så havde næppe været noget særligt.
Men på en underlig måde, så skaber de udtryksløse SIMS deres helt eget liv. Pludselig kan man selv udfylde de manglende huller, og forestille sig det de i virkeligheden føler.
Moralen er uden tvivl menneskets trang til at være ens, selvom vi alle føler at vi er vores eget design - så er vi i høj grad præget af den verden vi lever i, og en trang til at høre til flokken.
Vores hovedperson befinder sig i en midtvejskrise, og føler ikke han hører til nogen steder. Samtidig er han en kendt taler, som er hovedtaler ved en lokal konference.
På grund af hans ensomhed, udnytter han sin stjernestatus hos en pige som er med på konferencen - og opfatter for en stund hende som en redningsplanke, for hans krise.
Imidlertid bliver det hverdag igen, og ...