Ghost Dog - den sidste samurai (Ghost Dog: The Way of the Samurai)

Lejemorderen Ghost Dog (Forest Whitaker) arbejder for mafiaen. Han er en ensom outsider, der lever efter samuraiernes gammeldags æreskodeks. Da hans arbejdsgivere pludselig mangler en syndebuk, kommer de efter "niggeren" Ghost Dog. Men at forråde og forsøge at dræbe en professionel morder kan give bagslag. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Action, Drama
Instruktør Jim Jarmusch
Medvirkende Forest Whitaker, John Tormey, Cliff Gorman, Henry Silva
Spilletid 116 min.
Biopremiere 11.02.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Forest Whitaker

Forest Whitaker var fænomenal som Charlie Parker i Eastwoods 'Bird' (1988). Mange vil sikkert også huske ham som den tilfangetagne soldat i Jordans 'The Crying Game' (1992) - eller hvad med Cameron Crowes ungdomsfilm 'Øl, fis og rockmusik' (1982) fra dengang, der var oversættere til? Bjørnen med det søvnige venstre øje har i godt 20 år formåe...

Anmeldere

Scope
Storby-samuraien

"Ghost Dog - Den sidste samurai" er Jim Jarmuschs mest mainstream-agtige værk til dato. Alligevel formår instruktøren at sætte sit personlige fingeraftryk på filmen. Resultatet er en yderst tilfredstillende oplevelse i biografmørket.

I Jim Jarmuschs nye film "Ghost Dog - Den sidste samurai" er der både skuddueller, actionsekvenser og masser af filmblod. Det er meget atypiske ingredienser for en instruktør, der før har stået bag film som "Stranger than Paradise" ('84), "Down by Law" ('86) og "Dead Man" ('95). Men alligevel knytter den nye film an til instruktørens forudgående produktion. Den har den karakteristiske skæve humor, de lange velspillede dialogscener og de temaer omkring kommunikations-problemer og kulturkløfter, som er gennemgående i Jim Jarmuschs værker.

Vendetta
Ghost Dog (Forest Whitaker) er lejemorder. Han lever efter samuraiernes gamle leveregler - Hagakure, samuraiernes bog. Fordi han står i gæld til en mafioso, der engang reddede hans liv, arbejder han for mafiaen. Altid med præcision og professionalisme. Arrangementet kører upåklageligt, indtil mafiabosserne har brug for en syndebuk og derfor kaster deres hævngerrige øjne på "niggeren" Ghost Dog. Men Ghost Dog er den forkerte mand at lægge sig ud med. Og det må mafiafolkene bitterligt erkende, da den erfarne hitman starter en skånselsløs vendetta mod dem.

En levende anakronisme
Man kan kalde "Ghost Dog - Den sidste samurai" for en blanding af samuraifilm og gangsterfilm. Men der er mere på spil i filmen end blot leg med genrer. For hovedpersonen "Ghost Dog" er en mand med eksistentielle problemer. Han er en gammeldags person, et spøgelse, helt ude af trit med den moderne verden. Der går en lige linie imellem Travis Bickle (Robert De Niro) i Martin Scorseses nyklassiker "Taxi Driver" ('76) og Forest Whitakers sørgmodige lejemorder Ghost Dog. Begge er de utilpassede, og begge slås de med moderne problemer som fremmedgørelse og ensomhed. Samtidig forsøger de at skabe deres egne holdepunkter i en verden uden mening.

Bjørnen
Umiddelbart virker det måske mærkeligt at caste Forest Whitaker i rollen som lejemorder, men det fungerer overraskende godt i filmen. Whitakers Ghost Dog er en mand fyldt med indre ro, men man fornemmer på hans tavshed og trætte øjne bagsiden af jobbet som lejemorder. Han er som en bjørn, på en gang både blød og ekstremt farlig. Selvom han både myrder og stjæler, har han hele tiden vores fulde sympati. For i en verden, som ellers fremstår som gennem-kriminaliseret og umoralsk, er han en person med etik og moral. Igennem filmen optræder citater fra samuraiernes livsfilosofi, og via disse får vi et indblik i Ghost Dogs tankegang. Så selv om han ikke siger meget i filmen, lærer man hurtigt Ghost Dog og hans personlighed at kende.

De mørke gader
"Ghost Dog - Den sidste samurai" er en spændende, flot og velspillet strimmel celluloid. Især i de små dialogscener imellem to-tre personer viser Jim Jarmusch virkelig sine evner som personinstruktør. Filmen er desuden fyldt af den slags fotografering, der bliver siddende i én, længe efter man har forladt biografsædet. Fotografen Robby Müller (der også frembragte de rystede billeder til Lars von Triers "Breaking The Waves" fra '96) leverer med billederne af de tomme mørke gader noget af sit bedste filmarbejde nogensinde. Og filmens hårdtslående hip-hop soundtrack af RZA illustrerer på rammende vis filmens miljø og stemninger.

Brugere

05/01-05- Filmkunst? - 2
Det kan godt være, at det er store ord at bruge, men "Ghost Dog" er mesterlig på så mange planer, at den fremstår som ren nydelse . Nogle finder måske historien langtrukken og intetsigende, men for den opmærksomme og tålmodige filmelsker, er der masser af genialiteter i denne unikke film.

Samtidig er enkeltheden så vital for filmens udfald. Den tager fokus væk fra den meningsløse vold, der præger en del samurai-film. Forrest Whitaker ses her i sin vel nok mest stilfærdige rolle nogensinde, men ikke desto mindre er rollen skræddersyet til ham. Fremragende præstation.

Om dette er filmisk kunst, kan absolut diskuteres. Fortællingen indvier os i alt sin enkelthed i, hvad en samurai står for, og i moderne rammer berører den de oprindelige æresbegreber. Dette gøres enkelt men smukt. Inge...

08/01-02Tidsrøver
Anonym
Filmen er lang, intetsigende og kedelig, og handler om en tung, langsom, sort og ensom lejemorder, hvis øjenlåg er ved at falde i hele tiden. Meget af tiden i filmen går med at Forrest Withaker er færd med at køre i bil, se søvnigt ud i den blå luft eller snakke med sin ven, den fransktalende ismand, der alligevel ikke forstår hvad han siger og omvendt. Filmens actionsekvenser er meget langsomme, og alt for mange scener har ikke noget med noget som helst at gøre. Instruktøren, Jim Jarmusch, er alt for selvoptaget af sit personlige udtryk, og det går ud over historiefortællingen og biografgængerens tid.


Fakta

Medvirkende
Ghost Dog Forest Whitaker
Sonny Valerio John Tormey
Sonny Valerio Cliff Gorman
Ray Vargo Henry Silva
Raymond Isaach De Bankolé
Louise Vargo Tricia Vessey
Vinny Victor Argo
Consigliere Gene Ruffini
Handsome Frank Richard Portnow
Pearline Camille Winbush
Kinesisk restaurantejer Dennis Liu
Forklædt samurai RZA
Bag kameraet
Instruktion Jim Jarmusch
Produktion Jim Jarmusch, Richard Guay
Manuskript Jim Jarmusch
Fotografi Robby Müller
Klip Jay Rabinowitz
Scenografi Ted Berner
Musik RZA
Genrer og relationer
Genre Action, Drama
Undergenre Mafiafilm
Premieredatoer
Biograf 11.02.2000
Dvd 19.09.2000
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, Tyskland, USA
Produktionsår 1999
Spilletid 116 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 13.381
Selskab Bac Films, Degeto Film, JVC Entertainment, Pandora Filmproduktion, Plywood Productions
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...