Blondinens hævn (Legally Blonde)

Elle Woods er en af sin skoles smukkeste piger, kæreste med en de mest eftertragtede fyre – og blondine. Det eneste der kunne gøre hende mere lykkelig, var at blive fru Warner Huntington III. Warner har imidlertid planer om at studere på Harvard og siden blive senator, og så må han gifte sig med "en Jackie, ikke en Marilyn". Bye, bye Elle. Det vil Elle ikke finde sig i. Hun følger efter Warner fast besluttet på at bevise, at hun har andet mellem ørerne end varm luft. © Scope

Produktionsår 2001
Genre Komedie
Instruktør Robert Luketic
Medvirkende Reese Witherspoon, Luke Wilson, Selma Blair, Matthew Davis
Spilletid 97 min.
Biopremiere 02.11.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"Hist og pist er der et par gode one-liners, men humoren holder langt fra hver gang, og et par musicalinspirerede scener er helt malplacerede."

Berlingske Tidende
"Reese Witherspoon lyser op som en kommende Hollywood-stjerne i 'Blondinens hævn'."

Jyllands-Posten
"Dette er Reese Witherspoons film! Hun bærer den med sin sødmefyldte udstråling gennem intrigens somme tider alt for tynde lag af troværdighed, og hun ejer i sit spil noget tvetydigt, der gør det parodierende i historien så spiseligt, at man - selv når der smøres aller tykkest på - sidder og hepper på hende."

Weekendavisen
"Man er nogenlunde underholdt i halvanden time, og så er der ikke en tøddel mere i dén film."

Information
"Det er en sporadisk skæg ungdomskomedie, der især i starten rammer en velgennemført pastiche på gamle MGM-musicals og komedier, hvor de dekorative slyngveninder sludrer og sladre løs i syntetisk labre, lyserøde dekorationer."

Ekstra Bladet
"Den rappe dialog sidder lige i polkaprikken, og det veloplagte manuskript formår at give alle de sjove roller til kvinder, hvilket i sig selv er usædvanligt."

B.T.
"Trods et smil her og et par beskidte tanker der, så er dette muligvis den første film nogensinde, der udelukkende er lavet med Barbie og Ken som målgruppe."

Bogart
"Det her er muligvis hvad visse lag i det amerikanske samfund vil kalde en rigtig venindefilm. Sådan en veninde er jeg ikke. Sorry!"

Cinemazone
"Filmen skøjter overfladisk rundt uden nogen form for retning eller mening og bruger al sin energi på at fjolle rundt med en retsag som Elle som praktikant er blevet optaget af."

Brugere

05/01-06Hævn over blondiner
Anonym
jeg så den engang i fjernsynet og må indrømme det er godt nok en tynd historie, helt ærligt! det er næsten synd at tage Reese Witherspoon med i den... fordi hun spiller faktisk godt. hilsen en pige som hader blondinernes hævn.

29/10-05Hold fast!
Okay.. den er lidt kedelig i starten men bliv ved den... den bliver bedre.. Meget!!!
En god film.. men starten er kedelig!

06/10-05....
Selvom det er en ret forudsigelig film og en ret sukkersød slutning, er den nu stadig kanon god... Reese Witherspoon er bare for dejlig..

18/02-05forudsigelig
filmen er god men forudsigelig og sukkersød. man kan være flad af grin af reeses reaktioner og de ting hun gør men til sidst err hun bare for perfekt at du bliver træt af.

01/08-04GO BLONDE!!
Anonym
Er en SUPER pigefilm og Reese Witherspoon gør det rigtig godt i hovedrollen som den blonde Elle!!

14/09-03Super film!
Anonym
Det er en rigtig god film. Jeg har set den 3-4 gange os synes stadigvæk at den er god.

21/07-03Sjov!
Anonym
Meget underholdende, en af de bedste af slagsen i det senere år. Reese Witherspoon er ekstremt sjov. Værd at se kun for hendes ansøgningsvideo til Harvard.

Er jeg den eneste der ikke forstår et or af det sidste indlæg?

21/07-03Boller i kødsovs.....hvem gør?
Anonym
Den her film er da bare totalt boller i kødsovs og kun på grund af Witherspoon. Resten er rådden babymos.

21/07-03Udemærket 1
Anonym
Blev slæbt med ind og se den, og blev særdeles positivt overrasket. Udemærket feel-good movie for både drenge og piger.

05/01-03WOW!
Anonym
Det er en enorm ass-kicker. En pige, som beviser for sig selv og et utroligt mandchauvenistisk svin, at hun kan andet end at være blondine. Virkelig fed film. Man skal simpelthen se den som pige, og gerne som dreng, for at de kan få deres dumme tanker om piger ud af hovedet. Nej. Vi er IKKE det svageste køn.




Fakta

Medvirkende
Elle Woods Reese Witherspoon
Emmett Richmond Luke Wilson
Vivian Kensington Selma Blair
Warner Huntington III Matthew Davis
Professor Callahan Victor Garber
Paulette Bonafonte Jennifer Coolidge
Professor Stromwell Holland Taylor
Brooke Taylor-Windham Ali Larter
Margot Jessica Cauffiel
Serena Alanna Ubach
Dorky David Oz Perkins
Bag kameraet
Instruktion Robert Luketic
Produktion Marc E. Platt, Ric Kidney, Anthony B. Richmond
Manuskript Kirsten Smith, Karen McCullah Lutz
Fotografi Anthony B. Richmond
Klip Garth Craven, Anita Brandt-Burgoyne
Scenografi Missy Stewart
Musik Rolfe Kent
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 02.11.2001
Dvd 07.05.2002
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2001
Spilletid 97 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 23.512
Selskab MGM (Metro-Goldwyn-Mayer), Marc Platt Productions
Biodistributør Twentieth Century Fox

Se også...