Barbara

Den unge danske præst, hr. Poul ankommer til Færøernes voldsomme natur. Han betages, ligesom samtlige andre hankønsvæsner på øerne, øjeblikkeligt af præsteenken Barbara. Ikke uventet leder betagelsen til en hed forelskelse og giftermål. Men for Barbera er det hellige ægteskabet ligeså lidt forpligtende som hvis hun ikke havde været gift. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama
Instruktør Nils Malmros
Medvirkende Anneke von der Lippe, Lars Simonsen, Trond Høvik, Jesper Christensen
Spilletid 143 min.
Biopremiere 03.10.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Nils Malmros

(INSTRUKTØR)
Inspiration fra fransk nybølge, ikke mindst Truffauts ’Jules og Jim’, blev startskuddet til en af de mest markante karrierer i dansk film. Den højt respekterede autodidakte Århus-auteur har med en lille håndfuld psykologisk indsigtsfulde dramaer markeret sig som en af Danmarks største og mest personlige instruktører. Malmros er ken...

Anmeldere

Scope
Kærlighedens smerte på Fæøerne

Nils Malmros er på udebane i det høje nord med sin nye film Barbara, der på trods af et perfekt oplæg og gode intentioner, har et manglende drama som resultat.

Instruktøren med den fine fornemmelse for pubertetens genvordigheder erstatter originale psykologiske portrætter af århusiansk ungdom. Det gør han med en filmatisering af færingen Jørgen-Frantz Jacobsens roman fra midten af trediverne. "Barbara" er en sværvægter i dansk litteratur og en kærlighedshistorie, som tidligere var obligatorisk gymnasielæsning. I dag er den afløst af romaner såsom Bjarne Reuters "Zappa" og "Tro, håb og kærlighed", hvis tilhørende filmatiseringer deler skuespillere med Barbara i skikkelse af Peter Reichhardt og Lars Simonsen. Udover de danske skuespillere, der tæller gode navne som Jesper Christensen og Jens Okking, findes et par norske samt et hav af færøske statister. Titelrollen spilles af den forholdsvis ukendte nordmand(-kvinde) Anneke von der Lippe, der herhjemme kun er set i en mindre rolle i Henning Carlsens Pan.

Mod kødets lyst kæmper mangen en præst forgæves

Handlingen udspiller sig i 1700-tallet og bygger til dels på et gammelt sagn - til dels på Jørgen-Frantz Jacobsens egne sørgelige erfaringer med kærligheden. Den unge danske præst, hr. Poul ankommer med sin dannelse som eneste bagage til Færøernes voldsomme natur og et folkefærd, han ikke forstår. Han betages, ligesom samtlige andre hankønsvæsner på øerne, øjeblikkeligt af præsteenken Barbara, der ved filmens begyndelse allerede har været gift med to præster og forlovet med en provst. Ikke uventet leder betagelsen til en hed forelskelse og giftermål. Men den ægteskabelige idyl afløses hurtigt af kærlighedens smertelige tildragelser. Barbara er nemlig et barn af naturen, en stor synderinde, der med sin dæmonisk dragende kraft synes i slægt med elverfolk. For hende er livet let og kærligheden flygtig, hvad der med andre ord betyder, at hun ikke ser noget galt i at hoppe i alkoven med andre mandfolk. Den gode hr. Poul, fuldstændig i sine sansers vold, kan kun uforstående og magtesløs se til, mens Barbara indleder et forhold til den muntre og velsyngende Andreas.

Tragisk skæbne men ingen nerve

Slutningen skal ikke røbes her, men som noget af det eneste er den ændret fra bogen. Ifølge Malmros selv, for at give filmen præg af en klassisk græsk tragedie i stedet for blot at have karakter af en sædeskildring. Hr. Pouls besættelse af Barbara bliver fatal, men skæbnens tunge åndedrag når ikke rigtig ned på tilskuerrækkerne. Rammerne er ellers i orden. En storslået natur som baggrund, scener med stor humor, gode birollefigurer og masser af færøsk almue med trang til at danse i ring. Men, den store passion, den erotiske besættelse fremstår postuleret. Intensiteten mangler i spillet mellem filmens hovedpersoner, og der er faktisk mest drama i de scener, hvor den voldsomme natur deltager aktivt. For eksempel et oprørt hav (eller måske Guds vilje), der afholder vores ophidsede præst fra at nå hjem til sin elskede, inden hun hengiver sig til charlatanen Andreas.

Man kunne drage en parallel til den kristne tro. Godtager man ikke genopstandelsen, er det så som så med troen. Tror man ikke på "Barbara"'s dragende natur, fænger dramaet ikke. I denne anmelders øjne er det uforståeligt, at Barbara i Anneke von der Lippes skikkelse skulle drage mændene i hobetal. Hun har ikke udstråling nok til at fremstå som naturens erotiske urkraft og som katalysatoren, der får gang i de fårede mænd og filmen i det hele taget. Det er altid en fryd for øjet at kigge på Lars Simonsen - også når han har tårer i øjnene, men heller ikke hans spil som hr. Poul får tilskueren op af stolesædet.

Det er ikke fordi, Nils Malmros har flyttet sig så meget fra sine tidligere film, hvad angår tematik. Men et publikum, der er forvænt med små skarpe historier fra århusianerens hånd, vil højst sandsynlig blive skuffet over "Barbara". Den vil dog sikkert tilfredsstille det publikum, der fandt film som "Kun en pige" og "Jerusalem" seværdige.

Brugere

11/08-07kærlighed gør blind
da den unge søgende og smånaive præst poul kommer til færøerne forelsker han sig straks i den charmerende og smukke men også løsagtige barbara

således besejler han sin egen skæbne og styrer direkte mod sit eget personlige forlis

er det guds vilje eller vore egne handlinger, der skaber vores skæbne?

filmen barbara lægger sig med dette tema tæt op ad andre danske storfilm som pelle eroberen og jerusalem i en smuk og barsk fortælling om umulig kærlighed og knuste drømme

19/12-04God, men mørk!!!
Anonym
Det er en fantastisk storslået film. Den er dog ALT for mørkt optaget, og så er den kedelig. Der sker ikke noget som helst hele folmen igennem. Skuespillerne er de meget flotte naturscener, hjælper filmen til at gøre den god at se. Men jeg vil nu aldrig anbefale andre at se den.

05/11-03God
Anonym
Jeg synes, faktisk at flimen er bedre end jeg havde forventet. Og så ender den jo også godt på sin egen måde.

27/03-03FLOP FLOP FLOP FLOP!!!
Anonym
Filmen er alt for mørkt og dunkelt filmet, man ryger næsten ind i en depression af at se den. selvom handlingen egentlig er ok, ødelægger de dårlige skuespiller fuldstændig det storslåede i filmen. det forvandler filmen til en oplevelser der bare skal glemmes hurtigst muligt!!!

15/03-02Storslået film
Anonym
Er ganske enkelt værd at se. Bedre end forventet, troede Malmros var kommet for meget på udebane, ved at drage langt væk fra Århus.


Fakta

Medvirkende
Barbara Anneke von der Lippe
Poul Aggersoee Lars Simonsen
Gabriel Trond Høvik
Sorenskriveren Jesper Christensen
Lagmanden Jens Okking
Susanne Helene Egelund
Anna Sophie Jytte Kvinesdal
Hr. Wenzel Peter Hesse Overgaard
Landfogden Ove Pedersen
Andreas Heyde Peter Reichhardt
Bag kameraet
Instruktion Nils Malmros
Produktion Per Holst
Manuskript Nils Malmros, John Mogensen
Fotografi Jan Weincke
Klip Birger Møller Jensen
Scenografi Søren Krag Sørensen
Musik Gunner Møller Pedersen
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Periodefilm
Nøgleord 1700-tallet, Færøerne, Præst
Premieredatoer
Biograf 03.10.1997
Dvd 20.06.2005
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1997
Spilletid 143 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 386.396 (#178)
Biodistributør Nordisk Film
Priser Bodil 1998, Bedste mandlige birolle
Robert 1998, Årets danske spillefilm
Robert 1998, Årets mandlige hovedrolle
Robert 1998, Årets mandlige birolle

Se også...