Halloween: Mere Med Michael Massemorder

Halloween

10/04 18:31Mere Med Michael Massemorder
Jeg har ikke gået med specielt høje forventninger til denne forsættelse af John Carpenters mesterlige 1978 horrorfilm af samme navn. Alligevel har jeg dog været spændt på at se den.

Jeg kan efterhånden godt synes at det kan virke lidt fjollet, at man atter engang med en film beder os se væk fra de efterfølgere der har været og så se denne som den direkte og ”rigtige” efterfølger til den original der har startet en franchise.

Men samtidig kan jeg godt forstå hvorfor, da der er blevet smidt så meget ind i det univers filmene foregår i, at det kan synes nødvendigt at vaske tavlen ren og i Halloween’s tilfælde har efterfølgerne vitterligt også været tvivlsomme (om end ikke altid uden underholdningsværdi).

Når jeg så både har været spændt på at se denne, men ikke har haft de store forventninger, skal det ses i lyset af, at dels har det virket som har man denne gang ville gå fermt til værks på et langt mere seriøst plan end tidligere og så for at se hvad de kunne få ud af historien.

Forventninger har så været begrænset af, at jeg mener at Carpenter’s originale den bygger på et ret begrænset og enkelt univers, der kan være svært at udvide. I hvert fald uden at det bliver søgt, som med Halloween II hvor vi pludselig erfarer at den overlevende Laurie Strode fra den første, hun er massemorderen Michael Myers’ søster.

Ja måske kan det endda risikere at blive direkte dumt når man skal overraske publikum. Men udvider man ikke en films præmis og univers, så kan det nemt blot ende med at man ikke laver andet end at gentage det samme som vi har set.

Her har de forsøgt at finde en balance og sine steder lykkes det, om ikke andet fordi det hele føles kvalitativt præsenteret, med brutale mord og få forklaringer.

De undgår dog ikke at falde i diverse huller af tvivlsomme ideer og unødvendige indfald alligevel. Selve fortællingen føles heller ikke som om den indeholder en nødvendighed.

Jeg skal så gerne erkende, at jeg altså var ret godt fænget af filmen, som føltes intens og endda blev skræmmende i perioder. Jeg kunne også godt finde på at se den igen, selv om det ikke er en film der sidder længe i kroppen.

22/04 17:33Mere Med Michael Massemorder
Fedt at se, at filmen godt kunne fornøje dig, Thomas. Det er mit indtryk, at slasherfilm ikke er så meget dig. Det er så også en ret så smalsporet subgenre, som let kan blive trættende.

Jeg har faktisk ikke set filmen siden biografen, men jeg var da okay tilfreds med filmen. Jeg har også købt filmen på UHD, så den skal da genses ved passende lejlighed.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.