Sean Connery

Billedet af en cool, charmerende og sexet verdensmand med handlekraftig maskulin udstråling ser ikke ud til at ændre sig i publikums bevidsthed, selvom skotske Sean Connery for længst har passeret den traditionelle pensionsalder. Efter en lang og produktiv karriere avancerede Connery i sit livs efterår til filmbranchen superliga, hvor han nyder stor respekt for sin professionalisme.

Som den eneste James Bond-skuespiller har Sean Connery opnået større succes og anerkendelse efter at han fraskrev sig sin licens til at dræbe. Fra 1962 til 1971 risikerede han livet i hendes majestæts hemmelige tjeneste syv gange i rollen som James Bond. Connery var i flere omgange træt af rollen. Bond-filmen overskyggede hans andre mere personlige og krævende præstationer, der ikke opnåede tilnærmelses samme succes. De fleste Bond-eksperter er enige om, at Sean Connery står for den bedste fremstilling af agent 007.

Sideløbende med Bond-karrien optrådte Connery blandt andet i Hitchcocks 'Marnie' (1964) og Sidney Lumets 'Højen' (1965).

Forlod skolen som 15-årig for at lade sig indskrive i den britiske flåde, hvor han tilbragte tre år. Efter et par år med småjobs som blandt andet mælkedreng, livredder og murearbejdsmand, begyndte han at dyrke bodybuilding og kunne snart tjene skillinger ved at lade sig fotografere i badetøj.

I midten af 1950’erne begyndte Connery at forsøge sig som skuespiller på tv og filmen, men uden nævneværdig succes før han udtalte replikken 'My name is Bond. James Bond'.

Efter Bond-æraen glimrede Connery i en række forskellige film, hvoriblandt de mest nævneværdig er 'Mordet i Orientekspressen' (1974), adventure-filmen 'Manden der ville være konge' (1975), det episke krigsdrama 'Broen ved Arnhem' (1977) og Terry Gilliams excentriske fantasy-fabel 'Time Bandits' (1981).

I 1983 smed Connery igen en toupe på issen for at spille agent 007 efter 12 års pause i den uofficielle Bond-film 'Never Say Never Again'. Det skulle han måske ikke have gjort, men filmen blev ikke desto mindre et hit. Tiden fra midten af 1980’erne og frem var en gylden periode for Connery, der trods sine ikke længere helt slanke skikkelse, sin fremskredene alder og tilhørende grå skæg etablerede han sig som en rigtig superstjerne. Adventure-filmen 'Highlander' (1986), middelalder-krimien 'Rosens Navn' (1986) og en prominent birolle gangsterfilmen 'De uovervindelige' (1987) var alle store succeser og sidstnævnte indbragte tillige ham en Oscar for bedste birolle.

To år senere kunne han opleves i endnu en af de roller som mange efterhånden kom til at identificere med Connery – nemlig rollen som mentor og faderfigur. I 'Indiana Jones og det sidste korstog' (1989) var har i konkret forstand Harrison Fords far.

Op gennem 1990’erne arbejdede Sean Connery flittigt. Ikke alle film gør krav på den store opmærksomhed, men flere af dem blev habile kommercielle succeser, for eksempel actionfilmen 'The Rock' (1996) og thrilleren 'Lokkeduen' (1997). Sidstnævnte udmærker sig blandt andet ved at Connery på lærredet har en affære med den 40 år yngre Catherina Zeta-Jones.

Connery har aldrig lagt skjul på sine patriotiske følelser overfor Skotland og har bidraget med en stor del af sine stjernehonorarer til det skotske nationalist parti. Det har dog ikke forhindret ham i at blive slået til ridder af dronning Elizabeth i 1999.

I 1950 stillede han op i Mr. Universe konkurrencen for Skotland. Connery har to tatoveringer på sine højre arm, der lyder henholdsvis Scotland Forever og Mom and Dad.
Født
25/08-1930 Edinburgh, Skotland
< 1 2 >