Notting Hill: Toppen af poppen

Notting Hill
Film Notting Hill
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Toppen af poppenRasmusFL
Varm og sød...sis-sis
Romantisk Komedie champion1
-Indiana
Virkelig god!ardi món
TypiskTaxiDriver
Nothing HillKoRn
ikke den bedste men...Mie
Indlæg Se alle indlæg (12) Se mere

11/07 10:56Toppen af poppen
Hvis jeg var filmskaber og skulle lave en romantisk komedie, ville jeg kigge dybt og længe på “Notting Hill”.

Jeg ville hæfte mig ved Richard Curtis’ elegante manuskript, dets perfekt doserede mængder af selvtillid og sårbarhed, der matcher selv det bedste fra Howard Hawks og Billy Wilder. Som den romantiske komedies ukronede konge har Curtis før trådt den gakkede gaspedal i bund og skabt fornøjelige rablerier med gummiansigtet Mr. Bean, ligesom han senere har givet akut sukkerchok med sin glohede hjertevarme i juleklassikeren "Love Actually". I "Notting Hill" rammer han en smuk balance, der forener det bedste fra begge verdener, og som trods sin færden i verdens mest fladtrådte genre faktisk føles frisk.

Hverken Hugh Grant eller Julia Roberts har før eller siden været bedre. De indtager roller, der er deres lige fra starten. Grant er tilpas søvnig, til tider lige lovligt nølende, men også hamrende charmerende som klodshans, mens Roberts vitterligt ligner og lyder som prinsessen med det halve kongerrige. Imens er Rhys Ifans perfekt og vel nærmest trendsættende som Spike (bare hør navnet), den vingeskudte, men standhaftige væbner, der på et tidspunkt får at vide, at den mærkelige yoghurt ikke er yoghurt, men mayonnaise – og nysgerrigt tager en mundfuld til. Man griner, fordi denne fyr virkelig ligner én, der er klar til at give alt en oprigtig chance.

“Notting Hill” forstår og formår at plante de komiske optrin og romantiske mirakler i en virkelig verden befolket af troværdige karakterer. Indimellem ulmer overskuddet, som når Hugh Grant duknakket trasker gennem årstiderne i en teknisk virtuos og stemningsfuld montage til Bill Withers-klassikeren ‘Ain’t No Sunshine’, eller når en rundbordssnak til et spraglet middagsselskab fremtvinger tilværelsens mest banale, men også mest centrale sandheder. Men ellers er fødderne solidt plantet i London-kvarterets asfalt. Stemmerne hæves sjældent, og græde gøres der oftest gennem smil – mest mærkbart i filmens emotionelle nøglescene, hvor en tårevædet Julia Roberts smiler over hele femøren. Præcis den scene rammer alt, hvad den skal, og er et soleklart eksempel på den præcise (person)instruktion, der forsegler succesen "Notting Hill"..

12/07 01:52Toppen af poppen
Fin anmeldelse - du er oprigtigt begejstret - og med rette det er en rigtig sød komedie, hvor også birollerne fungerer optimalt.

Jeg kan dog ikke klemme den højere op end 4/6

12/07 08:18Toppen af poppen
Jeg mindes ikke rigtigt denne her, men for nylig så jeg Yesterday og About Time. Det var straight up noget lort synes jeg. Så Curtis som forfatter er ikke mig.

12/07 14:41Toppen af poppen
Flot anmeldelse som altid Rasmus. Jeg er stor fan af dine skriverier. Jeg er desuden enig i hvert et ord du smider efter denne, hvilket jo bare gør det endnu sjovere at læse, fordi genren netop er så udvandet. Jeg faldt også for denne, har set den to gange. Jeg er også enig i din rating. Richard Curtis formår endda i sine bedste historier at ramme noget “Livs-visdom“ og noget, som du nævner det banalt med sandt.

12/07 17:36Toppen af poppen
Jeg må indrømme, at jeg reelt aldrig har set denne. Jeg har dog set "Love Actually" og "Four Weddings", som ikke rigtigt sagde mig noget. De to som Adis nævner var da okay, men igen ikke noget, som sagde mig det store.

12/07 17:41Toppen af poppen
Tak for en skøn omgang smittende begejstring, Rasmus

18/07 09:29Toppen af poppen
Tak for responsen. Adis, jeg så ikke “About Time” færdig (mindes ikke hvorfor), men den virkede dårlig. “Yesterday” kunne jeg godt lide. Har du et stærkt forhold til Bestles, siden du reagerede så kraftigt på den?

Wayne, kunne du - med genren i mente - virkelig ikke klemme dig højere end fire styk?

Thomas, dejligt at høre og tænkte nok du var med mig her. Lader til vi er blevet ramt af præcis de samme ting. Jeg accepterer og nyder nok også lidt flere banaliteter med alderen, særligt fordi de fleste jo viser sig at være sande :D Er der andre romantiske komedier, du rangerer ligeså højt, hvis kkke højere?

Så lidt, don. Den går begge veje, som du jo ved.

18/07 13:16Toppen af poppen
God anmeldelse, for resten :)

Nej, min kritik går ikke på jeg var stødt pga et bestemt band, men at Boyle laver en så letbenet og dybt forudsigelig film. Det undrer mig sgu. Han kan svinge fra mesterlig til ligegyldig på ingen tid :)

19/07 08:13Toppen af poppen
Ja livet og lykken (Og ulykken vel også) er ofte ret så banale, om end vi mennesker er nogle komplicerede størrelser samtidig. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre i genren, som jeg ville rose helt så meget (de fleste rater jeg fra 5/10 til 2/10). Muligt de har været der og jeg bare ikke presser min campinghjerne hårdt nok. Der er dog andre vellykkede, om end der kan være langt imellem dem og ikke på samme niveau måske. Jeg husker jeg blev positivt overrasket over Bridesmaids. Men den er måske også mere en rendyrket komedie. Jeg kunne såmænd også godt lide About Time, som havde nogle rørende nostalgiske øjeblikke om at acceptere livet og døden, de valg vi har gjort og konsekvenser af selvsamme.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.