Oliver Ussing

Oliver Ussing fik sin spillefilmsdebut og en pæn succes med den romantiske komedie Regel nr. 1 (2003) med Mira Wanting og Susanne Juhász i hovedrollerne som to meget forskellige søstre.

Inden han foldede sine talenter ud i fuld længde, signerede Ussing kortfilmene Heads We Go (1999), Ind fra højre (2000), Noget blåt og noget lånt (2002) og Den sidste dag Cathrine og Leo var sammen (2002).

Oliver Ussing er uddannet cand. mag. i filmvidenskab ved Københavns Universitet (1997). Endvidere har han læst til fotograf ved Maidstone School of Visual Arts i England.
< 1 >