The Last Temptation of Christ: last temptation of christ

The Last Temptation of Christ

02/05 21:49last temptation of christ
Martin Scorsese passionsprojekt, en fortolkning af Jesu liv og død baseret på en roman af Nikos Kazantzkais og filmadapteret af Paul Schrader, er en både fuldstændig opslugende og overrumplende oplevelse, der i sin helhed totalt overvinder de enkelte lidt fjollede scener, som første halvdel besidder. Faktisk er Den Sidste Fristelse slutteligt så fascinerende en film, fyldt med stærke og spændende idéer, filmisk kraft, uforglemmelig stemning, en atypisk lidende Scorsese-hovedkarakter, suveræn musik af Peter Gabriel, og personligt hjerteblod og fortæller- og undersøgelsestrang helt ind i krop og sjæl, at jeg er meget tæt på at give filmen topkarakter. Den Sidste Fristelse ramte og rystede mig i hvert fald komplet og gjorde mig aldeles filmhøj både under og efter syn. Det er et mageløst værk.

03/05 02:24last temptation of christ
Det er da noget af en anbefaling. Godt skriv, don. Jeg har set nogle scener for mange år siden, men dette motiverer mig da til at sørge for at få filmen set.

03/05 09:02last temptation of christ
Jeg er meget enig her, og synes virkelig, du formår at sætte nogle gode præcise ord på den , don. Var det dit første kig?

04/05 10:27last temptation of christ
Mange tak for ros i to

Helt sikkert, Indiana, tjek meget gerne filmen ud!

Nej, andet syn. Så den for nogle år siden (ud fra en film-der-måske-ville-være-dig-værd-at-tjekke-ud liste fra hr. Nielsen) og fandt den god, men slet ikke ligeså overrumplende som denne gang

07/05 07:52last temptation of christ
Jeg takker også for denne anbefaling, don. Du går meget klart igennem Jeg savner at (gen)opdage en Scorsese-perle og har aldrig set filmen, men det skal der laves om på. Må man spørge, hvor den rangerer i dit samlede Scorsese-regnskab? Jeg fornemmer, at vi har med et hovedværk at gøre i din bog.

07/05 19:06last temptation of christ
Ja den fik jo en podieplads her, så jeg rangerer den i hvert fald oppe i øverste lag. Deroppe hvor man næsten kan ånde "Taxi Driver" og "Goodfellas" i nakken.

08/05 09:40last temptation of christ
Så håber jeg bestemt du får tjekket denne ud, Rasmus, og at den falder vel hos dig. Den ligger i hvert fald i puljen med favoritterne fra manden hos mig, det er rigtigt :-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.