First Reformed: film med nerve

First Reformed
Film First Reformed
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
film med nervedon

15/01 12:40film med nerve
Snigende kraftfuld dramathriller skrevet og instrueret af Paul Schrader, der på interessant vis portrætterer en psykisk skrøbelig præst, der ikke har mistet sin spirituelle tro, men i stedet har mistet troen på verdenen omkring sig. First Reformed har sine passager, hvor den fremstår lidt tør og ikke helt så dirrende, som man kunne have ønsket sig, men filmen er alligevel konstant fængende, hvor der er en tydelig nerve i værket og en vigtighed for afsenderen. Ethan Hawke er fremragende i hovedrollen som den tvivlende præst og støttes godt op af sine medspillere, der alle leverer troværdige og naturlige præstationer. Den drastiske karakterbue for Hawke er dog i sig selv ikke helt plausibelt, og Schrader trækker også tingene lidt for meget ud nogle steder. Slutningen er dog fantastisk i dens konsekvente, men også emotionelle slag, og er med til at give First Reformed resonans og fire meget store stjerner, der er tæt på fem.

16/01 18:04film med nerve
Jeg kan sagtens følge dig her, og det med nerve i værket og vigtigheden for afsenderen er så sandt sagt. Som Kim Skotte også rammende skrev: "Man ser den med fornemmelsen af, at Schrader har sat sig til rette på en hovedstol." Dog bliver jeg nødt til at indvende, at dens referencer til Bresson og Bergman forekom unødigt tykke (har man set Bergmans "Winter Light" og/eller er man bekendt med Schraders altoverskyggende forkærlighed for Bresson og dennes "Diary of a Country Priest" er det svært at se stort på). Desuden irriterede slutningen mig meget, det virkede både for søgt og for uforløst på mig. Men bestemt en film der gnaver i sindet og italesætter sin samtid med en befriende direkthed.

17/01 13:48film med nerve
jeg har hverken set Winter Light eller Diary of a Country Priest, men tager dit ord for det trækker ned ift. First Reformed

jeg forstår godt hvorfor man kan blive irriteret over slutningen. jeg synes heller ikke den landede perfekt, men kunne bare rigtig godt lide den prøvede på noget (hvad det så end var) og var så konsekvent i det

den kommentar med hovedstolen forstår jeg så ikke. schrader har instrueret mange film, resultater af meget svingende kvalitet, men han har bevist sig selv som instruktør for mig mange gange, ikke mindst med mishima. eller misforstår jeg udtalelsen?

17/01 16:52film med nerve
Noget prøvede slutningen da i hvert fald på, det kan vi sagtens blive enige om. Ang. hovedstolen har jeg aldrig hverken set Mishima (desværre) eller andre Schrader-instruerede film, så den er på min kappe :)

18/01 09:31film med nerve
haha, den er mest på kim skottes kappe da :-)

af de film, jeg har set af Schrader i hovedstolen, er Mishima klart hans bedste, den er virkelig imponerende. Men kan også anbefale Blue Collar, havde et blødt punkt for The Walker, og selvom det ikke er en speciel god film, så er Cat People ret særegen (på trods af det er et remake)

18/01 09:50film med nerve
Kim går ikke med kappe, men med kilt!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.