Funny Bones

Tommy Fawkes, er en komiker, der prøver at leve op til sin far George Fawkes legendariske ry. Tommy flopper imidlertid under sin Las Vegas debut og forsvinder, men dukker op igen i den engelske havneby Blackpool, hvor han er vokset op. Her begynder han at lede efter noget helt nyt indenfor 'comedy’ og kommer bl.a. i kontakt med Jack Parker. Efterhånden som deres liv vikles sammen, tvinges Tommy til at konfrontere sine fortrængte barndomserindringer. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Komedie
Instruktør Peter Chelsom
Medvirkende Oliver Platt, Jerry Lewis, Lee Evans, Leslie Caron
Spilletid 108 min.
Biopremiere 03.05.1996
Scope-score Afventer stemmer
Anmeldere
Brugere Afventer stemmer
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Tragi-komisk slapstick

%u201CFunny Bones%u201D er en skæv og til tider ganske morsom film, der har alt for mange ting på hjerte

Det lyder meget morsomt, når man første gang hører om "Funny Bones", en film om og med komikere, og hvor hovedrolleskuespilleren hedder Oliver PLATT. Og det starter meget morsomt med en lettere retarderet ung mand, der skal udveksle voksæg mellem to skibe ud for Blackpools kyst, samt en amerikansk stand-up komiker, der forsøger at være ligeså morsom som sin far, men i stedet kikser sit livs vigtigste show.

Efterhånden er det dog ikke særlig morsomt, men derimod ret anstrengende. %u201CFunny Bones%u201D vil nemlig en hel masse - og helst det hele på en gang. Tommy Fawkes, den slagne komiker, tager til sin barndomsby Blackpool, hvor han møder den unge retarderede mand, Jack Parker, og pludselig er vi rodet ind i et omfattende plot. Et plot der bl.a. omhandler jagten på unik 'comedy', en gangsterhistorie, en mor en far og en tabt barndom, en onkel der ikke har talt i 12 år og meget meget mere. Det hele er fortalt på en underlig nostalgisk, 'corny' og skæv facon, der blander slapstick og alvor, tragik og komik, drøm og virkelighed.

Oliver Platt, der ellers er mest brugt som birolleskuespiller, portrætterer Tommy Fawkes med en god blanding af selvdestruktion, vanvid og fuldblods arrogance. Derudover har instruktøren Peter Chelsom allieret sig med et sandt arsenal af komikere. Jerry Lewis spiller bemærkelsesværdig neddæmpet som Tommy Fawkes legendariske far, Las Vegas komikeren George Fawkes.
Lee Ewans, der er utrolig populær i England med sin meget visuelle form for stand-up comedy, er skræddersyet til rollen som Jack Parker og bliver centrum i filmens få morsomme øjeblikke. I nogle vigtige biroller finder vi Freddie Davies og den gamle komiker George Carl (det er ham, der altid bliver viklet ind i sit mikrofonstativ). I det hele taget er filmen befolket af et meget omfattende og broget persongalleri, som forstærker den i forvejen meget forvirrende og fragmenterede handling.

Et af de mange temaer i %u201CFunny Bones%u201D - og måske det vigtigste - er illusionen. Når komikerne står på scenen, skaber de illusioner, ikke bare i forhold til publikum, men i høj grad også i forhold til sig selv. Filmen forsøger konstant, og på alle mulige måder, at bryde disse illusioner og vise bagsiden af medaljen. Men i dette forsøg bliver filmen selv en illusion, der ikke formår at rive sit publikum med. Ligesom en stand-up komiker kan 'dø' på scenen, så 'dør' %u201CFunny Bones%u201D på lærredet


Fakta

Medvirkende
Tommy Fawkes Oliver Platt
Geroge Fawkes Jerry Lewis
Jack Parker Lee Evans
Katie Parker Leslie Caron
Jim Minty Richard Griffiths
Dolly Hopkins Oliver Reed
Thomas Parker George Carl
Bruno Parker Freddie Davies
Stanley Sharkey Ian McNeice
Lawrence Berger Christopher Greet
Bag kameraet
Instruktion Peter Chelsom
Produktion Peter Chelsom
Manuskript Peter Chelsom, Peter Flannery
Fotografi Eduardo Serra
Klip Martin Walsh
Scenografi Caroline Hanania
Musik John Altman
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 03.05.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 108 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 2.101
Selskab Hollywood Pictures
Biodistributør Buena Vista

Se også...