Widows: Den våde drøm der aldrig blev

Widows
Film Widows
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Den våde drøm der aldrig blevRasmusFL

27/11 16:43Den våde drøm der aldrig blev
Gudsbenådet arthouse-instruktør begår blåtonet, dunkelt pumpende bankrøverfilm med menneskelig substans og stilistisk overskud – endda på ”The Dark Knight”s ikoniske hjemmebane, Chicago.

Sådan kunne historien om ”Widows” meget vel have lydt, men det gør den ikke. Steve McQueens imødesete opfølger til hans nærmest historisk vellykkede filmhattrick bliver aldrig rigtig hverken fugl eller fisk, mand eller kvinde, men en underlig kønsløs størrelse, der flyder rundt i farvandet mellem Cannes og The Kodak Theatre.

Præmissen er ellers fængende, og åbningsscenen veksler suverænt mellem hårdhændet action og blid intimitet. Men derfra løsner ”Widows” grebet om sin ellers dejligt konkrete historie for i stedet at blive en slags meditation over kønsroller og politik – tilsat pludselige voldsscener og soap opera-agtige plottwists. På sidelinjen står selveste Hans Zimmer og tripper for at få lov til spille løjerne op til dåd, men hans tikkende spændingsrytmer bruges kun som montage-mørtel i filmens lidt for actionfattige konstruktion.

Viola Davis præsterer dygtigt som den mest sårede og sammenbidte af filmens fire enker, men man glemmer aldrig, at det er hende, man ser. Michelle Rodriquez er en smule uambitiøst typecastet som badgirl med bullshit-detektor og ben i næsen, så bedst – eller mest interessant – af kvinderne er derfor Elizabeth Debicki som Viola Davis’ to meter høje, kridhvide modstykke.

På papiret er ”Widows” filmen, hvor Steve McQueens egenrådige filmhjerne definitivt forenes med det mere eksplosive og pompøse Hollywood-maskineri. Men tonemæssigt løfter resultatet sig aldrig over Scott Coopers tilmed mere velsmurte krimidramaer ”Out of the Furnace” og ”Black Mass”, og filmen ender som et ekko af forårets ”You Were Never Really Here”, hvori Lynne Ramsay teasede et hammerslag, der aldrig faldt. Her mangler man ganske enkelt et godt kup at gå hjem på.

27/11 16:56Den våde drøm der aldrig blev
Har kun hørt gode ting om den, så er stadig hooked på at se den. Om det bliver i bio er tvivlsomt.

27/11 19:23Den våde drøm der aldrig blev
Øv!

Nøj, hvor dit første afsnit ellers lige er alt det, jeg havde sat næsen op efter! At du nævner Scott Coopers to film som bedre eksempler irriterer mig, da de netop ramte noget unikt og virkelig godt.

27/11 19:50Den våde drøm der aldrig blev
Efter fem års tilløb kunne man have håbet på noget mindre ferskt. Der er tale om lattervækkende kontraster mellem hans syleskarpe, visionære debut og så det her buldrende fis. Det er lidt tankevækkende at der ligger sådan en kirurgisk præcision bag de kompromisløse portrætter af forpinte mænd på tværs af tidsperioder, mens man tilsyneladende ikke aner, hvad man skal stille op med en hel bande af kvindelige hovedkarakterer.

28/11 09:26Den våde drøm der aldrig blev
Mirza, "fersk" er nemlig det korrekte ord her, både substantielt og stilistisk. En amerikansk anmelder skrev meget rammende: "Other reviewers talk about the film's style and originality, but I found no evidence of either (unless you consider endless shots of reflections in mirrors and glass store windows "style")." Netop sådan har jeg det også.

Emil, jeg ved det, ærgrelsen gnaver også i mig. Men giv den en chance. Der er i det mindste masser af temaer og skuespillere at tage fat på, men forvent som minimum ikke den intense action/heistfilm, flere medier har varslet.

AB, du giver lige lyd, når det er, ikke?

28/11 12:15Den våde drøm der aldrig blev
Will do. Jeg har rettet blikket mod Roma og ellers tror jeg ikke der gemmer sig årets film med premiere i dec.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.