Gode Venner (Circle of Friends)

Veninderne Benny, Eve og Nan kommer fra samme lille provinsby, og starter samtidig på universitetet i Dublin. Den kluntede Benny falder for den kønne rugby-helt Jack, mens Nan forfører godsejersønnen Simon. Men snart kommer pigernes venskab på en hård prøve, for Nan bliver gravid, og efter hun er blevet droppet af godsejersønnen, kaster hun i stedet øjnene på Bennys kæreste... © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Pat O'Connor
Medvirkende Chris O'Donnell, Minnie Driver, Geraldine O'Rawe, Saffron Burrows
Spilletid 102 min.
Biopremiere 26.01.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Køb film hos moviezoo


Minnie Driver

Amelia ”Minnie” Driver indledte sin karriere i 1990 med en stribe tv-film, og først i 1995 havde hun sin første filmrolle, der til gengæld gjorde hende ganske kendt. Filmen hed "Gode venner”, og samme år spillede hun rærlig loungesanger i Bond-eventyret "GoldenEye". Senere er den mørkhårede brite set i film som "Sleepers" (1...

Anmeldere

Scope
Femme Banale

Fersk bestsellerfilmatisering fra Irland

Det har sin fordel som filmproducent at starte med en kendt bog, når man skal lave en film. Allerede før filmen er optaget, har man fået et kernepublikum foræret i de x antal millioner, der har købt bogen, Samtidig er det let at sælge en historie, som ligger klar i den letlæselige form af en bog.

Men der er også problemer. For det første er bestsellerbøgernes læsere typisk midaldrende eller ældre kvinder, hvilket ikke just er biografernes kernepublikum (selv om det selvfølgelig altid er interessant at lokke et ældre, ikke-stampublikum i biffen). Det er typisk for disse film, at der ligger en tydelig kvindelig synsvinkel i dem, som ind i mellem gør de mandlige skurkeroller til rene klichéer.
Et andet problem er, at den typiske bestsellerroman er en lang, kringlet og farverig generationskrønike, der følger sine hovedpersoner helt fra barndommen til deres voksne år. Med andre ord, en handling som er svær, for ikke at sige umulig, at klemme ned på de max. to timer en film må vare, og som kalder på nødløsninger som 'voice-over', rammefortællinger, barndomsscener, der ikke hænger sammen med resten af filmen samt alenlange spillelængder. Som eksempler kan nævnes "Stegte grønne tomater", "Broerne i Madison Country", "Åndernes hus" og herhjemme "Kun en pige". Og nu også "Gode venner", baseret på en roman af Maeve Binchy, der både har fortællerstemme og tynde barndomsscener, men som til gengæld heldigvis holder spillelængden på en time og tre kvarter.

Så gode venner...
Filmen handler om tre piger: Den gode, men ikke særligt kønne Benny, den søde og hellige Eve, og den onde, men kønne Nan. Efter deres barndom i en lille provinsby starter de på universitetet i Dublin, og møder her den gode fyr, den lægestuderende rugbyhelt Jack, spillet af filmens eneste rigtige stjerne, Chris O'Donnell ("En duft af kvinde" og "Batman forever").

Benny og Jack bliver kærester, men får selvfølgelig deres forhold kompliceret af de modstræbende forældre, Bennys sleske barndomsbejler Sean samt den katolske tros restriktive holdning til sex. Imens har Nan forført den rige godsejersøn Simon. Men da hun bliver gravid, dropper han hende. I stedet forfører hun Jack, mens Benny er hjemme for at redde sin afdødes fars butik fra Seans onde kløer. Nan bilder Jack ind, at det er hans barn, og han lover at gifte sig med hende. En kort overgang lurer en tragisk slutning, men gæt selv, om det ikke alligevel ender med en happy end.

Som det kan høres, er der tale om en temmelig kulørt historie. Desværre har den alligevel fået en temmelig fersk tone i denne noget langsomme film. Skuespillerpræstationerne er ikke dårlige, men heller ikke rigtig forrygende, og det gælder sådan set for filmen som helhed. De mange detaljer bærer præg af at være taget ud af en større helhed (bogen). De lægger sig nydeligt efter hinanden, men der sker ikke rigtig noget, før Eve negler Bennys kæreste to trediedele inde i filmen. Der er færre onde mænd-klichéer end i eksempelvis "Stegte grønne tomater", men stadigvæk virker rollerne noget ugebladsagtige. Faktisk skal man ikke særlig mange minutter ind i filmen, før man kan regne stort set hele handlingen ud. Og filmens instruktion er ren kliché - grinende eller snøftende piger i kønne landskaber - så heller ikke her vanker der nogle overraskelser. Den mest uforudsigelige er i grunden, at tilskueren aldrig får at vide, om Eve er den gamle godsejers uægte barn, sådan som filmen lægger op til.

Titlen "Gode venner" er lidt misvisende, den burde have heddet "Gode veninder". Vi er umiskendelig i tøseland, men helt ærligt, så kunne man godt ønske sig noget mere knald på fortællingen, selv af en krønikeagtig kvindefilm som denne. Personligt kedede jeg mig bravt


Fakta

Medvirkende
Jack Foley Chris O'Donnell
Bernadette 'Benny' Hogan Minnie Driver
Eve Geraldine O'Rawe
Nan Mahon Saffron Burrows
Sean Walsh Alan Cumming
Simon Westworth Colin Firth
Aidan Aidan Gillen
Dan Hogan Mick Lally
Fru Hogan Britta Smith
Brian Mahon John Kavanagh
Bag kameraet
Instruktion Pat O'Connor
Produktion Frank Price, Arlene Sellers, Alex Winitsky
Manuskript Andrew Davies
Fotografi Kenneth MacMillan
Klip John Jympson
Scenografi Jim Clay
Musik Michael Kamen
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 26.01.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 102 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 4.081
Selskab Rank Organisation, Lantana, Price Entertainment
Biodistributør Buena Vista

Se også...