Hvis vi i Danmark har en filmkomiker, der er blevet stærk undervurderet, må det være Buster Keaton. Vi taler altid om Charlie Chaplin og Gøg og Gokke (og forstå mig ret: disse er også glimrende komikere), men sjældent hører man om Keaton. Min teori går på, at han er for speciel i sin facon at skabe humor på i forhold til de tre andre komikere, hvilket fx tv-producenterne helst holder sig langt væk fra. Det sikre er altid bedre.
I forhold til Chaplin er det rart at se en komiker, der ikke lader sig forfalde til det sentimentale så snart lejligheden byder sig, og med hensyn til Gøg og Gokke mener jeg, at Keaton står for en smule mere intelligente gags.
Jeg synes, at det er synd for Keaton, at han er blevet så skamløst overset. Positivt er således DVD-mediet, hvor to af hans perler er u...