Aguirre, den gale erobrer: Begejstringen udeblev

Aguirre, den gale erobrer

01/09 23:40Begejstringen udeblev
Det er helt rigtigt, at Werner Herzog har en fremragende evne til at fremmane stemninger ved hjælp af underlægningsmusik, hvilket blandt andet denne films åbningssekvens og slutscene vidner om, og havde han skruet væsentligt mere op for den del, havde filmen opnået flere point hos mig.

Først og fremmest må jeg sige, at jeg helt grundlæggende havde taget fejl af filmen. Jeg troede, at jeg skulle se et portræt af karakteren Aguirre og hans mani, der lægger til grund for den vanvidsmission, han insisterer på gennemførslen af. Men Klaus Kinskis rolle som Aguirre fylder slet ikke så meget i filmen, som jeg troede. Aguirre er langt henad vejen ret tilbagetrukket, og det er særdeles sparsomt med replikker fra hans side undervejs. Det betyder, at vi aldrig rigtigt bliver kloge på, hvad der egentligt driver ham og rører sig i ham. Karakteren forbliver lidt et mysterium, hvilket ikke nødvendigvis er skidt, men her gør det desværre hele affæren lidt uinvolverende. Klaus Kinski må i mange scener blot må nøjes med at stirre olmt på sin besætning (eller ind i kameraet). Størstedelen af filmen beskæftiger sig i stedet med de ydre trængsler, som vanvidsmissionen medfører, herunder møder med morderiske indianere, farlige floder, uregerlige heste og ikke mindst det stigende vanvid blandt besætningsmedlemmerne. Og her må jeg være bundærlig og indrømme, at når det rent filmtekniske arbejde ikke er bedre end det er, så bliver det altså lidt trivielt at være vidne til. Man kan dog ikke tage fra filmen, at den afrundes meget godt, men da er det lidt for sent.

Denne film holdes højt i ære blandt mange filmentusiaster, men jeg placerer mig i en lidt anden boldgade. Jeg fandt den ikke dårlig, men begejstringen udeblev.

15/09 11:04Begejstringen udeblev
Dejligt med noget opmærksomhed til Herzog og denne film. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke bed på, for den er skiftevis sjusket og mesterlig i en lidt uskøn blanding (som jeg dog virkelig godt kan lide). Særligt inde i midten bliver den ret grødet og retningsløs (hvilket jeg dog stadig rigtig godt kan lide), og teknikken halter uomtvisteligt. Sæt gerne ord på flere af dine møder med instruktørens film. Jeg vil med glæde læse med.

15/09 16:01Begejstringen udeblev
Tak for responsen, Rasmus.

Jeg regner stærkt med, at den næste Herzog-film jeg kaster mig over, bliver Fitzcarraldo fra 1982, hvor Kinski efter alt at dømme også spiller en mand med en stort set umulig ambition, der besætter ham. Så må jeg se, om den film kan gøre det for mig, som denne ikke helt lykkedes med :)

Jeg skriver gerne en anmeldelse, hvis der er interesse for det.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.