Den gale kong George (The Madness of King George)

Kong George III har regeret England i næsten 30 år, da noget tyder på, at han er ved at blive gal og en politisk magtkamp starter. Kongens søn, Prinsen af Wales, prøver på at få erklæret faren utilregnelig for selv at få magten i landet. Han nægter sin mor, Dronning Charlotte, adgang til faren, der holdes i isolation overladt til uduelige læger med latterligt gammeldags behandlingsmetoder. Prinsen forbereder sin kroning, men dronningens hofdame, Lady Pembroke, tager affære og skaffer kongen en ny læge, Dr. Willis. Kong Georges tilstand bedres, og snart er han i stand til at genoptage regeringen af landet. Eller er han? © Scope

Produktionsår 1996
Genre Komedie
Instruktør Nicholas Hytner
Medvirkende Nigel Hawthorne, Helen Mirren, Ian Holm, Rupert Graves
Spilletid 110 min.
Biopremiere 06.10.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Nicholas Hytner

(INSTRUKTØR)
Den engelske teaterinstruktør Nicholas Hytner fik mange til at le med sin filmdebut om "Den gale kong George" (1994), hvor han udviste stor filmisk flair og sans for energisk, medrivende flow. Herefter fulgte Arthur Miller-filmatiseringen ”Heksejagt” (1996) og den romantiske komedie ”Manden i mit liv” (1998). Balletfilmen ...

Anmeldere

Scope
Vanvid a la royale

Flot skuespil og smukke billeder gør "Den gale Kong George" til en seværdig film.

Den engelske Kong George III led af en sygdom, der i perioder påvirkede hans mentale tilstand i en meget uheldig retning. Filmen starter i 1788 med den kongelige families deltagelse i åbningen af parlamentet - umiddelbart før kongens sygdom brød ud første gang. Med parlamentets åbning slår filmen også et andet vigtigt tema an. Kongens galskab falder sammen med en gryende parlamentarisme, og de magtkampe den indebar. Hans sygdom og dermed manglende regeringsevne blev en brik i spillet mellem forskellige politiske grupperinger. Set i et større historisk perspektiv var Kong Georges galskab utvivlsomt med til at fremskynde en politisk demokratisering.

Filmens Kong George
Kong George (Nigel Hawthorne) er lykkelig gift med Dronning Charlotte, som han har femten børn med. Hans forhold til den ældste søn, prinsen af Wales (Rupert Everett), er knap så godt, og denne benytter sig af faderens sygdom til at tilrane sig magten. Han sørger for, at kongen bliver umyndiggjort og forvist til et dystert slot uden mulighed for at se sin elskede dronning.

Når kongen falder, så falder han dybt. Kong George går fra at være på magtens tinde til den totale ydmygelse og nedværdigelse. Som konge er hans person ukrænkelig - ingen må kigge kongen direkte i øjnene, når de taler til ham, og det er utænkeligt, at hans læge skulle udsætte ham for en egentlig fysisk undersøgelse. Det gør man ikke ved en 'gentleman'. Men det besværliggør unægtelig en ordentlig behandling af hans sygdom.
Da han for alvor bliver syg, bliver han frataget enhver værdighed. Han kan ikke engang kontrollere sine egne fysiske behov og må lide den tort, at blive spændt fast til en stol, når hans vanvid bryder ud.

"Den gale Kong George" er i høj grad en film, der handler om konflikten mellem gamle og nye tider - mellem enevælde og parlamentarisme. Også behandlingen af Kong Georges sygdom bliver fremskridtets kamp mod fordomme og uvidenhed. I en tid, hvor lægevidenskabens bedste bud på en behandling var åreladning, kommer lægen dr. Willis (Ian Holm) ind som en behandler med mere moderne metoder. Metoder, der set med samtidens øjne, var næsten kætteriske.

Seværdighed
Det er en meget flot film. Den er flot fotograferet og har flotte kostumer og dekorationer, som hensætter tilskueren til et 1700-tals maleri. Heldigvis undlader filmen at glamourisere fortiden. Den viser snavset og urenheden, der lurer lige under overfladen - også hos de velstillede. Natpotter spiller en ikke uvæsentlig rolle i filmen.

Først og fremmest er filmen værd at se for skuespillet. Især Nigel Hawthornes præstation som kongen løfter den op. Han spiller Kong Georges vej fra det let eccentriske over det rablende sindsyge til den langsomme helbredelse eminent godt. Han formår at bevare sympatien på sin side, uanset hvor irriterende og uregerligt hans vanvid får ham til at opføre sig. Hawthorne er i Danmark nok mest kendt som den udspekulerede departementchef Humphrey Appleby i de brilliante tv-serier "Javel, hr. Minister" og "Javel, hr. Statsminister".
Af andre gode skuespilpræstationer i filmen skal fremhæves Hellen Mirren som den velmenende, men magtesløse Dronning Charlotte, og Amanda Donohoe som hendes mere handlekraftige hofdame Lady Pembroke.

Teater på film
Filmen er baseret på et teaterstykke af Alan Bennet. Instruktøren, Nicolas Hytner, instruerede også den oprindelige sceneversion. At man tydeligt mærker, at filmen er baseret på et teaterstykke, er nok det væsentligste, man kan udsætte på den. Mange scenerne er meget tableau-agtige, med meget smukke dybe billeder, hvor handlingen udspiller sig imellem personerne i forgrunden af billedet. At replikkerne og personernes spil får så megen plads, understøtter kun det teatralske.

Eftertiden har ved hjælp af den virkelige dr. Willis' optegnelser fundet ud af, at Kong Georges 'galskab' formodentlig skyldtes sygdommen 'porphyria'. En ubalance i stofskiftet, der giver alle symptomerne på mental sygdom. Filmens eftertekst meddeler (med en slet skjult fryd), at sygdommen er arvelig. Det stiller unægtelig visse nylige begivenheder i det engelske kongehus i et lidt andet lys.

Brugere

11/04-05? 1
Dette er dog en af de mærkeligste film, jeg i mit liv har set!

Der er faktisk ikke meget godt at sige om dette lort! Faktisk, ja så er der ikke meget at sige til den, overhovedet! Den er klart en af de dårligste elendigheder jeg har set! Skuespillet er så elendigt, at det giver mere mening, at se et teater-stykke, lavet af en børnehaveklasse! Jeg tror såmen, at de små børn, ville gøre det syvhundrede gange bedre, end hvad de to ellers FABELAGTIGE og HELT ENESTÅENDE GODE skuespillere, Helen Mirren og Rupert Everett! Ligesom skuespillet, er historien også helt frastødende! Det giver simpelthen ikke mening, at en dum konge, er ved at bliver gal!


Kort sagt: Til alle jer, der er så heldige ikke at have set dette elendige møj lorte skod bras, lad være med at se den!


Fakta

Medvirkende
George III Nigel Hawthorne
Queen Charlotte Helen Mirren
Dr. Willis Ian Holm
Greville Rupert Graves
Lady Pembroke Amanda Donohoe
Prinsen af Wales Rupert Everett
Hertugen af York Julian Rhind-Tutt
Pitt Julian Wadham
Fox Jim Carter
Warren Geoffrey Palmer
Bag kameraet
Instruktion Nicholas Hytner
Produktion David Parfitt, Stephen Evans
Manuskript Alan Benett
Fotografi Andrew Dunn
Klip Tariq Anwar
Scenografi Ken Adam
Musik George Fenton
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 06.10.1995
Øvrige oplysninger
Land Storbritannien
Produktionsår 1996
Spilletid 110 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 28.419
Selskab Channel Four Films, Samuel Goldwyn Company
Biodistributør Nordisk Film
Priser Cannes 1995, Bedste kvindelige hovedrolle

Se også...