TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)

11/03 10:05TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Tv-serien har aldrig stået bedre end i dag. Hverken i udbredelse, anerkendelse eller kvantitet. At serien har overhalet filmen som formatet med højest kvalitet og skulle være det mest spændende sted, er en ”skarp” holdning, man hører folk komme med jævnligt. I serieformatet kommer man grundet den længere spilletid i dybden med historien og karaktererne på en måde, som film ikke tillader. En komplet forvrænget sammenligning med tv-serien som romanens sande ækvivalent placerer indirekte novellen som litteraturens pendant til filmen. Intet kunne være mere forkert!

Bag serierne står diverse netværk og streamingtjenester med eet for øje, nemlig at skabe en serie, der bliver populær nok til at kunne køre i flere sæsoner, da det er billigere for dem at fortsætte en eksisterende serie end at nedsætte endnu et gigantisk apparat af idémænd, branding-eksperter, fokusgrupper og kampagner på sociale medier. Dermed er den gode historie allerede hensat til minimum en andenplads, da hensyn til seriens fortsatte virke er et krav. En af de første store skuespillere, der gik over til seriernes verden, er Kevin Spacey, så lad os bruge ham som eksempel: Hvis ”American Beauty” var en tv-serie, ville man næppe have turdet dræbe hovedpersonen, selvom det tjener til en løfte fortællingen op på et højere plan. I ”The Usual Suspects” er historien definitivt slut, da rulleteksterne begynder – Det er indkodet i selve filmens DNA. At se Chazz Palminteris Agent Kujan jage Keyzer Soze jorden rundt lyder ganske vist fristende, men det ville underminere den oprindelige films afslutning: Det er ikke en historie om politimænd efter røvere. Det er en historie om at fortælle en historie. At fortsætte den ville enten kræve en genistreg af et manuskript eller nødvendigvis forfladige oplevelsen. Serien fjerner med andre ord den ultimative, smukt formede bue, der kendetegner romangenren og ikke novellen.

At visse i Hollywood anerkender det problem, jeg beskriver, kan man se på de såkaldte antologi-serier, der under et samlet brand præsenterer en ny fortælling hver sæson. Det er jeg mere åben overfor og det har da også affødt nogle af de bedre serier som ”Fargo” og serien om OJ Simpsons retssag, hvor folk som Billy Bob Thornton, John Travolta og Cuba Goodings Jr. leverer fremragende præstationer. Til gengæld er det mildest talt trist at se fantastiske kræfter som Nicole Kidman, Reese Witherspoon og Laura Dern i HBO’s ”Big Little Lies”, men man kan godt forstå dem. At være sikret arbejde som en kvinde på de damers alder i Hollywood er notorisk svært og de faste arbejdstider er ganske givet kærkomment, da de sikkert har børn derhjemme. Det skal være dem vel undt, men trods den prætentiøse indpakning er serien ikke større kunst end da Teri Hatcher og Co. gav den som ”Desperate Housewives”. Antallet af dygtige skuespillere, der i disse år spilder deres talent, er dybt frustrerende og samtidig tager de brødet ud af munden på de mindre etablerede spillere, der traditionelt har brugt serielandskabet til at udvikle deres evner. Meget symbolsk er serien, man kan argumentere for, startede hele denne bølge for tv-serierne, nemlig David Lynchs ”Twin Peaks”, vendt tilbage. Den havde i starten af 90’erne stor succes med at introducere noget af filmens magi til tv’ets verden (OBS, det er altså serierne, der imiterer filmene og ikke omvendt!), men er i anno 2017-udgaven blevet et stort, uforståeligt, deprimerende monster, der æder sig selv op.

Denne anmelder kan godt frygte, at den måde tv-serierne arbejder på, vil ende med at æde Hollywood op. Nogle seere vil sikkert være tilfredse med at blive lullet i søvn af en ti timers serie, der fortæller det samme som en film på 1½ time, men ikke undertegnede. Jeg vil ikke forherlige filmbranchen ubetinget, men faktum er, at deres forretningsmodel historisk har resulteret i en arbejdsgang, der bliver ved med at skabe fantastiske værker. Tv-seriernes arbejdsgang derimod resulterer i en sikker, men kvalitetsmæssigt hæmmet kunst, der spreder sit indhold for tyndt ud og spilder de etablerede skuespilleres tid. Mere end nogensinde er udbyderne vinderne, mens vi, publikum, er taberne.

11/03 11:52TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Interessant skriv. Du kunne jo også have brugt Superhelte film nummer 18, Star Wars nummer 12, Alien nummer 9.½ eller Bond nummer 25 (and still counting) som eksempler. Det havde selvsagt udvandet dine argumenter lidt:-) Jeg er dog ikke uenig i en del af dine pointer. Jeg synes så ikke at serier behøver stå i modsætning til film. Der findes dårlige og gode serier og dårlige og gode film, groft sagt. Klart en serie kan blive udvandet, når det kører i det uendelige. Men det kan film jo så også.

11/03 12:20TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Mange tak først.

Det er klart at hvis en film ikke tør gå hele vejen af hensyn til fortsættelser, er det også et problem. Det må dog siges at være et væsentligt mere sjældent fænomen i filmens verden. For mig står eksempelvis narrativet i de individuelle tre første "Star Wars"-film som perfekt formede værker med hver deres fuldendte afslutning, det samme gør "Spider-Man"-trilogien af Sam Raimi, "Dødbringende Våben", "Guardians of the Galaxy", "James Bond" eller "Toy Story". Jeg har som udgangspunkt intet imod opfølgere. De er tit meget velkomne! Men du har helt ret i, tendensen også er voksende i film. Den største synder er nok de nye film om Harry Potters verden.

11/03 19:32TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Som en der (næsten) slet ikke ser TV-serier, så kan jeg i hvert fald godt følge den der med, at det ofte føles som film blandet op med 11 dele vand. Det er lidt den, jeg tit har siddet med, og som nok er hovedårsagen til, jeg ikke ser serier. Og så tendensen med at de aldrig vælger at stoppe, mens legen er god. Men vild udvikling i TV-land. Jeg kan ikke være med i debattens substans her, men serien som kunstnerisk struktur fejler intet. Heller ikke på TV. Hilsen en Bond-fan der bestemt aldrig ønsker den serie stopper ;-)

12/03 10:43TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Jeg sværger også selv til film og når jeg giver en serie chancen bliver jeg ofte skuffet. Hvis den første sæson var god, bliver den meget ofte ødelagt af de efterfølgende. Hvad angår James Bond er jeg stor fan og hans film føles efter min mening aldrig som ufuldstændige værker. Hos James Bond dræber man glædeligt folk som Le Chiffre, Max Zorin eller endda M! Det baner bare vej for nye, spændende karakterer og eventyr.

Jeg har længe advokeret for en endnu større sammenhæng mellem Bond-filmene, hvor de gamle Bond'er ikke forsvinder, når den nye overtager. Det vil sige, Daniel Craig kunne møde Sean Connery, Timothy Dalton eller Pierce Brosnan, der bare har trukket sig tilbage fra MI6. Når Daniel Craig bliver for gammel til rollen, kunne de lave en film, hvor han viser den nye James Bond alle knebene.

12/03 15:01TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Oh no! Den idé bryder jeg mig meget lidt om. Bond er én karakter i min bog, åben til fortolkning naturligvis, men han er jo allerede etableret som noget andet, der netop gør ham mere interessant end franchise-fodder (hvorfor man jo også, uden at skulle forklare sig, snildt kunne sætte Craig ind i en Casino Royale-setting). Ingen fakkel-ceremoni, tak.

13/03 10:29TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Meget enig mht Bond, Emil – godt sagt!

Jeg kan også sagtens følge dine tanker omkring TV-serier, Bøf, og jeg nyder til hver en tid også helst en film, der formår at indfange og forløse karakterudviklinger og kompekse tematikker uden at frådse med tiden. Din inddragelse af "American Beauty" er også ret rammende – og apropos Spacey kunne det netop have transcenderet TV-seriens form, hvis "House of Cards" var fortsat med virkelighedens skavanker in mente, og Spaceys Frank Underwood-metamorfose var fortsat ind i det decideret ubehagelige. Men nej (og selvfølgelig ikke).

Sidebemærkning: Det kunne nu stadig give din anmelderpersona noget mere tyngde, hvis du beviste din eksistens i virkeligheden, Bøf. Just saying. Under alle omstændigheder er du dog en af de mest gavmilde og forfriskende skikkelser på siden i lang tid.

13/03 23:27TV-SERIERNES RÆDSELSREGIME (Filmbøffen på grillen)
Det er nok bare min personlige Bond-fantasi. Jeg gad i hvert fald godt se det realiseret en dag.

Tak for indsparket, Rasmus FL. Jeg hoppede selv på Netflix-bølgen, da Kevin Spacey startede på "House of Cards", men måtte droppe serien, da den fortsatte efter at Frank Underwood havde indfriet sit største ønske, at blive præsident, som en form for parforholdsdrama.

Hvad angår min identitet er den ikke nogen dyb hemmelighed, men jeg synes ikke selv, den er så relevant for det, jeg foretager mig på Scope: At træne min anmelderteknik og sekundært formidle film. Til gengæld håber jeg, min kærlighed til og viden om film løbende verificeres gennem mine skriverier! (Jeg er ikke andet end en glad amatør)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.