"Den let makabre og dystre stemning af følelsesmæssig blindgyde vil ikke falde i alles smag, men er man til filmeksperimenter eller måske til surrealistiske drømme og jordnær sciencefiction, må man ikke gå glip af Charlie Kaufmans nye skøre dille, der tematisk passer fint ind i hans værk, om så han kun skriver eller instruerer, eller som her begge dele."

"Man kan i det hele taget godt anklage 'Anomalisa' for at være lidt for bastant i sin symbolik, men den har alligevel en sært rørende tone, og et akavet samleje mellem de to dukker er et af de mest bevægende af slagsen, man længe har set på film. Kaufman er i hvert fald stadig ikke som de andre børn i skolegården. Tak for det."

"Anomalisa er en fascinerende og hudløs ærlig fortælling, der forsøger at stille spørgsmål ved liv, lykke og kærlighed, som kun Kaufman kan. Man kan ikke undgå at have en ufattelig respekt for manden, selvom han altid ender med at få en i nedtrykt humør."

Som altid er Charlie Kaufmans tankegang i sin helt egen syrede liga, men i 'Anomalisa' er det for første gang hans form - og ikke hans sindrige indhold - der er drivkraften.

Historien er nemlig dybest set ret triviel. Vi kender den desillusionerede familiefar til ukendelighed og har set hans træden vande i tilværelsen og kærlighedslivet portrætteret flere gange, end vi kan tælle - også af fremragende skuespillere (hvem sagde Bill Murray?), der evner at sende langt flere følelser henover lærredet end Kaufmans bevidst forkrampede dukkemimik.

Men bedst som man tror, at man kender filmens temperament, dens tone og dens hensigt, skiftes der gear - godt nok ikke til den svimlende, metafysiske rustjebanetopfart a lá 'Evigt solskin...' og 'Synecdoche New York', måske to af de bedste film s...