Widows: McQueen vil for meget med sit enkebal

Widows

19/03 22:07McQueen vil for meget med sit enkebal
Et røveri går galt, og alle gerningsmændene bliver dræbt i konfrontation med politiet. Det viser sig, at de stjålne penge tilhørte en lokal gangsterboss, som nu kræver, at røvernes efterladte koner og kærester skal betale dem tilbage. Så for at slippe ud af kattepinen beslutter kvinderne sig for at gennemføre det næste røveri, deres mænd havde planlagt.

"Widows" er baseret på en britisk tv-serie fra 1983, som var en stor succes dengang og gav et gennembrud til forfatteren Lynda La Plante, der efterfølgende etablerede sig som ét af de største moderne britiske navne i krimigenren. Her er samme koncept så flyttet frem til nutiden og Chicago med yderst kompetente kræfter bag kameraet, eftersom "Widows" på film er instrueret af Steve McQueen, der har fået hjælp af Gillian Flynn til manuskriptet.

Umiddelbart et lidt sjovt valg af McQueen, når man tænker på, at hans forrige film var Oscar-vinderen "12 Years a Slave", men her er vi altså ovre i rendyrket genrefilm. Som starter i fint tempo med en effektiv etablering af præmissen og baggrunden for, at de fire ellers ikke-kriminelle kvinder beslutter sig for at samle skimasker og håndvåben op selv.

Så længe filmen holder sig på sporet mod kuppet, fungerer den også udmærket som en mørktonet, alvorlig thriller, der bliver afviklet i en troværdig naturalistisk stil. Når man altså lige sluger den kamel, at fire personer, der aldrig har prøvet den slags før, på kort tid kan komme i træning og stilling til et dristigt røveri. Men spændingsscenerne fungerer grundlæggende, og McQueen får i korte glimt også givet historien en snert af moralske dilemmaer.

Desværre tager "Widows" så også en lang omvej, omkring at gangsterbossen, der vil have sine penge tilbage, samtidig er ved at prøve at blive valgt til byrådet. Og at hans modkandidat søreme viser sig at skulle blandes ind i plottet, så filmen pludselig også kommer til at handle om korruption og magtspil på tværs af politik og underverden.

Den del af fortællingen fylder alt for meget, og det betyder, at de fire kvinder, som vel ellers skulle forestille at have hovedrollerne, aldrig rigtig får lov til at have scenen for sig selv. Hvilket igen betyder, at deres karakterudvikling kommer til at virke ret postuleret, ikke mindst i en underligt jovial slutscene.

"Widows" har ellers fire glimrende navne i front for en solid rollebesætning, men det er netop begrænset, hvor meget de kan få ud af deres karakterer. Viola Davis er overbevisende bister som den nye bandeleder, men også mest bare bister. Michelle Rodriguez virker temmelig spildt i sin rolle, mens Cynthia Erivo er et mere friskt pust i sin første filmrolle, og Elizabeth Debicki har den mest interessante hovedrolle som hende, der var fanget i et forhold med en voldelig mand, som hun altså stadig ikke kan slippe fri fra. I filmens prominente manderoller er der igen glimrende navne - Liam Neeson, Robert Duvall, Colin Farrell, Daniel Kaluuya - men de formår heller ikke at hæve sig over at spille ret klichéagtige forbrydere og politikere.

"Widows" er teknisk vellavet og fungerer som nævnt fint, når det gælder spænding og action. Kupscenerne er tætklippede og velfungerende, og McQueen viser der en side af sig selv som instruktør, som ikke har været så synlig i hans tidligere film. Men den her forsøger simpelt hen at gabe over for meget med sin ambition om en vidtfavnende fortælling om korruption. Og det betyder, at de fire kvinder, "Widows" egentlig burde handle om, forsvinder lidt for meget i mængden af banditter med luskede planer.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.