London Has Fallen: Quality Has Fallen

London Has Fallen
Film London Has Fallen
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Quality Has FallenThomas Nielsen
Anarchy in the UK!pinhead

10/04 17:21Quality Has Fallen
Man kunne såmænd nok lave en hæderlig spædings- og actionfilm, ud af et oplæg hvor den amerikanske præsident udsættes for et terrorangreb.

Men når det som her blæses så meget op og ud af proportioner i stil, omfang og styrke, at al troværdighed blæses så langt væk, at begrebet, “bare slå hjernen fra”, ikke længere rækker, så er det skidt.

Her skal ens tankevirksomhed nærmest gå i minus, for at sluge de kameler der serveres råt og usødet. Desuden er flere af de store eksplosive scener så gennemført rædselsfuldt lavet, at man krummer tæer.

Teknisk fungerer de mere jordnære og intime actionscener, som biljagter, skyderier og slåskampe, en del bedre og dem er der heldigvis mange af.

Desværre ødelægges flere af disse så af, at vores overamerikanske superduper machohelt, Mike Banning, forekommer så snotdum at man ikke ved om man skal grine eller græde over den idioti man smides i hovedet.

Som Banning gør Gerard Butler hvad han nu gør, det hjælper hverken fra eller til og havde han skreget ”This Is Sparta” var man såmænd ikke blevet overrasket.

Den første film, ”Olympus Has Fallen” var slem, denne næsten værre.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.