Hard-Boiled: Woohaaa Hvor Fedt!

Hard-Boiled

14/10 14:44Woohaaa Hvor Fedt!
Inden den Hong Kong’ske action instruktør John Woo tog springet til Hollywood, lavede han lige denne virtuose omgang blodige ramasjang eller voldsballet, som det også er blevet kaldt.

Da jeg så den første gang tilbage i 90’erne var jeg blæst væk. Det var min første Woo film. Sjældent havde jeg set så fremragende og nyskabende forførende flot en actionfilm. Det var en fornem og unik perle, intelligent og hævet over genren var jeg sikker på.

Helt så vildt er det måske ikke mere, hvis det er med de briller jeg ser den. Men her +20 år efter, der rammer filmen stadig plet, selv om den sine steder i dag gør det af andre grunde.

For eksempel forekommer flere af scenerne mig så fuldfede selvbevidste b-filmsagtige og lettere cheesy, at det er en fryd.

Historien om to betjente, der i forening bekæmper et forbryderkartel, er i sig selv måske intet særligt. Men forlægget løftes flot, dels af Yun-Fat Chow og Tony Leung i de bærende roller og så naturligvis, filmens egentlige hovedrolle. Nemlig John Woo’s helt igennem fabelagtige legesyge, der her får frit løb udi et actionspektakel, hvor især et teknisk fremragende og intens klimaks stikker ud og stikker af fra samtlige af datidens konkurrenter.

Selskabet jeg så den i, inde i Cinemateket, gjorde naturligvis ikke oplevelsen ringere.

14/10 16:36Woohaaa Hvor Fedt!
Dejligt at høre ;-)

Kan dog ikke helt se sammenhængen mellem tekst og bedømmelse...?

14/10 17:22Woohaaa Hvor Fedt!
Havde givet 5 stjerner og endda tjekket, så jeg undres? Men får det lige rettet. Takker.

14/10 17:26Woohaaa Hvor Fedt!
Ah, når man retter et indlæg, så retter Scope automatisk til 3 stjerner. Jeg var nemlig inde og rette, da jeg havde skrevet forkert.

14/10 18:21Woohaaa Hvor Fedt!
Den klassiske fælde (endnu en "genial" ændring da Scope ændrede design)

15/10 13:20Woohaaa Hvor Fedt!
skønt skriv thomas, og skøn aften. Hard Target løftede sig lidt ved gensyn og på filmrulle

15/10 14:12Woohaaa Hvor Fedt!
Tak don. Dejlig aften.

Det er svært at fornægte Hard Target dens underholdende momenter, selv om den har mange tvivlsomme kvaliteter.

17/10 11:33Woohaaa Hvor Fedt!
jamen helt enig

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.