"...de få virkelig gode og originale idéer - bl.a. en aktion mod indspilningen af filmen 'Gump Again', der er en fortsættelse af mainstreamsuccesen 'Forrest Gump' - forsvinder i den uskønne mængde af anstrengt lavkomik og de mange infantile morsomheder om især sex, stoffer og satanisme."

"...ret beset kun en ophobning skæve påfund, men holder man af den "gamle" Waters' campede excesser, er "Cecil B. Demented" immervæk det tætteste, man kan komme den ægte vare."

"...et anstrengende forsøg på at gøre grin med den amerikanske filmindustri..."

"...beviser, at man sagtens kan lave en personlig film uden alt for mange arkaiske klichéer."

Det var min reaktion da jeg kom ud af biografen for snart to år siden i Spanien. Det undrer mig at den først er kommet hertil nu.
Men det er da interessant at se et bud på en "Rasmus-modsat" film der bare kører den længere og længere ud.

Den får ikke topkarakter fra min side, men synes det var dejligt at få lov til at se den på premieredagen i går og ikke er blevet henvist til en video/dvd oplevelse. De fleste film opleves sgu' bedst i mørket. Os der havde fundet vej til Grand grinede og selvom vores latter var en kende anstrengt til sidst, leverede filmen varen...man var lidt twisted oppe i sit hoved og slutscenen med Melanie Griffith har faktisk gjort et indtryk. Jeg ved ikke om man skal kende sin sort/hvid klassikere... men det hjælper... specielt da Melanie Griffith med sorte øjne siger "Ready for my close up....?" var jeg tilbage i en af mine absolut sort/hvid favorit klassikere Sunset Boulevard. Skønt med en anderledes instruktør som måske huske bedst for Hairspray og so what... han kan jo endnu. Anderledes er det ...

Vel nok Waters' dårligste film nogensinde! En tåkrummende pinlig, forudsigelig og umorsom "satire" over den amerikanske filmbranche, som "intellektuelle" filmnørder måske ville have gjort til kultfilm i starten af 1980'erne (som med så mange andre af Waters' film), men som i dag bare falder til jorden. Skuespillerne overspiller på det forfærdeligste og teknisk er den tilmed (bevidst, går jeg ud fra?) lavet lige så primitiv som en Troma-film. Det eneste rigtig sjove i filmen er under forteksterne, hvor et vue ud over en række amerikanske biografers facader bl.a. afslører "Les Enfants du Paradis - finally dubbed in English"! Ellers er der absolut intet at komme efter og det er ufatteligt, at den i det hele taget bliver sat op i Danmark.