The Irishman: The Irishmanner

The Irishman
Film The Irishman
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
The IrishmannerOberst Kurtz
TIDSLØST EPOSFilmbøffen
Skøn og moden film med problemer.Wayne

09/12 22:10The Irishmanner
Er så taknemmelig for, jeg fik set den i en biograf. Der er så meget at fremhæve. Volden som et perfekt timet yin/yang-modspil dette filmår til Tarantino, Al Pacino i en af sit livs roller og præstationer, Joe Pesci-comebacket der var alt det, jeg håbede det ville være. Jeg er måske ikke ude i en topkarakter, men jeg synes, det her er et mesterværk i genskabt tid og miljø - fra de øllede hotdogs til den pastelfarve bowlinghal, så nød jeg virkelig filmen.

Set i Grand Teatret i København.

10/12 00:41The Irishmanner
For mit vedkommende var der nogle intime overspring. Jeg mærkede aldrig relationernes fulde vægt og mærkede aldrig hvordan deres grundsten blev lagt. Allerede efter første møde med Hoffa, fortæller Sheeran: "After Chicago Jimmy and I got close.", og i næste billede er han en nær ven af familien og tilmed fortrolig med datteren hvis fremmedgørelse man i øvrigt aldrig udforskede men skøjtede hen over. Jeg så aldrig hvad Hoffa og Bufalino ("Russell, he took a shine to me right away." efter to mindre scener) så i Sheeran.

10/12 18:50The Irishmanner
Slet ikke enig omkring datteren. Selvfølgelig vil der være skøjten-over i en film, der skal omfavne en historie fortalt gennem tre årtier. Sandt, vi får måske ikke fortalt meget i forhold til starten på deres forhold (Hoffa og Sheeran), men jeg synes, vi får en masse fortalt i deres scener sammen undervejs. Scenen hvor Sheeran anstrengt, i kodesprog, fortæller Hoffa, at han ikke har flere skud i bøssen, var decideret rørende, synes jeg. Godt skuespil kan sagtens være nok for at etablere og udforske forhold på film.

10/12 23:55The Irishmanner
Grunden til at det kom til at betyde en del for mig, er, at datteren i mine øjne netop udgør historiens moralske dimension, og det måske mest hudflettende dilemma for vores hovedkarakter. Det er sandt at scener, hvor relationernes forhistorie kommer til live i kraft af toneleje, detaljer i det usagte etc., sagtens kan skabe en fortrolig dynamik. Jeg mærkede den desværre bare aldrig i "The Irishman", hvilket hænger sammen med at Sheeran bestod af en karakter med frustrerende få strenge, og en skuespiller med ét ansigt. Jeg antager næppe vi er enige her, men det var i alle fald en stor belastning for min oplevelse. Det eneste tidspunkt hvor jeg mærker ham, er scenen med Hoffas enke i telefonen, hvor han mumler og stammer, og stemmen skælver af skam.

11/12 09:38The Irishmanner
"datteren i mine øjne netop udgør historiens moralske dimension"

Deri er jeg enig (svært at være andet tænker jeg?). Men er pointen med at lade hende være så fjern alligevel ikke netop, fordi at Sheeran aldrig forstår hende, kommer tæt på hende og den afstand, har Scorsese og valgt at vi som publikum skal have?

11/12 11:34The Irishmanner
At Sheeran virker afstumpet, er måske ikke så underligt - når man tænker på den måde han starter sin dræberkarriere under krigen. Han ekspederer mænd, som var de slagtekvæg.

Jeg synes dog også man tydeligt kan se De Niro spille igennem, da han kæmper for Hoffa's liv.

Men Pesci og Pacino... giv de gutter noget mere. De spiller røven ud af bukserne.

Jeg var også tæt på 5 stjerner, men kombien af den røvsyge CGI og gammelmands De Niro's bevægelser var alt for distraherende. Og det lange sejtræk af Scorsese til slut gjorde det sidste.

11/12 11:46The Irishmanner
Emil og Jonas, spændende lille debat, jeg forstår nærmest jer begge to.

"Godt skuespil kan sagtens være nok for at etablere og udforske forhold på film" er jeg meget enig i, men omvendt følte jeg til tider også filmen diffus som Jonas. Man kan sige, at beskrivelsen af et distanceret forhold måske er lidt letkøbt, hvis metoden simpelthen er at vende blikket bort og nægte det forhold spilletid. Her fungerer det dog i min bog virkelig stærkt, når den personlige relation mellem De Niro og datteren etableres i små, sporadiske og stærke scener. Den sidste del af filmen ramte mig hårdt, nok netop fordi "The Irishman" tænker set-up og pay-off på en måde, der ikke helt stemmer overens med den episodiske, nærmest gennemcruisende handling. Og derfor måske netop gør.

Okay, det blev knap så skarpt. Men jeg giver filmen fem stjerner og må melde ud, at den rørte mig dybere end de fleste.

Set på Netflix.

11/12 11:49The Irishmanner
Mirza:
Jeg tror egentlig ikke, vi er så uenige. Jeg medgiver, at Sheeran som karakter afgjort kan være tung at danse med for nogen, netop fordi der er så få strenge at arbejde med. For mig gjorde det dog kun hans tabte forhold til datteren stærkere at overvære. At han ikke er klar over sin eget énstrengethed er filmens sande tragedie. Jeg synes, De Niro er giver en opvisning i underspil.

Og mht. datteren: Jeg læser behandlingen af karakteren fuldstændig som Thomas gør.

11/12 11:50The Irishmanner
"Man kan sige, at beskrivelsen af et distanceret forhold måske er lidt letkøbt, hvis metoden simpelthen er at nægte det forhold spilletid." Hvis den var til mig, så var det heller ikke helt med den på, jeg "forsvarede" samspillet. Jeg synes jo netop deres samspil rammer mig, ved at hun er så fjern i scenerne med sin far.

11/12 21:26The Irishmanner
Man kan portrættere distance og fremmedgørelse mellem mennesker på forskellige måder. At se datteren skimte faren fra barnsben og nedstirre ham i tavshed som voksen, bliver så forstilt i sin enkelhed, at det efterlod mig kold. Jeg savnede en intim sekvens der belyste bitterheden og hvor traumatiseret hun var blevet af faderens temperament og det bloddryppende beskyttergen som forkrøblede deres forhold. At man ikke ved disse ting, fordi Sheeran ikke ved disse ting, er selvfølgelig muligt, men det trækker stadig min oplevelse ned, når hendes rolle har så væsentlig betydning. Der var virkelig noget på spil her. Derfor måtte man gerne have forankret hende mere i historien.

Og kunne man så ikke også lige ha' skrevet et par flere scener til ham der 'Crazy Joe'?

11/12 22:02The Irishmanner
Fair nok, men det her er nu engang Sheeran's historie (synes jeg). Man kunne selvfølgelig have grebet det an på flere måder, givet mere, mindre, mere subtilt, mindre subtilt osv osv. Uanset, så fungerede det egentlig for mig, at det ikke blev overspillet.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.