Die Another Day: Lucy in the Sky with Diamonds

Die Another Day

01/03 22:20Lucy in the Sky with Diamonds
Det er sjovt at se "Die Another Day" i tilbageskuende perspektiv. Allerede da den udkom, var jeg glad for den (måske også lidt for glad), men lad os lige huske på, at den for mange fans skrev gravskrift over serien. Den var bare for meget. Bond var blevet amerikaniseret, lød ramaskriget. Og jo, sidder man og ser en Bond-film, og Michael Madsen dukker op i den, så *er* den blevet amerikaniseret. Og hvad så?

Jeg har altid set filmen som Pierce Brosnans "Moonraker". Er den 'over the top'? Ja da. Er den underholdende? Ja da! Det er altså OKAY at lege med sit legetøj en gang imellem, og efter en kedelig Bond-film om rørledninger er det immervæk en forfriskende omgang det her. Det er i grunden påfaldende så meget had, der var til en usynlig bil i sin tid - den ville jo falde i ét med nutidens filmtapet!

Efter en lækker tur med nogle luftpude-tanks i Nordkorea starter vi lidt tungt (men dejligt anderledes) med 007 som torturoffer, krigsfange og sågar døden nær. Men herfra springer filmen et par gear over, speeder op og er faktisk godt underholdende frem til rulleteksterne. Blandt højdepunkterne kan nævnes en intens sværdkamp i et klubhus (hvorfor har Bond aldrig fægtet før?!)...en genialt udtænkt 3D-brille sekvens (som "genbruges" i en lige så genial sekvens med Moneypenny til sidst)...en John Cleese-Q man bare vil ha' mere af...et toptjekket ispalads, som naturligvis skal smadres af Aston Martin'en med en grøn Jaguar med rullekanoner i hælene. Og i disse MeToo-tider er det værd at bemærke den glimrende knivkampsduel mod enden (Halle Berry og Rosamund Pike er begge fint castet). For slet ikke at glemme alle de mange skønne hilsener til tidligere tiders film, hvilket skete i anledning af 40-års jubilæet. Brosnan der dufter til Rosa Klebbs stikkesko er et uvurderligt øjeblik.

Så altså....vi kan godt snakke om, at "Die Another Day" ikke er som de andre. Og at der er for meget (jammerlig) CGI i den. Selvom det nærmest virker forfriskende i forhold til, hvad blockbusteren er proppet med nutildags. Jeg medgiver, at det her er eksotisk Bond, med et flippet Marvel-touch (før det fandtes). Men jeg kan sgu godt li' det. Det er en film, der ikke skammer sig i sin jagt på at underholde. Skurkens håndlanger hedder Mr. Kil (udtales 'Kill'). Selv farvestyrken har fået et ordentlig nøk opad på billedsiden. Jeg synes ikke, alle Bond-film skal være som den her, men jeg er glad for den eksisterer.

...ikke mindst på Pierce Brosnans vegne. Dette blev jo svanesangen for min gamle barndomshelt, der vakte glæde i biografen. Jeg kunne godt have undt Brosnan en film mere dengang, og måske også en mere elegant en. Det kan jeg stadig. Han er knivskarp i "Die Another Day". I filmens intro tager han et par solbriller fra en vagt, smiler lettere triumferende og vifter ham videre med sin pistol - jeg husker tydeligt, hvordan hele salen grinte. Eller da han nappede en vindrue på det cubanske hospital. Ja nu hvor jeg tænker over det, så er jeg på sin vis glad for, at han slutter sin rejse som en Bond med åben skjorte og solbriller, gående langs Havannas kyst. Den side af karakteren forstod Brosnan at omfavne. Og den side af Bond savner jeg faktisk.

Karakter: 6/10

02/03 08:08Lucy in the Sky with Diamonds
Ja jo, du kommer jo godt rundt om din kærlighed for denne. På ord er vi, ikke langt men lidt længere fra hinanden, mens vi er tættere på hinanden i ratings, da jeg smider 5/10 efter den. Det overdrevne er en ting, men noget andet er, at jeg faktisk kun føler mig begrænset underholdt af den. Men det jo ting vi ikke kan sætte ord på, hvorfor du gør og jeg ikke gør, når vi ser det samme og egentlig har flere af de samme kritikpunkter, som du blot er mere tilgivende overfor end jeg. Men fedt du går planken ud og ikke blot smider dig på røven og hyler med.

02/03 10:04Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg var endnu mere gavmild - jeg gav den 7/10. Jeg genså den for et par måneder siden og blev ikke skuffet.

Efter den kønsløse The World Is Not Enough, var denne forfriskende fantasifuld.

Bond kapper snoren til MI 6 - men er stadig Bond, han har selvfølgelig de nødvendige kontakter som sætter ham "back in business" - på kort tid er han både dressed og på vej til Cuba, hvor han udnytter en sovende agent.

Selvfølgelig ryger Bond en cubaner - og en herlig hilsen til Honey Ryder's badedragt, med Halle Berry i.

Mange Bond film er helt gennemsigtige - vi ved allerede fra start hvem hovedskurken er, men i denne forsøger man faktisk at skabe et mysterie som dog ikke varer for længe.

Tilbage i London genforenes Bond med M - og Cleeses Q måtte man jo tage med i købet, det fungerede faktisk fint. Enig i at den gennemsigtige bil faktisk accepteres bedre i dag, end dengang.

Ja, der er meget "over the top" action i filmen - men det er herligt kulørt, og vigtigst er det at man forstår at der her virkelig er had og følelser med i filmen. Vores skurke og Bond har en forhistorie, som bruges til noget.

Et fint farvel til Brosnan, som sagtens kunne have taget en runde mere.

02/03 11:10Lucy in the Sky with Diamonds
Da jeg så den i bio var det første gang jeg kedede mig under en Bond film. Den fængede mig ganske enkelt ikke i store perioder. Opbygningen fungerede ikke for mig. Andet syn gjorde den bedre, mens tredje trak den ned igen.

02/03 12:05Lucy in the Sky with Diamonds
Som vi talte om - det handler også om humøret når man ser film :-)

Hvad synes du der er galt ved opbygningen?

02/03 12:15Lucy in the Sky with Diamonds
Svært at sige konkret. Jeg kan kun henvise til, hvad jeg skrev om den i sin tid. Det gælder for så vidt stadig. Minus det med Madonnas rædsel af en sang. Jeg forstår ikke hvorfor jeg skrev så pænt om den i sin tid. Har nemlig aldrig fundet den bare lidt god, som jeg mindes det!

02/03 12:33Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg ved godt at du er utilfreds med Madonnas sang - jeg synes egentlig ikke den er så ringe - de fleste andre er bare bedre :-)

02/03 12:38Lucy in the Sky with Diamonds
De fleste? Alle Bond sange er bedre end den ifølge mig. Men smag og behag. Jeg kan ikke døje sangen, heller ikke uden for filmens univers. Der er flere Bond sange jeg også synes gode, selv om de ikke var tilknyttet Bond. Som f.eks den med Tom Bassey ;-P

02/03 23:47Lucy in the Sky with Diamonds
Hæ hæ. Tom Bassey - den forstår kun du og jeg :-)

03/03 08:10Lucy in the Sky with Diamonds
Jep:)

04/03 20:38Lucy in the Sky with Diamonds
Godt at høre, Thomsen, og alt for sjovt med din Madonna-gate, hehe, den er sgudda bedre end Living On A Prayer, indrøm det nu bare :D

Og dejligt at høre Wayne, at du også gerne så Pierce nappe en tur mere!

Nu VAR min plan jo, som hintet, at bygge op til premieren på den nye film og runde af med anmeldelser af de sidste film, men....

...jeg er sgu reddet af Corona-virussen :-)

https://www.darkhorizons.com/no...bT1rut7tUpHXOo

04/03 21:46Lucy in the Sky with Diamonds
Oberst, når man læser sine gengivelser af Bond-filmene og især deres introsekvenser er det som at gense filmen med din smittende (apropos) entusiasme!

04/03 23:38Lucy in the Sky with Diamonds
Skønt at høre det smitter, Filmbøf!

05/03 08:10Lucy in the Sky with Diamonds
No waaaaaaay! :-D

05/03 08:31Lucy in the Sky with Diamonds
November kommer snart...

Du skal lave en anmeldelse ca. hver 1½ måned for at nå det inden :-)

05/03 08:39Lucy in the Sky with Diamonds
Sådan Wayne....Pres på, yes yes!!!

05/03 08:45Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg er selv fan af hele Bond-serien, så det er en fornøjelse at se andre fremhæve især disse undervurderede film med Brosnan i spidsen.

I min status over 10'erne foreslog jeg selv Martin Freeman (Bilbo Baggins) som en ny Bond, der kan tage tingene mere i retning af Roger Moore-æraen, da jeg kan frygte for serien, hvis den bevæger sig længere ud ad den tangent, Craig-lejren har sat sig på (i samme artikel tog jeg det modige skridt og erklærede Ethan Hunt Bond overlegen i 10'erne). Jeg har ikke set denne idé figurere andre steder, men for mig at se er det utroligt oplagt. Har du (eller andre) nogen andre ønsker, eller kan du tilslutte dig dette måske?

05/03 09:50Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg er selv stor fan af Roger Moore - men serien kammede for meget over i Octupussy, da Bond svang sig i lianerne med et Tarzan brøl. Der skal vi aldrig ende igen.

Martin Freeman er ikke troværdig som kvindebedårer/iskold dræber.
Connery var en usleben, lidt grov udgave - man kunne kalde ham Bad Boy Bond :-)
Moore var den aristokratiske, elegante - Sir Bond
Brosnan var vel et mix af de to, på en god dag
Craig er underligt kønsløs/ansigtløs - han tager rollen på, men giver ikke noget af sig selv.
Dalton var måske i virkeligheden den mest perfekte Bond - da han både havde udseendet, kunne være sofistikeret og iskold. Han ramte desværre den forkerte film på det forkerte tidspunkt.
Lazenby trak mere i retning af Moore's udgave - men en film er reelt for lidt at bedømme ham på.

Hvis man skal finde en ny Bond skal man først finde ud af hvilken retning man vil - den dybt seriøse, eller den humoristiske - for når man prøver at blande de to, så går det galt.

Jeg ser helst en skuespiller som har autoritet i rollen - man skal kunne tro på at Bond altid får overhånden, uanset hvor svært det ser ud.

Typer som Michael Fassbender, Tom Hardy - måske endda Robert Pattinson - kunne være interessante. Jeg har selv foreslået Tom Hiddleston på et tidspunkt - hvis man ville i retning af Moore-æraen.

05/03 10:28Lucy in the Sky with Diamonds
Fraset Tarzan skrig, så synes jeg Octopussy er feee'. Moores værste er Moonraker. Dèr skal vi aldrig hen igen. Faktisk er den første time dog pissefed (måske fraset at Jaws kan falde ud af et fly fra flere kilometers højde og overleve).

05/03 10:37Lucy in the Sky with Diamonds
Moonraker - enig, den sidste del i rummet er ikke Bond's Finest Hour.

Jaws lander jo i et cirkustelt, hvilket redder ham - så det er egentligt ok.

05/03 10:41Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg er ret sikker på at med så højt et fald, så overlever ingen;) Nuvel, det er eventyr og det er Bond. Selv for Bond er det dog for overdrevent. Det gør Jaws udødelig.

05/03 10:47Lucy in the Sky with Diamonds
Det er Bond jo selv :-)

Jeg kan tilgive det - Jaws er vel den bedste henchman i Bond serien.

05/03 11:00Lucy in the Sky with Diamonds
Nu lever Bond jo to gange.....Doh:-P Derudover er Bond da ikke død og genopstået?

Jeg ved ikke om jeg synes Jaws er den bedste henchman. Jeg er ret vild med Robert Shaw's kølige lejemorder.

05/03 11:28Lucy in the Sky with Diamonds
Shaw er bestemt kold i den rolle - og en ligeværdig modstander.
Christopher Lee var også i Bond's egen liga - og kunne have været en fantastisk Bond.
Sean Bean gjorde det også godt - når vi taler om dræbere, som Bond selv.
Andreas Wisniewski er lidt en type som Shaw.

05/03 11:38Lucy in the Sky with Diamonds
Jo, det er Andreas Wisniewski måske nok. Langt mindre karismatisk i mine øjne. Men Shaw har selvfølgelig den fordel, at jeg kender ham fra en del andre film. Det gjorde jeg dog ikke nødvendigvis da jeg så From Russia With Love og dengang fandt jeg ham også ret cool.

Jeg er ret vild med Christopher Lee, men han er i mine øjne ingen Bond type. Han var dog en rigtig fin skurk.

Sean Beans rolle er ikke så mindeværdig. Men han har noget i sin personlige karakter, der gør ham til en ligeværdig modstander, enig.

05/03 11:51Lucy in the Sky with Diamonds
Har du en idé til den næste i rollen som Bond?

05/03 12:31Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg har ikke på stående fod lige et godt bud. Måske Pattison, hvis han ikke havde sagt ja til Batman? Skal det være en brite?

05/03 12:49Lucy in the Sky with Diamonds
Det skal vel ikke nødvendigvis være en brite - men det er mest naturligt, når det er en MI 6 agent.

Pattison og Batman - hvis Bond gennemsnitligt udkommer hver 3-4 år så er det vel ikke noget problem. Så ville vi for en gangs skyld have en hovedrolle som kunne holde nogle år frem.

05/03 13:45Lucy in the Sky with Diamonds
Jeg tænkte selv om Freeman at denne skuespiller kendt fra tv-serier ikke kunne træde i Ian Holms fodspor og være den nye Bilbo Baggins, men det lykkedes han med. Jeg tror, han kunne blive en charmerende, humoristisk Bond. Jeg har efterfølgende set ham i "Fargo-"serien, hvor han leverer som tiltagende iskold dræber yderst troværdigt.

Den unge Robert Pattingson er også god, men i mine øjne for ung til den rolle. I såfald skal han spille en form for Bond-junior eller en slags "Bond - De Unge År", hvor vi ser hvad han lavede før han blev 007.

05/03 13:50Lucy in the Sky with Diamonds
Freeman kunne være en humoristisk udgave af Craig's version. Desuden er en højde på 1,69 også lidt en hæmsko - hvis man skal virke faretruende :-)

05/03 13:58Lucy in the Sky with Diamonds
Hvor meget jeg end holder af Freeman, så ville han i mine øjne være fuldstændig fejlcastet i rollen som 007. Han kunne spille Q måske.

Ang Pattison, så synes jeg bare godt en skuespiller han udvande sig selv med for mange roller i smoking:)

05/03 14:43Lucy in the Sky with Diamonds
Chewitel Eliofor er i mine øjne det oplagte valg, mens Freeman mere er underdog. Som M ser jeg enten Imelda Staunton som en logisk efterfølger eller mere interessant måske Catherine Zeta Jones.

05/03 14:53Lucy in the Sky with Diamonds
Pattison - ja, det kan man da sige at Craig har gjort, så.

Der er ingen grund til at lave om på hele persongalleriet - det tror jeg heller ikke ION har tænkt sig - de er ret trofaste overfor de øvrige roller.
Hvem er Chewitel Eliofor?

05/03 14:58Lucy in the Sky with Diamonds
Okay, på den positive sidde ville det betyde at Naomi Harris fortsætter som Ms. Moneypenny, men jeg gik nok ud fra, at det ville bryde med den realisme, det nuværende Bond-univers bekender sig til, hvis de samme karakterer pludselig interagerer med en ny Bond.

Det er ham der spillede hovedrollen i "12 Years a Slave".

05/03 15:17Lucy in the Sky with Diamonds
Chiwetel Ejiofor og Martin Freeman - er jo som to dråber vand :-)

05/03 16:00Lucy in the Sky with Diamonds
Tja, som din fremragende gennemgang bevidner, er Bond en karakter som kan fungere i forskellige retninger, som skuespilleren tager rollen!

05/03 17:48Lucy in the Sky with Diamonds
Hmm-hmm.

Ja nu må I vente lidt, før I får at vide, hvad jeg synes om Craig-æraen, og hvor Bond skal hen nu ;-) Men godt du lægger pres på, Wayne! No Time to Write!

"Moonrakers" første time er fremragende, og er næsten lige ved at redde sidste akts skørhed.

Jeg håber, Ralph Fiennes kan få lov at glide med over i en ny æra (som Judi Dench jo gjorde) - er vild med ham som M.

Martin Freeman må meget hellere være Q., hvis det stod til mig - HELT enig med Thomas. Kan ikke se ham der. Og hvem jeg hellere så? Altså Clive Owen håbede jeg sådan på fik rollen, inden Craig fik den, men han er nok lidt for meget oppe i alderen nu. Jeg foretrækker min Bond "ukendt", eller i hvert fald ikke Tom Hardy- eller Fassbender-kendt. Det ville ikke fungere for mig.

Vild hurtig tanke: Sean Bean som en aldrende Bond, der vender tilbage til "felten", ville være overdrevet fedt, men den planke tror jeg ikke, de tør gå ud på.

05/03 19:48Lucy in the Sky with Diamonds
Ikke den store Bond fan (selvom jeg efterhånden har set de fleste film) men ser frem til at læse om Craigs-bond - særligt Casino Royale, der i mine øjne altså er langt den bedste i serien. Det er ihvertfald den med størst gensynsværdi for mit vedkommende. Ellers har jeg altid betragtet mig selv mere som en Jason Bourne type. Ikke at man ikke kan holde af begge karakterer. Men Bond har altid været sådan lidt en flødebolle for mig. Indtil Craig.

05/03 20:00Lucy in the Sky with Diamonds
Mums, flødeboller....lækkert lækkert!

05/03 20:17Lucy in the Sky with Diamonds
Oberst, nu har du sat tanker igang, Pierce Brosnan har holdt sig formidabelt, så hvorfor ikke lade ham komme tilbage, hvis man skulle gå med en aldrende Bond. Han har leveret nogen gode præstationer efter Bond-tiden med Polanskis Skyggen, November Man og Remmeber Me.

05/03 20:33Lucy in the Sky with Diamonds
Åh, du kan tro, jeg drømmer :-) Han holder sig nemlig godt!

Cool, Adis.

Og så lige bedste henchman forresten. Det er lidt et møntkast her mellem Grant fra "From Russia with Love" og Xenia Onatopp fra "GoldenEye" (hun er i hvert fald den mest sexede).

05/03 22:08Lucy in the Sky with Diamonds
Der er nok ingen tvivl om, at man hellere ville tage billetten med ansigtet begravet i fjams end med en jernsnor om halsen, taget bagfra af Grant;)

06/03 08:38Lucy in the Sky with Diamonds
Med en klemme på næsen hvis der lugter af fisk :-)

06/03 09:16Lucy in the Sky with Diamonds
Nu behøver du jo ikke blive vulgær!

06/03 10:07Lucy in the Sky with Diamonds
Vulgær?

Jeg tænkte bare at hvis der nu tilfældigvis lige var en fiskehandler, ved siden af - hvad tænkte du?

06/03 10:19Lucy in the Sky with Diamonds
Hehe, nu vi vist platte nok:D Men du ved også det var pjat.

06/03 10:27Lucy in the Sky with Diamonds
Ha, ha - I know

Kan det blive for plat ;-)

06/03 11:03Lucy in the Sky with Diamonds
Næ:)

09/04 22:58Lucy in the Sky with Diamonds
Nu når det er no time to die, så kan jeg tilføje en interessant krølle på hele Pierce Brosnans arv. Igen, det er uden tvivl den "periode", hvor Bond får de største hug, generelt set. Hans hårdeste kritikere bruger altid Brosnan som eksemplet på, at der knækkede Bond-filmen. Som I har kunne læse, så er jeg langt fra med på den galej. For kigger man på samtidens filmhistorie for Brosnan-æraen, så kunne man i min optik også vælge at takke Brosnan for at have styret skibet videre. Lidt som Roger Moore der gav dimensioner til karakteren, som tog den igennem 70'erne. Der skete altså rigtig meget i 90'erne, og når man tænker på den konkurrence, som Bond fik dengang, så er det i grunden flot at karakteren klarede sig igennem det hele og ikke blev "vippet af pinden".

For at sætte det hele lidt i perspektiv - følgende skete alene i de to år, der var mellem Brosnans første og anden film:

En tredje Batman-film (som folk hungrede efter, husker jeg, efter Burton-exit)

En tredje Die Hard-film (som folk også cravede, jeg husker den som helt sindssygt "hypet"/reklame-boostet)

Hele begyndelsen på Bayhem. Først med "Bad Boys" og så fulgt op med "The Rock"

"Desperado" udkom og Antonio Banderas ankom som en ny forfriskende actionstjerne

"Independence Day" udkom og Will Smith ankom (kan I huske det VHS-cover dengang? SHIT det var nye boller på suppen)

Mission: Impossible-serien startede

Men in Black-serien startede (og se hvor den er i dag.....horribelt)

Luc Besson peppede genren op med "The Fifth Element" og John Woo gav os en helt ny slags Hollywood-action med "Face/Off"

+ både Arnold og Sylvester kørte derudaf for fuld tryk

I salute you, Pierce.

09/04 23:10Lucy in the Sky with Diamonds
Selv om jeg ikke er den store fan af Brosnan i rollen, så kan jeg ikke nægte din pointe. Brosnan fik Bond i gang igen, efter at karakteren kørte lidt død et par år før. Han holdte den også kørende, indtil tiderne skiftede og man atter mente at Bond skulle farves i gråt og sort.

22/04 19:25Lucy in the Sky with Diamonds
Wayne (og Thomsen), ka' du huske mit forslag længere oppe?

[Vild hurtig tanke: Sean Bean som en aldrende Bond, der vender tilbage til "felten", ville være overdrevet fedt, men den planke tror jeg ikke, de tør gå ud på.]

Vi laver lige den omvendte - læste det her forleden:

https://www.gq.com.au/entertain...86eecdeafc9a50

I'm game!

I alt 55 fundet.
Side [1] 2 > »
Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.