Dirty Harry vender tilbage: Harry Callahan 4

Dirty Harry vender tilbage

09/05 13:25Harry Callahan 4
Jeg har ikke set dette fjerde kapitel i serien om den hårdtslående strømer Harry Callahan siden jeg var lille, men ved et gensyn nu her kunne jeg huske forbavsende meget af den. Filmen har åbenbart gjort indtryk på mig dengang. Nu ser jeg en aldeles udmærket tilføjelse til en indtil videre lidt ujævn filmserie, hvor Clint Eastwood denne gang selv sætter sig i instruktørstolen og leverer en solid indsats herfra. Dirty Harry Vender Tilbage har en del klodsede ting i sig i sin historiefortælling, og tematikken om selvjustits behandles ret overfladisk, men filmen har også en besynderlig nerve under den umiddelbare underholdning, hvilket gjorde, at jeg til slut ikke helt kunne afskrive filmen med de tre stjerner, som dens svagheder (blandt andet en overlang spilletid) ellers pegede på. Fire stjerner føltes mig dog også som lidt i overkanten, så det er ord uden tal herfra til Dirty Harry Vender Tilbage.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.