Glass: Metaheltevrøvl

Glass
Film Glass
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
MetaheltevrøvlCarcajou
Lyt ikke til de mavesure anmeldereIndiana

22/05 00:32Metaheltevrøvl
En selvbestaltet superhelt opsporer en seriemorder med personlighedsspaltning, der har taget fire cheerleadere til fange. Men det ender med, at de begge bliver arresteret og tvangsindlagt på en psykiatrisk anstalt, hvor heltens gamle nemesis i forvejen sidder indespærret.

Det sidste afsnit af M. Night Shyamalans Unbreakable-trilogi samler trådene fra "Unbreakable" og "Split" i mødet mellem de tre personer fra de tidligere film, som mener, at de måske har superkræfter. Det fører til den endelige konfrontation, hvor de to skurke slår sig sammen mod den mere heltemodige hovedperson, og hvor drivkraften stadig er, at det kriminelle geni Mr. Glass vil bevise, at der findes supermennesker.

Det er en interessant præmis, men desværre synes jeg ikke, at Shyamalan får brugt den ret godt. Fordi han i høj grad glemmer det mystiske og spillet omkring, om personerne faktisk har superkræfter, eller om det bare er noget, de bilder sig ind. I "Glass" bliver det blot accepteret, og så drejer det hele pludselig over i nørdede referencer og selvrefererende tegneserielogik. Mens plotrammen med anstalten til gengæld er tæt på at være det rene nonsens.

Der er ellers gode ting i filmen. Samuel L. Jackson har ikke mindst nogle herlige scener som den gale og geniale Mr. Glass, og slutningen er overraskende og leverer et ganske interessant slag med halen i forhold til det overordnede supertema. Men der er simpelt hen for mange huller på vejen dertil, og Shyamalans take på superheltegenren ender med at være både fortænkt og forvrøvlet på én gang.

Bruce Willis og James McAvoy gør det ellers også helt o.k. i gensynet med deres roller som henholdsvis tavs helt og personlighedsspaltet galning fra de tidligere film. Men de kæmper forgæves mod filmens grundlæggende problemer, som ikke mindst er personificeret i Sarah Paulsons temmelig håbløse rolle som psykiateren.

I mine øjne er "Unbreakable" og "Split" ellers to af M. Night Shyamalans bedste film. Men denne opfølger ender med at trække begge forgængere lidt ned, fordi Shyamalan er så forhippet på at ville være snedig og klog og sige noget om popkulturens forhold til helte, at resultatet bliver noget fortænkt rod. "Glass" var en klar skuffelse for mig.

23/05 16:41Metaheltevrøvl
Nå, du kan tilslutte dig dagbladenes anmelderkorps, kan jeg se.

Helt cool, at du har en anden holdning end mig. Men jeg er i tvivl om din formulering et sted:

Du mener, at Shyamalan undervejs opgiver spørgsmålet om, hvorvidt hovedpersonerne rent faktisk har superkræfter, eller ej? Jeg pointererde også i min anmeldelse, at det var en lidt mærkelig præmis for den tredje film i en trilogi, når det i den første bliver konkluderet, at hovedpersonen har superkræfter. Tja..
Det kunne jo være at Shyamalan ville give os et mind fuck af den helt store slags ved at afsløre de to første film som indbildning hos hovedpersonerne.
Men jeg syntes i al fald, at det var en god konflikt med de ansatte på anstalten, der forsøgte at overbevise hovedpersonerne om, at de ikke havde superkræfter. Selvom det ikke rigtigt kunne overbevise publikum.

27/05 22:56Metaheltevrøvl
@Indiana: Jeg synes netop, det bliver en underlig præmis, når der bliver sat spørgsmålstegn ved superkræfterne, fordi det spørgsmål egentlig var afgjort tidligere, og så viser det sig alligevel nok bare at være spil for galleriet - selv om der selvfølgelig også er noget med, at ingen i det her univers er super, hvis de ikke selv tror på det. Og på den måde bliver det bare en tegneserie-trope, som jeg ikke synes fungerer ret godt på film.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.