JFK: Euforisk forvirring

JFK
Film JFK
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Euforisk forvirringRasmusFL
JFKCronenberg
Typisk? NejAB
KONGE FilmAnonym
en af de bedsteAnonym
Svært at overgå!!Anonym

18/03 08:38Euforisk forvirring
Meget er for længst blevet sagt og skrevet om Oliver Stones gennempolitiske storfilm, der vandt to Oscars for Bedste Fotografering og Bedste Klipning, og som fortjente dem begge – og flere til.

Internettet fortæller mig (igen), at “JFK” er et sammenkog af fakta og fiktion. Jeg evner ikke at adskille det ene fra det andet og har aldrig gjort det. Som barn fik jeg pulsen op af at se Kevin Costner navigere i de mange navne og løgne, mens jeg selv forsøgte at finde hoved og hale i den aggressive billedstorm af kornet arkivmateriale, dynamisk farvede filmscener og alt det indimellem. “Pulsen op” kunne ikke gøre det i går aftes, da jeg genså "JFK". Der havde jeg det decideret vildt.

Fra et filmisk perspektiv er “JFK” et vulkanudbrud af snilde, tæt og kraft. Castet er perfekt. Kevin Costner stjæler showet som retfærdighedens hvide rytter og presset far/ægtemand i en rolle, mange ville dø for. Selv forlader man filmen med troen på, at Costner kunne dø som en tilfreds mand efter denne kraftudladning. Det samme gælder Oliver Stone.

Han har lavet “JFK”, som var der ingen i morgen. Som om alt gælder det her ene øjeblik, eller rettere de 3 timer og 25 minutter(!) filmen varer. Det er lang tid, men Stone holder godt fast og udfolder sit krøllede plot i et ligedele rasende og elegant tempo, der pludselig smider et hjerteknusende ægteskabsskænderi ind imellem de måbende afsløringer – og er videre med en resolut forceringen. Jeg ved ikke, om prominente, aktive filminstruktører beundrer “JFK” for dens virtuose, nærmest arrogant overlegne omgang med klipningens, pacingens og replikskiftets kunst, men det er der virkelig al god grund til.

Flere massive montager strækker sig over 10-15 minutter, deriblandt optrevlingen af Lee Harvey Oswalds fortid (mesterligt sammenklippet med fabrikeringen af et ikonisk portrætfoto) og den store, knopskydende tidslinje, der forsøger at redegøre for attentatets faktiske forløb. Allerstærkest står måske Donald Sutherlands ikoniske scene foran Washington-monumentet komplet med hat og paranoide kig over skulderen og tæer der dyppes i konspirationernes bundløse hav. Imens giver John Williams creepy konspirationsmusik alt, hvad den kan trække, og indkapsler Stones opus som det måske ypperste af alle genrens værker.

Man kan skrive meget mere om Robert Richardsons overvældende billeder, om Stones sublime overblik i scener med fire-fem diskuterende parter, om den afsluttende retssalscene, der blæser alle andre retssalscener tilbage til stenalderen. Man kan også indvende, at Stones hånd til tider trykker lige lovlig hårdt på værket, og at dens egne politiske motiver indimellem skygger for en mindst lige så isnende faktuel sandhed. Personligt vakler jeg mellem 5 og 6 stjerner, men overgiver mig. “JFK” er svulstig og sublim filmkunst fra absolut øverste hylde.

18/03 09:41Euforisk forvirring
Godt skriv Ras. Der er ikke meget man kan indvende mod filmen. Jeg ved dog ikke HELT om jeg synes slutningen er rørende (hvor Costner småtuder) eller om jeg synes det er en tand for meget og dermed manipulerende. Jeg tror i sidste ende jeg køber det, fordi der ikke er et svulstigt score i baggrunden til at hamre pointerne yderligere ind. Eller hvad synes du?

18/03 10:01Euforisk forvirring
Fremragende skriv, som altid. Jeg deler ikke helt din begejstring for selve filmen, men det er også lige meget, glad for du havde så overrumplende en oplevelse.

"Han har lavet “JFK”, som var der ingen i morgen"

Med den sætning synes jeg du opsummerer Stones kraft som instruktør fuldstændig rent! Han tilgår noget nær alle sin film sådan, og selvom jeg, udover et par enkelte af hans titler, altid har problemer med hans film, så respekterer jeg virkelig Stone for netop dette

18/03 10:18Euforisk forvirring
Fremragende skriv og også en film jeg sætter højt!

Øj Adis. Du sgu da notorisk allergisk over for alt der hedder menneskelige følelser og reaktioner på film:D

don, hvilken af Stones film er det nu du vist sætter ret højt?

18/03 10:22Euforisk forvirring
Jeg er enig i, at han puttede alt i JFK og Platoon. Måske en enkelt mere. Det mærkes. Men rigtig mange af hans film på CV’et synes jeg lugter af metervarer.

18/03 10:50Euforisk forvirring
Thomas, Any Given Sunday har jeg altid været utrolig glad for. Og Natural Born Killers er også et vildt bombardement. Det er de to jeg sætter højt af hans film.

Det kan godt være jeg problemer med de fleste af hans film, men lige den der Adis bliver jeg nød til at støde over. Er med på, at Stone kan lave gode film og dårlige film, men noget nær lige meget hvad han kaster sig over, så er det ikke metervare eller et afviklet produkt. Det er en dedikeret filmskaber i gang i hver film, og en med sin helt egen stemme og klare filmsprog. Ville jeg mene

18/03 10:55Euforisk forvirring
TN - sgu ikke sandt :)

Jeg tænker måske mere på den stilling Costner har i filmen som advokat. Burde han ikke bevare en vis professionel distance? Ikke at de ikke kan være drevet af følelser, men stadig.

18/03 11:11Euforisk forvirring
Adis: Det må du snakke med den berømte tv-vært da sad og græd på live-tv om.

En scene afhænger for mig altid af kontekst og præsentation. Det er i øvrigt mange år siden jeg rent faktisk har set “JFK” (du har vel set den for nylig?), så jeg tør ikke snakke med om scenen. Jeg kan dog have en “tendens” til at finde Costner lidt irriterende generelt, når han spiller rørstrømsk.

18/03 11:40Euforisk forvirring
TN - under et år siden, BD directors cut. Så den er frisk i huskeren og har egentlig altid været det.

Don: jeg ser bare ikke den egensindighed og kompromisløshed i film som Snowdan, Savages, Alexander m.fl. De oser af venstrehåndsarbejde. Synes jeg :)

18/03 15:38Euforisk forvirring
Dejligt at have startet denne debat, og tak for de søde ord, gutter!

Adis, min vaklen mellem 5 og 6 stjerner havde faktisk bl.a. noget at gøre med netop den scene. At han ligefrem skal stå grådkvalt til sidst og rette pegepinden lige i panden på publikum. Men jeg kan sagtens leve med det, og i forhold til, hvor meget Garrison lader til at have ofret for at finde sandheden, forstår man, at han er tyndslidt og i tovene til sidst.

Don, vidste du ville forstå og ja, Stone lader til at have hjertet med i meget han laver, selvom "Alexander" og "World Trade Center'"var et par graverende streger i regningen. Ps: "Any Given Sunday" skal jeg have fingre i!

Thomas: "Jeg kan dog have en “tendens” til at finde Costner lidt irriterende generelt, når han spiller rørstrømsk." – det forstår jeg godt, for han er bedst, når han holder igen og evt. skjuler følelserne bag frustration.

18/03 21:21Euforisk forvirring
Ras: nemlig. Stone er ikke just kendt for sin sans for subtilitet. Det er måske ikke nødvendigt i alle film, men lige den scene fik mig til at ønske less is more. Men som sagt, tror jeg købte det i sidste ende og indimellem kan man blive i tvivl om man kan lide noget eller ej :) Filmen som helhed er dog blændende og tre timer flyver afsted. 5 eller 6? Er selv i tvivl, men kunstnerisk kan det nok forsvares med fuldt hus.

21/03 21:47Euforisk forvirring
Det er så fedt, når man får det vildt :-)

....god læsning, hr. FL!

[der blæser alle andre retssalscener tilbage til stenalderen.]
Damn straight.

Også fuldt hus herfra.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.