Dronningen: Handling og konsekvens

Dronningen
Film Dronningen
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Bag FacadenThomas Nielsen
Handling og konsekvensWayne

28/01 12:08Handling og konsekvens
May El-Toukhy vælger at vi skal have et snævert point of view - udelukkende fra hovedpersonen Anne's oplevelser. Det tvinger os til at tage hendes parti - selvom vi føler os fanget i en klaustofobisk virkelighed. Rigtig godt lavet.

Modige Trine Dyrholm. Det er de færreste 47 årrige der har lyst til at optræde så nøgent foran et stort publikum.

Hele filmen føles som et trafikuheld i ultra slowmotion. Man kan ikke lade være med at undre sig; Hvordan kan en intelligent kvinde ende med at være så meget i sine følelsers/sansers vold?

Selvfølgelig får vi en brugbar forklaring - karrierekvinde, med en mand med et lige så krævende job. Mange rejser og derved fravær af manden fører til et kærlighedsløst liv, hvor vores hovedperson føler sig forsømt.

På et sårbart tidspunkt dukker pludselig en forløsning for de opsparede frustrationer op. Anne's svenske mands søn - fra et tidligere forhold, bliver en del af familien - da han er opgivet af alle andre.

Der spoiles ikke ved at fortælle at de to vikles ind i et seksuelt forhold, med Anne som katalysator - men det sættes yderligere i relief af det faktum at vores hovedpersons arbejder som forsvarsadvokat, med særligt fokus på voldsramte børn - og i dette tilfælde er Anne i den voksne rolle, som i høj grad ved hvad hun starter op - og sætter på spil.

Basalt set har Anne et liv, de fleste ville misunde hende - på afstand - men på trods af det (og måske som følge af andre ting, tidligere i hendes liv - der antydes lidt om hendes mor) ender hun alligevel på en destruktiv vej, som vi får lov til at opleve følgerne af.

Sexscenerne er dygtigt koreograferet - selvom der naturligvis ikke er tale om ægte sex - så er Trine Dyrholm endnu en gang tættere på begge sine medspillere, end vi oplever det fra nogen andre danske kvindelige skuespillere.

Og scenerne er vigtige for helt at forstå hvad der foregår i Anne's hoved.

Reelt kunne man have valgt et andet perspektiv - hvis El-Toukhy havde beskrevet historien, set fra den 17 årige stedsøn Gustavs synspunkt. Så havde vi haft en moderne:The Graduate - eller Den Kroniske Uskyld.

Men forfriskende at vælge et andet perspektiv, end offerets.

Alt i alt, bestemt det modsatte af en feel-good oplevelse - men alligevel en vigtig og intens film, som nok handler om en kvindes begær og handlinger - men lige så godt kunne have været en mands.

Stor bedrift, med logiske konsekvenser - nogle måske for ultimative.

8/10 - 5/6

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.