A Hidden Life: Gudhjælpemig

A Hidden Life
Film A Hidden Life
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
GudhjælpemigRasmusFL

23/02 11:38Gudhjælpemig
Det gør mig meget ondt at kalde Terrence Malicks seneste film for et endegyldigt fald fra tinderne. Men det kan ikke være anderledes.

"A Hidden Life" er en bjergtagende film. I 20 minutter. Åbningsbillederne fra den himmelske by i de østrigske alper er så brede og omfavnende, at man mistænker fotograf Jörg Widmer for at have opfundet et nyt slags kamera til lejligheden. Der er et helt specielt sug i dybden og farverne, mens en utrolig følelse af at befinde sig i øjenhøjde med skyerne melder sig:

Er det dét her, som utilpassede teenagere, rædselsslagne soldater, vindblæste opdagelsesrejsende og rundtossede hedonister har jagtet gennem hele Malicks karriere? Er vi… fremme?

På en måde ja. Man forstår i hvert fald helt og holdent, hvorfor ’A Hidden Life’ oprindeligt bar titlen ’Radegund’, som er navnet på byen, filmen udspiller sig i. Her har Terrence Malick virkelig skudt papegøjen. Desværre har han også brugt al sit krudt på det.

For mens August Diehl og Valerie Pachner svæver rundt i en smuk symbiose og gnider hænder, pander og næser mod hinanden, bliver de aldrig flerdimensionelle eller psykologisk interessante karakterer. Franz Jägerstätter får den ene håndsrækning efter den anden, men nægter kategorisk at underkaste sig nazismen, selv når den fremlægges som en formalitet. Imens vrider hans kone sig i både smerte og forknyt accept. Er Jägerstätters sind i virkeligheden forgiftet af al den snak om martyrdom og kristent tunnelsyn, som ytres og fornemmes overalt i filmen? Den tanke pressede sig mere og mere på hos mig, måske fordi jeg følte mig magtesløst placeret midt i en film, hvor kontrasterne mellem godt og ondt, ophøjet og fornedret virkede naive, ja næsten fordummende simple.

Der er to-tre steder, hvor Malicks poetiske saftser formår at sive ud imellem sprækkerne af hans massive, flittigt ornamenterede katedral. Et af de steder involverer Bruno Ganz, der bogstavelig talt indtager filmens mest interessante position. Ganz har desuden et ansigt, som kan klare og nærmest fortjener at blive filmet så tæt på, som det bliver. Ellers må jeg blankt erkende, at Jörg Widmers konsekvente lyst til at filme sine karakterer HELT oppe i ansigtet, ja nærmest helt oppe i næsen, virkede decideret irriterende efter halvanden time, og der er vi kun halvvejs. Stilen fortsættes, mens de fortærskede Malick-mønstre – steadicam-ture op af trapper og karakterenes endeløse spejden mod himlen – gentages ind i det pinlige. Og så er der gudhjælpemig en bøddel med en bowlerhat, hvis guillotine-showroom også skal vises frem.

Jeg var ved at flå polstringen af armlænet, mens grandiose billeder af bjergsider, trætoppe og vandfald rundede ’A Hidden Life’ af. Det må sige det hele. Vi er fremme, men ved en ærgerlig endestation. Min tro på Terrence Malicks fortsatte berettigelse i filmverdenen er slidt ned. Det her er hans dårligste film sammen med ’Knight of Cups’.

23/02 11:45Gudhjælpemig
En sjældent poetisk nedslagtning af en film:-) Jeg har lige så stor glæde ved bare at læse dine ord, som jeg har ved indholdet (eller det er vel ikke direkte glæde, at filmen er dårlig, men du ved hvad jeg mener). Når man kan skrive som du RFL, så burde du sgu da smide flere romaner på markedet:-D

23/02 12:08Gudhjælpemig
Phew, Rasmus. De gode anmeldelser gav mig næsten håb om det var Malick back to basics. Moovy gav 6/6 men tror langt mere på dig. Øv.

Godt skriv.

23/02 12:53Gudhjælpemig
Tak for det, venner! Thomas, det var vel nok sødt sagt – der er også en roman mere på vej :)

Adis, tak for tilliden! Det her er bestemt ikke en biografoplevelse, der er værd at køre langt efter, hvis du overvejede det. Jeg havde også store forventninger efter diverse anmeldelser og snakken om en genfundet storform. Men ak, det er så monotont og tykt, at man undrer sig, både over Malick og de skeptikere der nu synes omvendt.

Hvis man er ude efter en god, endda fantastisk film om tro og tvivl, kan franske 'Om guder og mænd' anbefales. Den er suveræn.

23/02 13:33Gudhjælpemig
Jeg havde faktisk tænkt på at køre en tur efter den. Jeg nyder stadig biografen. Men nu venter jeg. Men synd, måske skulle Malick lave film hvert årti eller sådan noget, som engang.

Om Guder og Mænd har jeg set og helt enig med dig.

23/02 20:35Gudhjælpemig
Jeg nærmede mig Malicks seneste med en påtaget skepsis, men havde inderst inde et reelt håb for den, især efter rigtig gode anmeldelser sine steder. Men selvom den lander lige en stjerne over for mit vedkommende end hos dig (på grund af dens momenter og enkelte strækninger af stor skønhed, og fordi slutningen fik mig), så følger jeg dig fuldstændig i dit flotte skriv, Rasmus. Det er nok det endegyldige fald for Malick her (et tyndt og udstrakt narrativ, virkelig ingen grund til de tre timer), men jøsses nogle tinder han har befærdet sig i

24/02 08:58Gudhjælpemig
Adis: "Moovy gav 6/6"....Det var jo også Nicki. Han ser ofte film med et par øjne, som flertallet af smagsdommerne og andre som os, de vist ikke gør:-D

24/02 10:18Gudhjælpemig
Han ser indimellem syner ved jeg :)

24/02 10:33Gudhjælpemig
Måske Pinhead er hans dealer?

24/02 10:46Gudhjælpemig
Det vil forklare det :)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.