Boys Don't Cry

Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Kimberly Peirce
Medvirkende Hilary Swank, Chloë Sevigny, Peter Sarsgaard, Brendan Sexton III
Spilletid 118 min.
Biopremiere 19.05.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Sarsgaard

Man skal et stykke ned på credlisterne til film som 'Dead Man Walking' (1995) og 'Manden med jernmasken' (1997) for at finde Peter Sarsgaards navn. Med sin ubehagelige optræden i 'Boys Don’t Cry' (1999) lykkedes det den unge skuespiller at løfte et par øjenbryn. Sarsgaard har læst på Washington University i St. Louis, Missouri, hvor han ...

Anmeldere

Scope
Pigernes ven

Rystende film om en kønsforvirret piges skæbne i et minoritetsfrygtende Amerika.

Det er en sand historie, der ligger til grund for "Boys Don't Cry", og det gør kun historien endnu mere rædselsfuld. Teena Brandon var 21 år, da hun blev myrdet på grund af den seksuelle identitetskrise, hun selv kaldte sit livs store konflikt. I filmen møder vi Teena, eller Brandon som hun kalder sig, da hun klipper håret kort og drager ud i verden som mand. På et værtshus i Falls City, Nebraska møder Brandon den jævnaldrende Candace (Alicia Goranson), og så er skæbnen forseglet. Brandon hænger ud med Candace og vennekredsen omkring hende, og han oplever tilfredsstillelsen i at blive anset som mand. Det lykkes Brandon at holde sit virkelige køn skjult, og han bliver hurtigt, trods sine klejne størrelse og let feminine udstråling, medlem af kliken.

Brandon forelsker sig hovedkulds i den mutte Lana (Chloë Sevigny), og hun gengælder hans følelser. Men selvom Lana i sin forelskelses rus egentlig er hævet over Brandons virkelige kønsidentitet, må sandheden komme frem. Og det gør den i en sådan grad, at vennekredsens barske overhoveder John (Peter Sarsgaard) og Tom (Brendan Sexton III), efter at have udmyget Brandon groft, går amok og skyder ham.

Gribende skuespil
Historien, som har haft mediernes store interesse og derfor ikke er specielt overraskende, fortælles nøgternt og uden de store stilistiske dikkedarer. En række fast-motion sekvenser giver overgange fra dag til nat og omvendt dynamik, men ellers er filmen afdæmpet, hvilket giver plads til handlingen. Udover den barske historie er det også rækken af gribende præstationer, med den Oscar-vindende Hilary Swank som Brandon, der er filmens absolutte force. Swank er noget nær genial som fyren, alle piger drømmer om at møde. Hun er tynd som en bønnestage og netop så drenget, følsom og lyttende, at Brandons pigetække bliver troværdig. Det er som om, instruktøren Kimberly Peirce har en mere eller mindre skjult dagsorden i sin fortolkning af Teena Brandons ulyksagelige skæbne. Som om instruktøren fra kulissen hvisker, at det kræver en kvinde at kende kvinders behov.

Det ser sort ud
Det er et grusomt stykke americana, vi er vidne til. Tænk, at selv op i 1990'erne (Teena Brandon blev myrdet i 1993) er de amerikanske bondeknolde fra sydstaterne ikke kommet videre end et rendyrket had til sorte, homoseksuelle og andre minoriteter. "Boys Don't Cry" er lige så meget et livsvigtigt led i en nødvendig debat som en voldsom film.

Brugere

17/11-16Nebraska
Er uden tvivl ikke det bedste sted at udgive sig for noget man ikke er. På mange måder er der sikkert stadig en egen form for selvforståelse og selvjustits.

I sig selv et glimrende portræt af et menneske i en identitetskrise, som endelig får lov til at leve som hun/han altid har ønsket det. Desværre også med temmelig ultimative konsekvenser, da løgnene opdages.

Hilary Swank har fortjent alle de priser hun fik for rollen.

26/04-05Rettelse
Hun blev ikke blot nomineret til en Oscar, men fik en. Sorry.

10/12-04"Skræmmende god".
Anonym
En fængslende, voldsom og skræmmende historie - fuldendt af af Hilary Swank, i det der måske går hen og bliver hende livs rolle. Så vidt jeg husker blev hun nomineret til en Oscar, hvilket var fuldt fortjent.

Filmen har mange temaer; ensomhed, intolerance, kærlighed, had og hævn.
Historien, som desværre er autentisk, fortælles effektivt og uden overflødige dikkedarer.

Filmen høre til blandt de få man husker længe efter.


Fakta

Medvirkende
Brandon Teena Hilary Swank
Lana Tisdel Chloë Sevigny
John Lotter Peter Sarsgaard
Marvin Thomas "Tom" Nissen Brendan Sexton III
Candace Alicia Goranson
Kate Alison Folland
Lanas mor Jeanetta Arnette
Brian Rob Campbell
Lonny Matt McGrath
Nicole Cheyenne Rushing
Bag kameraet
Instruktion Kimberly Peirce
Produktion John Hart, Eva Kolodner, Jeff Sharp, Christine Vachon
Manuskript Kimberly Peirce, Andy Bienen
Fotografi Jim Denault
Klip Tracy Granger, Lee Percy
Scenografi Michael Shaw
Musik Nathan Larson
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Psykologisk drama
Nøgleord Identitet
Premieredatoer
Biograf 19.05.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 118 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 24.880
Selskab Independent Film Channel, Hart Sharp Productions
Biodistributør Constantin Film
Priser Oscar 2000, Bedste kvindelige hovedrolle
Golden Globes 2000, Bedste kvindelige hovedrolle (drama)

Se også...