Før og efter (Before and after)

Familien Ryan rammes af en katastrofe, da en ung pige fra deres lille by findes myrdet, og deres søn er den eneste mistænkte. Liam Neeson og Meryl Streep spiller forældrene, som befinder sig i et moralsk dilemma, da bevismaterialet i stigende grad peger på deres søn som morderen. © Scope

Produktionsår 1996
Instruktør Barbet Schroeder
Medvirkende Meryl Streep, Liam Neeson, Edward Furlong, Julia Weldon
Spilletid 119 min.
Biopremiere 26.04.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Liam Neeson

Høj og stolt som en træstamme, med en stemme som fugtig mos og et par dybe skovsøer som øjne. Nordireren William John Neeson blev et af 1990'ernes bløde sexsymboler i Hollywood med roller i naturdramaet 'Nell' (1994) og højlandsfilmen 'Rob Roy' (1995). Han var nu heller ikke tosset i Sam Raimis afsindige tegneserietornado 'Darkman' (1990), der ga...

Anmeldere

Scope
Sandhedens pris

"Før og efter" er et yderst gennemsnitligt amerikansk film-drama om en familie i opløsning

"Før og efter" er en af den slags film, hvor man til sidst sidder med en klump i halsen, man egentlig helst ville være fri for. Filmen har ikke fortjent så meget som en let bævren med underlæben, men det sker alligevel. Endnu engang er man blevet offer for et forudsigeligt og sentimentalt amerikansk melodrama, der hylder kernefamilie-værdier med et sådant gå-på-mod, at selv Pat Buchanan ville være pavestolt.

Umiddelbart er "Før og efter" et opgør mellem forskellige moralbegreber. En ung pige bliver fundet myrdet og Ryan-familien kastes hovedkuls ud i deres livs mareridt, da sønnen Jacob er politiets hovedmistænkte. Jacob er forsvundet og familien står tilbage med hans bil, der taler sit klare sprog. Inden politiet er i besiddelse af en ransagningskendelse, finder faderen i bilens baggagerum adskillige redskaber indsmurt i blod. Han fjerner bevismaterialet for at beskytte sønnen. Men det nagende spørgsmål: Har Jacob virkelig gjort det?, er ikke lige til at fjerne. Tvivlen truer med at splitte familien ad.

Glimt af dybde
Meryl Streep, uden så meget som skyggen af øst-europæisk accent, og Liam Neeson, stadig med sin syngende irske, spiller et forældrepar i opløsning, troværdigt men ikke mindeværdigt. Manuskriptet giver dem ikke råderum til at fremstille figurer, der hæver sig over det forudsigelige.

Da Jacob endelig dukker op og fortæller sin version af hændelsesforløbet, begynder filmen at leve. Ifølge ham skyldes pigens død et hændeligt uheld. Takket være den 17-årige Edward Furlongs overbevisende portræt af den dystre og samvittighedsplagede Jacob, når "Før og efter" momentvis ned til en dybde og smerte, der klæ'r det ellers overfladiske drama.

Jacob bliver et gidsel i forældrenes indbyrdes strid om moralbegreber. Moderen tror på, at Jacob vil nå længst med den skinbarlige sandhed, hvor utroværdig den ellers måtte lyde i en jurys øre. Faderen har ikke den store tillid til det amerikanske retssystem og opfinder en efter hans mening mere plausibel historie om det ulykkelige hændelsesforløb efter devisen : "We save your life first and worry about our souls afterwards". Det er op til Jacob at vælge side, eller måske gå sine helt egne veje...

Barbet Schroeder har instrueret "Før og efter", men trods sin meget internationale baggrund, er filmen umiskendeligt amerikansk. Intet drama udfolder sig mellem linjerne. Alt er verbaliseret til tonerne af et fuldt bemandet strygerorkester, så man ikke er i tvivl om, hvad man skal føle. Filmens moralske dilemma kunne være blevet bredt ud til et opgør med det amerikanske retssystems hang til iscensatte dramaer, men det forbli'r bag Ryan familiens meget private fire vægge.

Den berømte klump i halsen kom som sædvanlig meget ubelejligt under rulleteksterne. Men den blev ikke siddende ret længe. Nok kan amerikanske gedigent udførte familie-melodramer som "Før og efter" bevæge, men nogen langtidsholdbar effekt har de ikke. Selv ikke på en rørstrømsk anmelder.


Fakta

Medvirkende
Carolyn Ryan Meryl Streep
Ben Ryan Liam Neeson
Jacob Ryan Edward Furlong
Judith Ryan Julia Weldon
Panos Demeris Alfred Molina
Fran Conklin Daniel von Bargen
Wendell Bye John Heard
Terry Taverner Ann Magnuson
Martha Taverner Alison Folland
Marian Raynor Kaiulani Lee
Bag kameraet
Instruktion Barbet Schroeder
Produktion Susan Hoffman, Barbet Schroeder
Manuskript Ted Tally
Fotografi Luciano Tovoli
Klip Lee Percy
Scenografi Stuart Wurtzel
Musik Howard Shore
Genrer og relationer
Premieredatoer
Biograf 26.04.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 119 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 7.916
Selskab Hollywood Pictures, Caravan Pictures
Biodistributør Buena Vista

Se også...