Rocketeer: Fremragende superheltefilm

Rocketeer

09/08 04:36Fremragende superheltefilm
Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte til denne film, før jeg læste Oberstens anmeldelse. Og tak for dét, for hvor er det en en fremragende film!

Egentlig må jeg indrømme, at jeg så filmen pga Jennifer Connelly, som er super dejlig. Det var dengang, hun havde noget fylde i ansigtet og på kroppen.

Oberstens anmeldelse var allerede meget lovende, men jeg forstår udmærket de fem stjerner. Det slog mig ved filmen, at den er virkeligt godt skruet sammen. Som publikum interesserer og kerer man sig om filmens karakterer. Den elementære spændingsopbygning er superb, eksempelvis i scenen, hvor den dødsensfarlige håndlanger nærmer sig heltenes hus. Det vidner om kompetent manuskriptarbejde fra Bilson og De Meo.

Det er virkeligt fedt, at filmen er sat i 1930erne, og selvfølgelig skal der være nazister med. I det hele taget minder filmen mig meget om "Indiana Jones", hvilket nok også forklarer, hvorfor jeg er så begejstret for "The Rocketeer".

Filmen har, foruden flere sjove indslag, som fik mig til at brøle af latter, en masse action. At vi ikke er helt oppe at ringe på seks stjerner er nok, at jeg ikke synes filmen helt kan matche især de nærkampe samt halsbrækkende stunts, som vi finder i "Indy"-filmene.

Jeg er helt enig med Obersten i, at denne film snildt kan hamle op med MCU-filmene. Faktisk synes jeg denne film overgår samtlige MCU-film. I hvert fald foretrækker jeg personligt "The Rocketeer" over MCU-filmene, som efter min mening har tendens til at blive rodede i deres overkompleksitet.

"The Rocketeer" er en "hidden gem". Action, humor, spænding, kærlighed. Filmen har det hele. At denne film ikke blev et hit og især, at jeg aldrig før har hørt om den og ikke hører andre tale om den, er ufatteligt. Se den!

09/08 16:55Fremragende superheltefilm
FEDT, Indiana, og gode ord.

Det er sgu så dejligt, når folk hører efter :-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.