Hybridmanden (The Cable Guy)

En ejendomsmægler er flyttet fra sin hustru. Han hjemsøges af en lidt speciel hybridnetsinstallatør, der vil være "venner", og snart er han ikke til at slippe af med. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Komedie
Instruktør Ben Stiller
Medvirkende Jim Carrey, Matthew Broderick, Leslie Mann, Jack Black
Spilletid 95 min.
Biopremiere 16.08.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Matthew Broderick

Matthew Broderick slog tidligt igennem som den charmerende computernørd i 'WarGames' (1983) og fulgte succesen op som Ferris Bueller, verdens mest øretæveindbydende teenager, i 'En vild pjækkedag' (1986). Han har siden medvirket i blandt andet Neil Simons soldatermemoirer 'Biloxi Blues' (1988), borgerkrigsdramaet 'Ærens mark' (1989) og monster...

Anmeldere

Scope
Fornærmende dårlig

Den nye Jim Carrey-film er et absolut nulpunkt i den amerikanske succes-komikers filmkarriere

Jim Carrey er øjeblikkets hotteste filmkomiker, nærmest 90'ernes svar på det Eddie Murphy var i 80'erne, men som med Eddie Murphy er der et vist håb om, at publikum snart bliver træt af hurtige, handlingstynde og klicheprægede film, lavet for at vride døgnfluesuccessen for en ekstra kassesucces mens tid er.
Manden med gummiansigtet så ikke for godt ud i "Ace Ventura - Når naturen kalder" (læs anmeldelsen), hvor han fjollede rundt i Afrika og desperat prøvede at få noget ud af et umuligt manuskript - uden at publikum dog på nogen måde udeblev af den grund. Men man kan næsten ikke forestille sig, at publikum virkelig igen strømmer i biografen for at se Carreys nye film, "Hybridmanden", for den er ikke blot om mulig endnu dårligere end den foregående, den er simpelthen så fornærmende ringe, at man burde have penge for at se den. Allerede et kvarter inde i filmen brugte jeg mere tid på at se på mit ur og kaste lange blikke mod udgangen, end på at se op på lærredet.
Modsat "Ace Ventura - Når naturen kalder" er der denne gang ikke blot tale om en lang række løst sammenknyttede standup-numre, men om i hvert fald et forsøg på noget, der ligner en handling.

Mand og mand imellem
En succesrig ejendomsmægler, spillet af Matthew Broderick, er lige flyttet fra sin kæreste, den søde Robin (Leslie Mann), efter at hun har afvist at gifte sig med ham. Ind i denne rimelig realistiske handling træder Carrey som en konstant ansigtsskærende hybridnetinstallatør, og efter at ejendomsmægleren har bestukket ham til at give ham filmkanalerne gratis, finder Carrey ud af, at de skal være "venner", og indleder en lang række påtrængende tilnærmelsesforsøg. Det lyder umiddelbart som en bøssefilm, men der er nu ingen seksuelle undertoner i de to mænds forhold. Det er snarere blot en undskyldning for en række scener, hvor Carrey konstant skærer ansigter, citerer talløse scener fra det tv-helvede, som han skal forestille at være vokset op i, og i øvrigt tæppebombaderer den stakkels biograftilskuer med en byge af "jokes" så flade og dårlige, at det slet ikke er til at holde ud. Til sidst bliver de selvfølgelig uvenner, og Carrey prøver at overtage den stakkels ejendomsmæglers kone og familie, og stadig lige uengageret er det. Det må være endnu en syg joke, når Carrey citeres for at beskrive de to mænd med ordene: "De er to forskellige æstetikere, der støder ind i hinanden". Æstetikere? øh?

Skal man prøve at se nogle interessante perspektiver i denne rædselsfulde film, så må det være, at det er det hofeksempel på det, som Hollywood er bedre til end alle andre filmfremstillere i verden. Den store forskel fra f.eks. europæisk film er, at Hollywood også forstår at tjene penge på deres middelmåddige, ja ligefrem på deres dårlige film.
Ingen europæisk film så dårlig som "Hybridmanden" ville nogen sinde komme ud over grænsen på det land, den var fremstillet i. Men ved hjælp af deres effektive stjernesystem (Jim Carrey er efterhånden nærmest en garanti for, at en film giver overskud), deres dygtige markedsføring og ikke mindst de store amerikanske selskabers beherskelse af distributionsleddet, især på det vigtigste område for filmenes indtjening i Danmark, nemlig provinsen, lykkes det alligevel den amerikanske filmindustri at lave penge på selv deres dårligste film. En af de ting, som giver en grund til at frygte, at der rent faktisk er nogle stakler, som kommer til at betale penge for at gå ind og se denne film, er, at den får premiere i ikke mindre end 34 biografer landet over! Der må da være nogle bedre film, som man kan vise i alle disse biografsale.

Der er ikke andet at sige, end at man som anmelder på det kraftigste må tigge og be' publikum om at holde sig langt væk fra denne rædselsfulde film, om ikke andet, så for at undgå at der bliver lavet en 2'er. "Hybridmanden" må simpelthen være den dårligste film i hele universet lige nu, og det tør jeg godt sige, selv om det forlyder, at der er fundet liv på mars - selv encellede intergalaktiske mikrober og bakterier kan umuligt have et humoristisk niveau så lavt som denne film. Scenen, hvor Carrey som karaokesanger "leverer en ubetagelig parodi" på Jefferson Airplanes "Somebody to love" vil sandsynligvis hjemsøge mig i mareridt flere måneder frem i tiden. Bliv væk, for guds skyld!

Brugere

19/05-10Jim Carrey i verdensklasse.
Jeg har lige set The Cable Guy, og hvor blev jeg positivt overrasket, jeg elskede filmen stort set fra start til slut. Jim Carrey spiller forrygende i rollen som den gale, ensomme, påtrængende, irriterende, og ikke mindst sjove kabelfyr, der med alle midler, pæne som beskidte, prøver at skaffe sig et rigtigt venskab. Jeg var ikke så vild med Matthew Broderick i den her film, jeg savnede en skuespiller der kunne udtrykke sine følelser vha. ansigtsudtryk i filmen lidt bedre, da han trods alt bliver stillet i nogle rimeligt hårde situationer. Måske Jack Black kunne have udfyldt den rolle lidt bedre? Han virkede for mig lidt malplaceret i den her film da han ikke spillede den "gakkede" rolle som jeg også godt kan lide ham i. Alt i alt en virkeligt god og sjov film som fra mig ikke får topkar...

11/03-08dårlig?
gu den da ej! det bare amerikanerne der ikke kan li at der blir taget pis på deres kultur. lidt lissom med "den sidste actionhelt" som floppede stort, men havde fortjent LANGT bedre.

03/10-05Storslået komedie !
Anonym
Storslået filmkunst af bedste kaliber. Dette er min favorit Carrey film, og en film der stensikkert kan oplive en træt gråvejrsdag. Læs replikker fra filmen herunder.

Chip Douglas: He who hesitates, masturbates.

Chip Douglas: I got you the big screen TV, deluxe karaoke machine, and THX quality sound that would make George Lucas cream in his pants!

Chip Douglas: Dry land is not a myth. I've seen it. Kevin Costner. Waterworld. I don't know what the big fuss is about. I saw that movie nine times. It rules !

CABLE GUY (1995)

03/10-05Skønherlig!
Den er bare så kanon den film. Højdepunktet er godt nok når han synger: "Somebody to love"
Og James (Jim) ser nu heller ikke helt værst ud i filmen. ;)

03/10-05Kanon!
Anonym
Jeg synes det er en kanon god film. XD

Den er totalt gal, men vildt fed. Især når han synger!

03/05-04Grotesk, morsom men for kort.
Anonym
Cable Guy er en utroligt mærkelig men sjov film. Det er ubetinget den film hvo Jim Carrey udfolder sig mest. Men jeg synes den er for kort!
Og det er den.

22/10-03der indeholder skjulte genre
Anonym
filmen er ret mærkelig, styg og der indeholder faktisk en slags thriller iden.
den handler jo engenlig om en ensom mand, som møder ham der (øhh, kan sgu ikke huske hva han hedder men den anden ind jim carrey)
og vil straks være venner med ham. men han vil ikkke være venner med ham, og det bliver bare dumt for ham den anden. for så vil jimmy ha hævn. der er skide godt skuespil af jim.

22/10-03Ikke sjov
Anonym
Filmen er ret dumt lavet, af den udmærkede sjove komiker Ben Stiller. Momentvis er der gode scener, som redder filmen fra bundkarakter, og instruktøren har haft gode intentioner, som desværre ikke kommer til udtryk i mere end to eller tre scener i filmen. Jim Carrey er ikke sjov her (dårligste rolle nogensinde), Matthew Broderick skulle have sagt nej, men vi får dog små roller til de nu kendte Owen Wilson og Jack Black. Moralen er simpel: Vi har alle brug for venner. Det bliver klodset og usjovt opsat i denne ringe film.

13/02-03Fuser!
Anonym
Påtrængende Tv-reparatør (Carrey) vil gerne have en ven, men ender næsten med at tage livet af den kunde (Broderick), som er udset til dette.

Kikset komedie med elementer af thriller, som er sjov i starten (men ikke meget), men ender som den rene alvor, og den kombination virker ikke efter hensigten.

Instruktør Stillers humor er ikke nær så sofistikeret eller intelligent som han prøver på at bilde os ind. Carrey gør hvad han kan for at virke uhyggelig (og sjov), men filmen er en fuser. BØØØØØH!!!

03/11-02Godt gået Jim........
Anonym
Jim er endnu en gang tilbage i top sjove komedie, som han giver den hele armen. Han spiller utroligt godt, og det er jo derfor, at filmen er blevet godt modtaget hos mig. Ganske overbevisende spil........flot.

Matthew spller den stille og naiv type, som passer godt til ham. Han spiller også ganske fint, men de kommer til at stå over for hinanden til sidst. Face to face..........


Fakta

Medvirkende
Chip Douglas Jim Carrey
Steven Kovacs Matthew Broderick
Robin Harris Leslie Mann
Rick Jack Black
Stevens far George Segal
Stevens mor Diane Baker
Sam Sweet Ben Stiller
Sig selv Eric Roberts
Tjener Janeane Garofalo
Stevens chef Harry O'Reilly
Robins date Owen Wilson
Bag kameraet
Instruktion Ben Stiller
Produktion Judd Apatow, Andrew Licht, Jeffrey A. Mueller
Manuskript Lou Holtz Jr.
Fotografi Robert Brinkmann
Klip Steven Weisberg
Scenografi Sharon Seymour
Musik John Ottman
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 16.08.1996
Dvd 02.02.1970
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 95 min.
Solgte billetter 100.304
Selskab Columbia Pictures, Licht/Mueller Film Corporation
Biodistributør Nordisk Film

Se også...