Jurassic Park: et gensyn (og genskriv)

Jurassic Park

03/08 10:12et gensyn (og genskriv)
Jeg mindes tydeligt, hvordan jeg som knap 8-årig så Steven Spielbergs Jurassic Park sammen med familien i en fyldt sal i Tønder biograf, og det blev også den første vhs-film, som jeg købte selv og derfor starten på min filmsamling. Jeg har set Jurassic Park endeløst mange gange, men på trods af dette, på trods af at filmen er indhyllet i nostalgiens dejlige tåge, så har jeg aldrig elsket Jurassic Park så meget, som jeg gjorde ved gensyn i går. Langt hen ad vejen er det en forrygende og intelligent eventfilm, et barndomsgenkaldende eventyr, en overlegen spændingsfilm med mindeværdige karakter, og så opererer Spielberg på et vanvittigt højt niveau. Jurassic Park er en pure cinematisk oplevelse, interessant opbygget og med personlighed til overflod. Det eneste, der sænker værket en smule for mig, er det sidste kvarters tid. Ikke fordi det er dårligt, det er bare ikke ligeså godt som resten, måske fordi Spielberg og hans forfattere Michael Crichton og David Koepp til den tid har sagt det, som de gerne vil sige, og derfor føles slutningen en smule afviklet og forhastet. Det er dog det eneste kritikpunkt jeg har til Jurassic Park, hvor jeg ellers ikke er langt fra topkarakter.

03/08 16:30et gensyn (og genskriv)
Hehe, jeg havde modsat dig et (lidt) sørgeligt gensyn på Netflix. Stadig en milepæl rent teknisk, men alt andet preller lidt af på mig i dag og jeg er nok tilbøjelig til at tro investeringsviljen er faldet med årene når det kommer til denne type film, men alligevel tankevækkende man i dag laver langt svagere effekter. Den seneste dino-film var mildest talt en skændsel, en øjebæ af dimensioner.

03/08 18:12et gensyn (og genskriv)
Jeg er helt enig med dig don. Den holder stadig helt fantastisk. Faktisk synes jeg den på et par punkter næsten står bedre nu end dengang (altså for mig). Her tænker jeg på hvor skarptskårne persongalleriet står!

03/08 18:29et gensyn (og genskriv)
Det er sjovt hvordan man kan opfatte persongalleriet så forskelligt. De sagde mig så absolut ingenting og egentlig var filmen bedst når dino’er åd dem.

04/08 13:49et gensyn (og genskriv)
det er da ærgerligt du ikke fik så god en oplevelse ved gensyn adis. og at investeringsviljen er faldet med genren

det samme her, thomas. scenen hvor de spiser frokost og der diskuteres etik var mig tidligere noget der skulle overståes, men virker nu endeløs nødvendig og fremragende. Og Attenboroughs karakter finder jeg til at være en ret smuk og mageløs karakter

05/08 12:03et gensyn (og genskriv)
Enig don og så har filmen også en hel del små detaljer, som vi muligvis ikke altid fanger eller opfatter direkte som andet end det vi lige ser, men som nok alligevel giver filmen lidt vægtig subtil pondus hos mange som tilskuere. Jeg så en udsendelse, hvor de blandt andet fremhævede en egentlig meget enkel scene som den hvor Sam Neill ikke kan lukke sin sikkerhedssele i helikopteren og dens betydning for filmens tematik, som den understreger. Det er så simpelt at det er genialt.

05/08 14:40et gensyn (og genskriv)
sys bestemt også den er rig på den slags ting

nu er jeg nysgerrig, hvad mente de var den tematiske relevans med det moment?

05/08 16:08et gensyn (og genskriv)
Lovely.

Ligesom dig glemmer jeg heller aldrig børnemødet med filmen (ovenpå i TV-stuen hos min mors veninde). Det var simpelthen en begivenhed at se den T Rex første gang. Et sandt "kan man det?"-øjeblik.

Jeg tror ikke, jeg har set "Jurrasic Park" i 20 år. Jeg vil støve den af snart.

05/08 16:37et gensyn (og genskriv)
Med Neills usikre omgang med props o.lign, gav det mere mening tematisk hvis han var plumpet i kloakken :D

05/08 18:06et gensyn (og genskriv)
tag helt sikkert et gensyn, hr. oberst kurtz. er spændt på at høre hvad du synes

momentet hvor t-rex dukker op er helt sikkert brændt fast, men endnu mere storslået for mig var første gang flokken, og vi, ser en dino, den mægtige Brachiosaurus. får stadig kuldegysninger over den scene

haha, adis, jeg har læst den sætning fem gange nu og har ingen anelse om hvad det betyder :-)

05/08 18:55et gensyn (og genskriv)
Don, driller vist også bare med dårlige jokes :)

05/08 20:37et gensyn (og genskriv)
"nu er jeg nysgerrig, hvad mente de var den tematiske relevans med det moment?"


Kort så er det en kommentar til "life will find a way". Han sidder jo med to ens låse på selerne (altså samme køn) og så binder han dem bare. Det er en forudsigelse af filmens tematik.

06/08 16:26et gensyn (og genskriv)
ah, interessant

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.