De kalder mig Trinity: Bankekød og Revolvermænd

De kalder mig Trinity

14/06 08:46Bankekød og Revolvermænd
Jeg har engang læst, at denne her italienske spaghettiwestern parodi var med til at gøre det endegyldigt af med en genre, der i forvejen ofte var ret så overdreven og indimellem lidt fjollet.

Noget andet denne film om ”brødrene Trinity” den gjorde, det var at gøre Terence Hill og Bud Spencer til et elsket og succesfuldt makkerpar, især i Europa.

Det er faktisk ikke deres første film sammen, men det er den første komedie, der i øvrigt er bygget på en formel som de kom til at gentage i utallige film sidenhen af meget svingende kvalitet.

En af de bedste var dog stadig denne her megaunderholdende og ofte herligt morsomme western. Den rammer så godt, fordi den på en side gør så vellykket grin med den genre den er udsprunget af, men på samme tid også har beholdt lidt af den hårde og kantede stil som den italienske western ofte var kendt for. Sidenhen blev tonen i deres film ofte mere familievenlig og renskuret.

En anden ting der er svært at stå for, er Hill og Spencer’s fantastiske kemi, deres enorme karisma og deres evige evne til kærligt drillende at spille op mod hinanden, hvor Spencer’s brovtende figur føler sig evigt irriteret på Hill’s charmerende og flabede drengerøv.

Nå ja og så skal jeg også huske at nævne titelsangen ”Trinity (Titoli)”, som egentlig er ret fed. Den måtte Q. Tarantino da også genanvende i hans ”Django Unchained”.

14/06 12:19Bankekød og Revolvermænd
Tak for anmeldelsen. Jeg har også et ret lidt nostalgisk forhold til filmene med Spencer og Hill. Det er dog lang tid siden sidst, så jeg kan ikke helt huske, hvad jeg mener om de enkelte film. Jeg mener dog Trinity er i dvd-samlingen, så der er mulighed for at få genopfrisket minderne.

14/06 12:28Bankekød og Revolvermænd
Filmene er ofte mere hyggelige end egentlig gode måske. Synes dog denne her rammer noget sjovt/fedt, med djævlens højre og ventre hånd:)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.