Jane Campion´s "The Piano" er på mange måder en flot film. Scenografien, musikken (af Michael Nymann) og skuespillet er altsammen med til at gøre filmen til en storslået oplevelse. Uden faktisk at prøve med de helt store armbevægelser, som man er vant til fra Hollwyood.
Det der er befriende ved filmen er, at der ikke er sat nogle unødvendige gribende scener ind i et forsøg på at røre tilskueren. Campion har sat historien og personskildringen i højsædet og det er dejligt at se en film, hvor grænserne imellem god og ond ikke er så skarpt trukket op. Det gør personerne mere realistiske og man kan relatere til dem allesammen på en eller anden måde.
Især Holly Hunter og den dengang kun 11-årige Anna Paquin (som iøvrigt modtog en Oscar for bedste kvindelige birolle som den næstyngste no...