Jeg hedder stadig Trinity: Som Gøg & Gokke

Jeg hedder stadig Trinity
Film Jeg hedder stadig Trinity
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Som Gøg & GokkeThomas Nielsen

16/06 10:03Som Gøg & Gokke
Hvor den første film med Bud Spencer og Terence Hill, som brødre I det vilde vesten var en klar parodi på den italienske western, så har de her efterhånden udviklet sig til deres egen lille genre-niche, med let kendelige påfund og en humor der ofte er mere sød end egentlig morsom. Men ja, ellers er det bare mere af det samme.

Det er som antydet blevet en tand mere mildt og historien, der ikke engang i den første var noget særligt, er rykket yderligere i baggrunden. Her er en løs handling om nogle banditter der sælger våben til andre banditter, et kloster der har brug for hjælp da de udnyttes af banditterne og andre lidt tilfældige tiltag gør det ud for en fortælling.

En fortælling der er sat for at vores charmerende makkerpar kan udfolde deres løjer i diverse situationer. Hverken direkte eller indirekte er det helt så sjovt som den første film, men især et voldsomt underholdende klimaks og Spencer/Hill’s kemi og kærlige drillerier mod hinanden, gør at man vitterligt føler sig i godt selskab hele vejen igennem filmen.

Nå ja og titelsangen denne gang er også blevet mere flødebollepoppet, hvor den første næsten kunne have bildt os ind den var til en seriøs film. Næsten.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.