Journal 64: Ganske solidt farvel til Afdeling Q

Journal 64

10/12 23:35Ganske solidt farvel til Afdeling Q
Afdeling Q må i aktion, da tre mumificerede lig bliver fundet muret inde i en lejlighed. Sagen viser sig at have tråde tilbage til det tidligere kvindehjem på Sprogø - og andre tråde helt frem til nutiden og en moderne gynækologisk klinik i København.

Den sidste Zentropa-film over Jussi Adler-Olsens krimier er baseret på et interessant historisk tema. Historien om kvinderne på Sprogø, som staten havde besluttet var for afvigende til at færdes i det normale samfund, er vigtig at huske som eksempel på ideer og metoder, der forhåbentlig aldrig kommer tilbage. For 60 år siden kunne kvinder blive stemplet som 'moralsk åndssvage' og anbragt på Sprogø, blot fordi de var for seksuelt aktive.

Den ramme er et glimrende bagtæppe for en flersidet fortælling om både hævn og fortsatte overgreb mod kvinder, der ikke er i en position til at modsætte sig, båret af syg ideologi. Det får den nytilkomne instruktør, Christoffer Boe, rullet glimrende ud i "Journal 64", der i det første lange stykke er en solid krimi, endda tilsat en lidt flottere produktion, end vi så i de første tre Afdeling Q-film.

Desværre synes jeg så, at kæden hopper noget af i sidste akt, hvor plottet ender i en både utroværdig og overdrevet konstruktion for at kunne samle alle tråde og piske spænding op til et klimaks, der lidt for belejligt får sendt heltene i direkte konfrontation med historiens skurke. Men det tror jeg i højere grad stammer fra Adler-Olsens hårdtpumpede romanplot end fra Boes instruktion, som ellers er gennemgående solid og folder fortællingen sikkert ud - uden at kunstneren Boe i øvrigt viser sig i denne film.

Samtidig virker både Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares en smule trætte i deres afsked med seriens to hovedroller, der lidt bliver leveret på rutinen. Mens ellers talentfulde Elliott Crosset Hove samtidig ikke får meget at arbejde med som klicheen på en ond læge. Og derfor ender "Journal 64" trods gode indledende takter med at ramme samme fornemmelse af metervarekrimi som de foregående film om Afdeling Q. Men serien skal dog roses, for at film nr. tre og fire faktisk nok er de to bedste, så kurven pegede overordnet svagt opad fra "Kvinden i buret" til "Journal 64".

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.