I Shot Andy Warhol

Den militante og mentalt forstyrrede feministiske forfatter Valerie Solanas bliver stadig mere indebrændt over et patriarkalsk samfunds kvindefornedrende kultur. Hun beslutter sig derfor til at skyde Andy Warhol, som hun føler har for stor kontrol over sit liv. Filmen tegner et portræt dels af en meget syg, men tindrende intelligent kvinde, dels af kunstnermiljøet, der omgav Andy Warhol i 60'ernes New York. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Mary Harron
Medvirkende Lili Taylor, Jared Harris, Martha Plimpton, Lothaire Bluteau
Spilletid 103 min.
Biopremiere 15.05.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lili Taylor

Lille Lili Taylor er den ukronede dronning blandt amerikanske indieskuespillerinder, men dukker også fra tid til anden op i mainstream-produktioner som ”The Haunting – Hjemsøgt” (1999) og den effektive kidnapningsthriller ”Løsepenge” (1996).. Blandt filmene på Taylors værkliste er "Short Cuts" (1993), ”I Sh...

Anmeldere

Scope
Kunstfilm om popkunstner

Trods en spændende visuel stil og gode skuespilpræstationer skal man være rigtig, rigtig glad for Andy Warhol for at stå denne film igennem

Den tidlige død i 1987 har på ingen måder svækket interessen for mennesket og kunstneren Andy Warhol, der gennem 60'erne og 70'erne satte dagsordenen inden for popkunsten bl.a. med sine portrætter af tidens populærkulturikoner. På den tid var han ganske enkelt noget af det mest hippe, man kunne forestille sig, og omkring ham blomstrede et kreativt miljø med musikere, billed- og filmkunstnere med alt, hvad der fulgte med af antiautoritære holdninger, stoffer og besynderlig 60'er-dekadence. Warhols vedvarende popularitet udmønter sig for tiden i flere film, der udspiller sig i periferien af hans bekendtskabskreds. Sidste år kom "Basquiat" - om en ung Warhol-protegé. For nylig var der i Filmhusets Sneakbar en ret skøn kortfilm om en hel landsby i Tjekkiet (eller der omkring), hvor Andy Warhol næsten var blevet udnævnt til skytshelgen, og nu får så "I Shot Andy Warhol" (der ganske vist er fra 1995) dansk biografpremiere.

Society for Cutting Up Men

"I Shot Andy Warhol" er historien om den feminstiske forfatter Valerie Solanas (Lily Taylor), der i 1968 forsøgte at myrde Warhol i dennes atelier som følge af en galopperende paranoia og bitterhed på tilværelsen i almindelighed, og mænd i særdeleshed. Valerie, der efter eget udsagn er en "butch dyke" lever som randeksistens i New York, hvor hun tjener til dagen og vejen ved tiggeri og prostitution, alt imens hun skriver som en rasende på sin bog "The SCUM Manifesto" (hvor SCUM står for Society for Cutting Up Men - en forening, hun var stifter og eneste medlem af) og sit teaterstykke "Up Your Ass". Som man måske kan gætte ud fra SCUM, er Valerie bragende lesbisk og fanatisk feminist, men derudover er hun en ildsjæl, når det gælder om at udbrede sit budskab. Denne entusiasme er ofte ved at tippe over i rendyrket psykose, men hele tiden fremstår hun, omend noget uortodoks, lynende intelligent og knivskarp i replikken.

En dag introducerer hendes transseksuelle veninde Candy (Stephen Dorff) hende for Andy Warhol (Jared Harris), som Valerie gerne - og noget virkelighedsfjernt - ser som producent af "Up Your Ass". Tilsyneladende er slænget i Warhols atelier, "The Factory", samt Warhol selv den oplagte omgangskreds for en særling som Valerie, men trods Warhols interesse for og nysgerrighed over fænomenet Valerie Solanas, er hun og hendes stykke en tand for bizart - selv for ham.

Da Valerie samtidig med hans gentagne afvisninger i en selvopfyldende profeti må se sig snydt, trynet og forfulgt af samtlige mænd, hun møder i sit liv, beslutter hun sig for at slå Warhol ihjel.

Vild film for Warhol-aficionados

"I Shot Andy Warhol" er en film med et ret vildt visuelt udtryk. Der zappes heftigt i tid, rum og virkelighedsplaner, ligesom der både anvendes s/h-, farve- og Super 8-optagelser. Vild er også skildringen af kunstnermiljøet omkring Warhol i 60'ernes New York. Og endeløs "namedropping" gør, at man skal sidde med tungen lige i munden for at følge med i, hvem der er hvem i det store slæng af disciple, der alle bader sig i lyset fra Warhols påståede genialitet.

Men denne vildskab til trods fænger filmen ikke rigtig. Selve historien er ganske enkelt ikke interessant nok for dem, der ikke er inkarnerede Warhol-aficionados, og ingen af de skildrede personer har så meget som ét træk tilsammen, der gør, at man kan holde af dem. Stort spil af Lily Taylor til trods er Valerie Solanas simpelthen så pisseirriterende, at man får lyst til at piske hende hele vejen ud af filmstrimlen. Jared Harris' Warhol er et excentrisk, distanceret og gådefuldt menneske, der frem for at virke genial virker snotdum. Det er svært at føle fascinationen for mandens påståede geni, når filmen giver én lyst til at gjalde "FUPMAGER" ud i biografens mørke. I en mindre rolle er Stephen Dorff dog ret gennemført som den transseksuelle Candy.

Man kan bestemt ikke frakende instruktøren og manuskriptforfatteren Mary Harron en stor portion talent for sin afvikling af historien og sine visuelle påhit, men overordnet set er "I Shot Andy Warhol" for nærværende anmelder lige lovlig independent og... øhhh... kedelig. Det er simpelthen en svær film at holde af, og man skal nok være meget fascineret af og inde i Warhol-"myten" for at få det fulde udbytte.


Fakta

Medvirkende
Valerie Jean Solanas Lili Taylor
Andy Warhol Jared Harris
Stevie Martha Plimpton
Maurice Girodias Lothaire Bluteau
Iris Anna Levine
Alan Burke Peter Friedman
Viva Tahnee Welch
Jackie Curtis Jamie Harrold
Gerard Malanga Donovan Leitch
Ondine Michael Imperioli
Bag kameraet
Instruktion Mary Harron
Produktion Tom Kalin, Christine Vachon
Manuskript Mary Harron, Daniel Minahan
Fotografi Ellen Kuras
Klip Keith Reamer
Scenografi Thérèse DePrez
Musik John Cale
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Biografifilm, Periodefilm
Nøgleord Feminisme, Lesbisk, Transvestit
Premieredatoer
Biograf 15.05.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 103 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 1.114
Selskab Goldwyn Pictures Corporation
Biodistributør Scanbox

Se også...