Babe - den kække gris kommer til byen (Babe - Pig in The City)

Da en ulykke rammer farmer Hoggett, får fru Hoggett problemer med gårdens økonomi. Sammen med sin talende gris, Babe, drager hun ind til byen for at deltage i et fårehundemesterskab. De to bliver imidlertid skilt fra hinanden i den uvenlige storby, hvor hver er sig selv nærmest, og hvor hjælp er et fremmedord. Mens fru Hoggett desperat leder efter sin lille kælegris, kommer Babe ud på sit livs eventyr. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Familiefilm, Komedie
Instruktør George Miller
Medvirkende James Cromwell, Magda Szubanski, Mary Stein, Mickey Rooney
Spilletid 97 min.
Biopremiere 29.01.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

James Cromwell

James Cromwell husker vi alle som den rare landmand fra 'Babe - den kække gris' (1995). Han har dog fortrinsvis gjort sig gældende i roller som autoritetsfigur, hvor han har forenet begreber som 'grå eminence' og 'dumt svin' i samme figur - for eksempel som officer, dommer, eller sågar præsident. Efter sit gennembrud i grise-komedien har Crom...

Anmeldere

Scope
Sød børnefilm

At "Babe - den kække gris" blev så omfattende en succes var en stor overraskelse. Den nuttede børnefilm om den lille gris Babe, der undgår slagterkvinen og ender på gården hos Farmer Hoggett og frue gik sin sejrsgang verden over. Så at lave en efterfølger synes kun naturligt. Derfor er landmandens bedste ven; grisen Babe igen på farten.


Filmen starter, hvor "Babe - den kække gris" (1995) sluttede. Nemlig til fårehunde mesterskabet, hvor Babe og Farmer Hoggett (James Cromwell) hyldes af de før så kyniske deltagere og dommere. Babe er nu verdensberømt blandt grise- og fåreavlere, og hver dag dumper der nye invitationer ind til Hr. og fru Hoggett (Magda Szubanski).
Men skæbnen er lunefuld, og da en ulykke, forudsaget af Babe, rammer Farmer Hoggett, må Fru Hoggett overtage arbejdet på gården og slide for to. Da banken begynder at kræve penge ind, tager Fru Hoggett sagen i egen hånd, og sammen med Babe drager hun til storbyen for at deltage i et fårehunde mesterskab.
Desværre når de to aldrig frem, men strander istedet i en uvenlig storby, hvor hver er sig selv nærmest, og hvor hjælp er et fremmedord. Hurtigt bliver fru Hoggett og Babe også skilt fra hinanden, og mens fru Hoggett desperat forsøger at finde sin lille kælegris, kommer Babe ud for sit livs eventyr.

Alle tiders gris
"Babe - den kække gris kommer til byen" er nuttet, uden at være Disney sød og klæbende. Babe er bare så dejlig og godmodig. Selv da han bliver væk fra fru Hoggett og må være alene på det store hotel, som logerer dyr, har Babe overskud til at hjælpe de andre dyr. Han hjælper f.eks.de hjemløse dyr og giver dem mad, selvom han møder megen modstand af hotellets andre dyr. Ja, han hjælper endda den bidske Pitbull fra drunknedøden, selvom Pitbull lige har jaget Babe gennem byen med et formål; nemlig at dræbe ham. Babe er det indre lille naïve barn, der er så god, som dagen er lang. I starten udnytter de hårde by-dyr Babe, fordi han er så naiv. Men langsomt smeltes deres hjerter, og ingen af de før så hårde bananer kan modstå Babe.

Gennemført og flot
Hele filmen er utrolig flot og velovervejet. Den kæmpe storby har alt lige fra Golden Gate Bridge, over Frihedsgudinden til Operahuset i Sidney. Alt placeret indenfor Babes rækkevidde. Babe selv bor på et lille hotel i en bydel, hvis placering mest af alt minder om Venedig med sine smukke kanaler og italienske stemning. Rent teknisk er det også tydeligt at se, at der er gjort fremskridt siden"Babe - den kække gris". Det hele ser meget troværdigt ud. Dyrernes bevægelser og talen virker oprigtigt. Det er ikke så let at se, at det meste er baseret på computer-tricks og teknisk kunnen. Specielt bør storbyen igen fremhæves for sin smukke grafik. Det grå og mørke ved byen leder tankerne hen på film som "Det femte element" (1997) og "Blade Runner" (1982). Person- eller nærmere dyregalleriet er vidunderligt. Her er alt lige fra den forfinede puddel Pink Poodle, over den rå børste Pitbull til den gamle bitre abe Thelonius. Alle med meget menneskelige karakter og hver sin charme.

Der er ingen tvivl om, at Babe og co. er ment som en børnefilm. Og det er den også. Men den er så sandelig også for voksne med det lille indre barn i behold. "Babe - den kække gris kommer til byen" er en eventyrlig film, som tror på det gode og taler til hjertet. Og så er det ikke engang en forudsætning at have set "Babe - den kække gris". Nok er der et par få referencer til den forrige film, men det ødelægger ikke sammenhængen. Kort og godt er Babe verdens dejligste grisebasse, og "Babe - den kække gris kommer til byen" bør ingen, såvel børn som voksne, gå glip af.

Brugere

09/06-09Fuuuck hvor er den ringe mand!
Anonym
Hvor er den bare herreringe! Der er sgu da ingenting der ægte. Den er fandme provokerende. Jeg har bare lyst til at smadre hele verden når jeg ser sådan en lortefilm!!!

11/12-06.

20/09-06Babe Max 2: Road Hog 1
Dette er ikke en børnefilm, selvom den sagtens kan ses af større børn. Og denne anmeldelse er ikke ironisk, ej heller sarkastisk, ment.

Filmen er et misforstået anarkistisk mesterværk, som fortjener at blive set af alle skeptikere. Specielt af folk der godt kan lide gode film og som ikke bliver afskrækket af filmens rygte.

Instrueret af George Miller, manden bag Mad Max-trilogien, og det mærkes tydeligt. Faktisk har filmen på mange punkter langt mere at gøre med Mad Max end med Babe 1.

At beskrive filmens forløb vil bare fjerne en del af den fornøjelse rejsen tager publikum på, så det vil jeg ikke nævne.

Jeg har en svaghed for film, som skaber komplette universer, fordi når det lykkes på film så viser den en side af sig som ingen andre kunstarter kan. Om celluiduniverset er ...

16/04-05Tåbeligt.
Nu kan det være nok! Dette er dog noget af det dårligste der nogensinde er set. Den er så tåbelig, at det er totalt latterligt åndssavgt!

Grisen kommer nu på en så forbandet tåbelig bytur, hvor INGENTING er ægte, men kunstigt tåbeligt pjat konstanst. Replikkerne er så ringe at det er ufatteligt. Skuespillet er så ringe at det er ufatteligt... Alt i den er noget møg... Undtagen musikken... jeg fandte musikken uhyre god, smuk og ubegrubelig! Ellers er dette noget af det med mindst kvalitet jeg nogensinde har set i film.

18/01-05Hvad er der så anderledes!?
Jeg fatter mindre af denne... Hvad er der så anderledes ved denne møggris!? Ufattelig LATTERLIG handling, skuespillet er elendigt, ufattelig uægte lavet og handlingen er stadig latterlig... Så er der lige den der gris... De øddelægger en kæmpe fest til slut, bare for at få sådan en forbandet gris... Og så takker de grisen bagefter... Jaja... Det fatter jeg så ikke lige noget godt ved! Med uden tvivel dårligere end dens forgænger. Og så de mus der... Hvad i al verden laver de!? Ligger blandt min top 10 i hade...


Fakta

Medvirkende
Hoggett James Cromwell
Fru Hoggett Magda Szubanski
Udlejer Mary Stein
Fugly Floom Mickey Rooney
Babe (stemme) E. G. Daily
Ferdinand (stemme) Danny Mann
Zootie (stemme) Glenne Headly
Bob (stemme) Steven Wright
Flealick (stemme) Adam Goldberg
Babe (dansk stemme) Vibeke Hastrup
Fru Hoggett (dansk stemme) Kirsten Cenius
Ferdinand (dansk stemme) Peter Zhelder
Bag kameraet
Instruktion George Miller
Produktion George Miller, Bill Miller, Doug Mitchell
Manuskript George Miller, Mark Lamprell, Judy Morris
Fotografi Jay Friedkin
Klip Jay Friedkin, Margaret Sixel
Scenografi Roger Ford
Musik Nigel Westlake
Genrer og relationer
Genre Familiefilm, Komedie
Undergenre Dyrefilm
Nøgleord Sequel
Relaterede film Babe - den kække gris
Premieredatoer
Biograf 29.01.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 97 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 87.400
Selskab Kennedy Miller Productions
Biodistributør United International Pictures

Se også...