The Rider: Top 10 film - filmåret 2018

The Rider
Film The Rider
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
ridderendon
Top 10 film - filmåret 2018Oberst Kurtz

06/01 00:59Top 10 film - filmåret 2018
Den er svær i år. 2018 har heldigvis budt på masser af gode film, men sjældent har det været så svært for mig at barbere ned til ti. Eksempelvis ærgrer det mig, at en så bundsympatisk og tidsvigtig film som "Roma" ikke kunne komme med, når den oven i købet også er rigtig god. Eller Onkel Spielberg. Men her er listen:

10) You We're Never Really Here – Instruktion: Lynne Ramsay

En sanselig mavepuster der trak mig fuldstændig ind i sit trøstesløse univers. Eller rettere, den trak mig ind i Joes hoved. Vores hovedperson, spillet eminent af Joaquin Phoenix, som bare bliver ved med at stor-imponere. Jeg ved sgu ikke, hvad det er han kan ham Phoenix, men han skaber altså nogle karakter, du ikke kan tage øjnene fra. Det virker dog nærmest synd at sige her, da det kan forklejne de unikke kvaliteter, filmen besidder. En atmosfærefyldt tur igennem helvede på jord - eksistentielt set - koblet på en slidt genrekonvention, der...katten tage det...virker! Kæmpe overraskelse.

9) First Man – Instruktion: Damien Chazelle

Damien Chazelle er en gave til filmmediet. Jeg elsker, at hans - nu - fire film er så forskellige, som de er. Med den virkelighedsloyale "First Man" leverer han en nedtonet men også dybt fængende skildring af, hvad der gik forud for en af menneskehedens største bedrifter, og med Neil Armstrong som omdrejningspunkt. Spillet af Ryan Gosling, som er godt i gang med at overbevise mig om, at han *er* sin generations George Clooney - en 'leading man' med unægtelig filmstjerne-aura, der kan spille alt, du sætter ham til. Og det gør han med bravur i denne sindssygt gennemarbejde film. Klinisk renset for kalorietom heltedyrkelse, og spækket med NASA-nørderi, men også menneskeligt nørderi. Glæder mig til at genbesøge den i lille format.

8) Heriditary – Instruktion: Ari Aster

Tak skæbne for en rusketur. En bundskummel og virkelig underholdende omgang vanvidshorror, hvor skruen allerede sidder løs i begyndelsen og så ellers i et galopperende tempo løsnes. Jeg ved godt, "Heriditary" ikke er alles kop te, men hold kæft jeg nød at blive kastet rundt i stedet for at lege gætteleg. Toni Collette og Gabriel Byrne er det perfekte match i den her film. Den pige er virkelig godt castet. Og ellers vil jeg fremhæve klipningen, som grænser til årets bedste.

7) Last Flag Flying – Instruktion: Richard Linklater

Sindssyg hyggelig road trip-film, der både fik mig til at grine, græde og tænke. USAs allerstørste værdier er under afvikling i virkeligheden, og her har vi en film, der formår at sætte sin finger på dette, bearbejde sorgen - både på et nationalt plan og på et dybt personligt plan - og samtidig være skidesjov. Elskede den fra start til slut. Se den alene for Bryan Cranstons Jack Nicholson-fremkaldende pragtpræstation.

6) Annihilation – Instruktion: Alex Garland

Her tilbydes der noget virkelig sjældent. Velspillet og originalt science fiction. Tak! Og tak for en 'Netflix Production', der *endelig* ramte mig! Jeg kunne godt lide, at kortene blev holdt så tæt til kroppen undervejs. Det fungerede godt, når baggrunden er en myndighed, der netop er degraderet til et spørgsmålstegn. Filmen går fra rigtig god til ret fantastisk i sin sidste del. Og hold op hvor er det dejligt at se et kvindeligt karakter-lineup helt uden fanfarer, anført af Nathalie Portman, der – som altid – leverer.

5) Gräns – Instruktion: Ali Abbasi

Kæmpe 'ud af det blå'-biografoplevelse. Som en (meget) fjern svensk granfætter til "Fargo" lander vi et helt særligt sted her. I sin kerne er "Gräns" en film om valget mellem at klamre sig til sin fortid eller sin fremtid, men den har nogle overnaturlige elementer, der eleverer den til en dejlig uhåndgribelig størrelse, og som du aldrig ved, hvor du har (inkl. en sexscene der var årets WTF-øjeblik for mig). Utrolig virtuost eksekveret af filmens iransk-fødte instruktør, der er udkommet med sin blot anden spillefilm. Det er modig filmskabelse, og det belønner sig i en sjælden grad her.

4) Downsizing – Instruktion: Alexander Payne

Et af de mest levende og uforudsigelige manuskripter, jeg længe er stødt på hos en halvstor studiefilm. Alexander Payne giver os her en videnskabsfabel, der udmærker sig ved sin legende lethed, selvom den faktisk beskæftiger sig med nogle ret tunge ting undervejs. En af årets helt store overraskelser, og som - takket være Paynes simple men sublime storytelling - bogstavelig talt tog mig med på en stor rejse. Dens film-i-filmen manøvre er en den bedste, jeg har set i mange år.

3) Phantom Thread – Instruktion: Paul Thomas Anderson

Paul Thomas Anderson er for længst blevet en af mine favoritinstruktører, og det skyldes ikke mindst hans evne til - fuldstændig ubesværet – at kombinere markante tidsbilleder med sine egne gudsgivne instruktørevner. Som her i 50'ernes London, hvor han ved at bruge overklassemode som udgangspunkt alligevel fastholder noget tidsløst over sit værk, alt imens Daniel Day-Lewis giver endnu en mageløs opvisning i skuespil. "Phantom Thread" er dog meget andet end mode. Det er en film om begær og perfektionisme, som toppes elegant af med en ætsende tredjeakt, hvor en tremands-film pludselig bliver til et intenst parløb og blændende kammerspil. Jonny Greenwoods gennemgående tema på musiksiden syede sig i øvrigt fast til mit bryst undervejs.

2) Isle of Dogs – Instruktion: Wes Anderson

Jeg har svært ved at få armene ned over, at Wes Anderson nu har to stop motion-film på sit ellers sprudlende CV. For han er tydeligvis født til denne genre. "Isle of Dogs" ('I love dogs') er dog en helt usædvanlig bedrift. Sat i et hund-og-menneske univers i et nær fremtidigt Japan, og med en vanvittig detaljerigdom, som jeg glæder mig til at genopleve, er dette et helt unikt og betagende stykke animation. Filmen tikker af sted (ofte bogstavelig talt) uden et splitsekund af kedsommelighed. Spækket med kreativitet og sjove løsninger, humoristisk, og visuelt bjergtagende. Jeg kunne se en hel film, der alene foregik i det laboratorium, hvor hundeinfluenza-serummet bliver udviklet. Tak for at have udklækket endnu et fantastisk univers, Wes.
PS: At opleve Harvey Keitel spille en hund er et film-minde, jeg aldrig slipper.

1) The Rider – Instruktion: Chloé Zhao

Nogle gange møder man en film, der bare rammer klokkerent i solar plexus. En sådan film var "The Rider" for mit vedkommende sidste år, som heldigvis fik dansk biografpremiere (og dermed kan være med på denne liste). Et stille amerikansk indie-drama om en skadet ung rodeo-rytter der kæmper med at finde en ny mening med livet, sat i det bare, rå, smukke South Dakota-landskab. En utrolig simpel men evigt universel fortælling, som takket være et fintfølende og fantastisk intuitivt kamera, samt nogle afsindigt troværdige karakterer, gav mig en af de mest rørende filmoplevelser, jeg nogensinde har haft. Fuldt hus og mere til.

06/01 11:42Top 10 film - filmåret 2018
Glædeligt nytår, tak for listen og tak for nogle gode saglige debatter i året, der gik. Vi deler ikke smag, hvilket denne liste da også vidner om. For mig har det været et år i Spielbergs tegn med hans egen Ready Player One og producer-kreditering for Jurassic World og First Man (som dog med rette har fundet vej til din liste).

Jeg må nok sige, Annihilation og Isle of Dogs var blandt de store flops for mig og jeg har helt opgivet Paul Thomas Anderson efter de ekstremt kedelige The Master og Inherent Vice. Men en spændende liste og jeg vil have den i baghovedet, når jeg skal ud at finde nye film.

06/01 13:30Top 10 film - filmåret 2018
Onkel Spielberg har været en såret mand rigtig længe. Kan ikke huske hvornår han sidst kom på en top 10? Selv med en dobbeltchance i år var det alligevel langt fra.

07/01 09:48Top 10 film - filmåret 2018
Jeg er glad for at du har You We're Never Really Here med, for den var jeg også ret fascineret af. Så dejligt at se andre filmfans også finder den god. Synes ofte at mange har kritiseret den nemlig.

07/01 09:52Top 10 film - filmåret 2018
"Onkel Spielberg har været en såret mand rigtig længe."...?...Såret som i f.eks. en krigsskade eller såret på sine følelser:-D

Men ja, det er vist længe siden han helt har ramt toppen med de film han laver (derfor er det selvfølgelig ikke sikkert han føler sig såret, blot fordi han ikke længere laver film som vi to jubler over;). Et par er været gode og der er altid en solidt håndværk bag. Men som med så mange (store) instruktører har han, ifølge mig, med alderen mistet evnen til at skabe de store mesterværker.

07/01 10:28Top 10 film - filmåret 2018
spændende liste og skriv! der er op til flere titler, som jeg ellers havde ´opgivet´, men gerne vil opsøge nu

07/01 14:44Top 10 film - filmåret 2018
Glæder mig at høre, Tommy - please do!

Som jeg skriver, så ville jeg gerne have haft Spielberg med på listen, så han var altså tæt på (inden du hænger et navneskilt på hans tå, Adis). Sidst han var med på en Top 10 her var "Lincoln" i 2013 og "Munich" i 2006.

07/01 20:26Top 10 film - filmåret 2018
Må jeg gætte på at det så var med The Post fremfor Ready Player One? Pudsigt nok kunne jeg dog nok bedre lide RPO end TP. Måske fordi jeg havde forventninger til TP. Ikke som en toplistefilm. Men som en habil god film og den skuffede mig voldsomt. RPO havde jeg ingen eller måske direkte negative forventninger til. Ved dårligt om jeg havde set den, var det ikke netop Spielberg. Den overraskede mig dog, mildt. Heller ikke en topliste film, faktisk måske næsten middelmådig. Men jeg var moderat underholdt.

07/01 23:05Top 10 film - filmåret 2018
Det må du, men du gætter forkert :-) "The Post" var røvsyg og en kæmpe skuffelse. "Ready Player One" var til gengæld formidabel underholdning i min optik.

07/01 23:10Top 10 film - filmåret 2018
Ahh jamen så glæder det mig næsten at jeg gættede forkert:D

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.