Menneskejagt: nord

Menneskejagt

09/10 10:16nord
Elegant skrevet og instrueret spændingsfilm, der lige er en kende for lang, og hvis obligatoriske kærlighedshistorie ikke fik mig med, men som ellers er glimrende underholdning med nogle fantastiske scener og momenter. Alfred Hitchcock virker til at arbejde i et højt humør, mens Cary Grant er bundcharmerende og karismatisk i hovedrollen og bakkes godt op af især Martin Landau og James Mason som mindeværdige skurke. Jeg har ikke den samme kærlighed til Menneskejagt, som jeg har til nogle af Hitchcocks andre film, men jeg kan rigtig godt lide den, og alt under fem stjerner ville være fedtet fra min side. Som sidenote kan nævnes, at den lækre blu ray udgivelse af filmen, som jeg har, var en gave fra den gode Hr. Nielsen.

09/10 23:06nord
Jeg må snart give dig nogle flere tror jeg.

09/10 23:52nord
En rigtig hyggelig film fra Hitchcock, som kan ses flere gange. Omend er Grant lidt træmand-agtig synes jeg og man kan indvende, der ikke altid er logik bag. Cropduster scenen er storartet, men giver egentlig ikke særlig meget mening at gøre et stort nummer ud af sende en mand på lars tyndskids mark for at dræbe ham på noget nær den sværeste måde. Til gengæld synes jeg godt om dialogen mellem de to.

10/10 02:58nord
NBNW er Hitchcock mission impossible - et storladent værk hvor alle elementer forenes however overfladisk. Det er summen af kardemommen men på lette kalorier. Nyd den. Men dyrk den ikke.

10/10 08:09nord
Det er nok meget godt sagt Sandmand. Tror også det er blandt hans mest lettere film, der kan nydes til kaffen. Omend synes jeg måske et hak mere om MI.

12/10 09:03nord
Thomas, meget gerne!

True Adis, logikken er ikke altid lige stærk i filmen. Lige i dette tilfælde gør det mig dog ikke så meget

Javel, Sandmand. Så vil jeg nyde Menneskejagt og dyrke Fuglene :)

13/10 09:30nord
Jeg dyrkede Menneskejagt en hel del som yngre. Men så blev jeg gift og må nøjes med at nyde på afstand;-P

Men udover det, er det en gennemført fantastisk film, hvor majsmark scenen er cinematisk folklore og med rette. Det er dog ikke min Hitchcock favorit. Den ære må tilfalde Psycho.

13/10 17:40nord
Kom faktisk til at tænke på majsmark scenen, da Daniel Craig blev sat af på et øde sted i Spectre.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.