Mens vi lever: Bent græder for os

Mens vi lever

06/11 21:02Bent græder for os
Man skal være blind for at overse, at “Mens vi lever” er lavet af folk, der virkelig har gjort sig umage. Set i lyset af det minimale budget og den begrænsede erfaring bag kameraet kan filmen måske endda betegnes som et unikum, en kraftpræstation.

Det i hvert fald hvis man betragter Mehdi og Milan Avaz’ filmdebut med en vis kynisme. Gør man det, får man øje på to uimponerede filmbrødre, der med stor tro på egne evner puster en prøvende brise igennem dansk film. En effektivt modcastet Sebastian Jessen og de effektfulde billeder fra Nordsjælland By The Sea er nogle af de vægtigste grunde til, at man må lette på hatten og medgive, at dansk film er blevet et par spændende outsidere rigere.

Anderledes skuffende og til tider helt vildt irriterende bliver “Mens vi lever”, hvis man prøver at give sig hen til dens fortælling – hvis man prøver at klemme sine egne følelser ind i det enormt kompakte følelsesrum, som Avaz-brødre insisterer på at fylde helt ud. I det rum er der simpelthen ikke plads til egeninvesteringer, ikke når intet ord forbliver usagt, og ingen gestikulering forbliver ugjort, og slet ikke når gode gamle Bent Fabricius Bjerre tilsyneladende har fået besked på at spille røven ud af bukserne og tårerne ud af øjnene på sig selv og alle os andre.

Modsat en velfortjent sensation som tv-serien “Skam”, der langt hen ad vejen lod stilheden råde i de skrøbeligste og sværeste scener, kvæler musikken nærmest hvert et optrin til oprigtig indleven i “Mens vi lever”. Bedst er scenen halvvejs, hvor Avaz-brødrenes måske lidt for røgslørede plotkonstruktion endelig åbenbarer sig – her virker “Mens vi lever” vitterligt som et åndehul midt i stegeosen af dansk socialisme. Derudover må man bare ærgre sig over manglen på gehør og mådehold, der ender med at gøre værket mere middelmådigt end det fortjener.

06/11 23:02Bent græder for os
Rasmus. Så du også film på TV2 i søndags? ;) Jeg endte dog på fire stjerner. Filmen er nemlig virkeligt forvirrende i starten, men der bliver så givet en forklaring på, hvordan tingene hænger sammen et stykke inde i filmen. Jeg tror, at filmen bliver bedre ved gensyn, når man kender persongalleriet og plottets struktur. Det er lidt et sats at bevidst forvirre publikum, men jeg belønner gerne, når filmskabere tør eksperimentere og satse lidt.

07/11 14:37Bent græder for os
Det gjorde jeg nemlig :) Strukturen forvirrede ja, men da det hele faldt på plads i den scene, jeg også nævner i anmeldelsen, tilgav jeg det meste. Bare ærgerligt at den sidste halve times hav af tårevædede konfrontations- og genforeningsscener ikke lukrerede bedre på halvvejens overraskelse. Da hele "hvem er hvem"-legen gik op, var der ikke så meget tilbage i min bog. Men bestemt kløgtigt sat sammen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.