Sliding Doors

Gwyneth Paltrow spiller en pige, der i en tænkt situation får lov til at leve sit liv dobbelt. Lige efter at hun er blevet fyret, løber hun ned i Londons undergrundsbane for at nå et tog. I den første historie når hun ikke toget, og det gør hun i den anden, hvor hun når hjem og opdager sin kæreste i seng med en anden kvinde. Så går hun selvfølgelig fra ham og begynder at leve et ganske andet liv end i den historie, hvor hun ikke når hjem, mens elskerinden stadig er der. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama, Komedie
Instruktør Peter Howitt
Medvirkende Gwyneth Paltrow, John Hannah, John Lynch, Jeanne Tripplehorn
Spilletid 106 min.
Biopremiere 10.07.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Howitt

(INSTRUKTØR)
Engelske Peter Howitt fik et kæmpe gennembrud som instruktør med sin debutfilm, den romantiske komedie 'Sliding Doors' (1998). Han stod desuden selv for manuskriptet til den ganske banale 'hvad nu hvis'-historie, hvor Gwyneth Paltrow opleves i to forskellige parallelle historier. Filmen blev en af alle tiders største succeser i Storbritannien. ...

Anmeldere

Scope
To i én-film

I "Sliding Doors" spiller Gwyneth Paltrow én pige i to forskellige parallelhistorier.

Helen (Gwyneth Paltrow) bor sammen med sin kæreste Gerry (John Lynch), en wannabe-forfattersjuft, der oven i købet har en affære. Den dag Helen bliver fyret fra sit arbejde, ligger Gerry derhjemme sammen med Lydia (Jeanne Tripplehorn). På vej hjem fra det tidligere arbejde løber Helen ned ad trappen til togperronen, og en lille pige med sin barbiedukke forsinker hende et kort sekund, men nøjagtig nok til at hun ikke når toget. Filmen spoler tilbage, Helen løber baglæns op ad trappen og begynder nedstigningen igen, og denne gang trækker den lille piges mor barnet og dukken til side, så Helen lige når toget. Her begynder de to parallelhistorier, med de samme mennesker i de samme miljøer, men med helt forskellige handlinger.

Utroskab betaler sig/ikke
Den historie, der tager udgangspunkt i, at Helen ikke når toget, fortsætter med at Helen bliver nødt til at tage en taxa hjem, fordi togene pludselig ikke kører mere. Hun bliver overfaldet på gaden af en tasketyv og finder sin kæreste i badet. I den anden historie, møder hun den charmerende James (John Hannah) i toget, som hun dog skynder sig at fortælle, at hun altså bor sammen med én. Og ham finder hun kort tid efter i seng med en anden kvinde. I den første historie beholder hun sit lange mørke hår, mens hun i den anden dels bliver klippet og dels farvet lyshåret. Så er det også nemmere for os tilskuere at holde styr på de to handlinger. I den ene begynder Helen at arbejde som servitrice, noget af det tilsyneladende mest ynkelige og uværdige for en reklamedulle, mens hun i den anden historie åbner sit eget reklamebureau. Det er langt bedre at have fod under eget bord, synes at være moralen i "Sliding Doors".

Ordinære historier/Ok idé
Jeg var spændt på, hvordan de to historier ville blive afsluttet, sådan rent fortælleteknisk. Historierne er lidt ordinære, men bliver løftet af idéen, og selv om handlingerne er forskellige, er rollerne de samme i de to film. Og - lad mig tilføje - er også rollerne en kende kedelige. Gwyneth Paltrow er yndig, som hun plejer at være, men her er hun belemret med en frygtelig påtaget snobengelsk accent. Det lyder forfærdeligt og drager hele tiden opmærksomheden hen på, at Paltrow faktisk er amerikaner - og (hvad værre er) ikke er den store stjerne, også jeg har været med til at udråbe hende til. Det er kun Meryl Streep, der slipper godt afsted med accent-tricket. John Hannah som søde James, har vi set før i "Fire Bryllupper og en Begravelse", hvor han var den unge bøsse. Han er altså skøn og faktisk den eneste, der leverer hæderligt skuespil i "Sliding Doors", selv om Jeanne Tripplehorn som Lydia gør det godt som både erotisk elskerinde og hysterisk vraget furie.

Peter Howitt er manden bag både film og idé. Han var ude for et biluheld og brugte idéen om, hvad der kunne være sket, hvis han ikke var gået ud på kørebanen i netop det øjeblik, til at konstruere denne lille film. Og "Sliding Doors" er da o.k., men nok en film vi alle har glemt allerede på vej ud af biografen.

Brugere

06/09-08Rettidig Forsinkelse 1
SPOILERS

Sliding Doors er et sødt, meget vellykket, romantisk mainstream-opkog på de sidste 40 års eksperimenterende filmkunst. Der er faktisk ikke grænser for, hvilke værker og instruktører der må have inspireret den inspirerede instruktør Peter Howitt mens han sikkert storgrinende har skrevet manuskriptet til denne lille leg, som viser, at man ikke bliver genfødt i et S-tog. Heldigvis.

Der er klare filmiske referencer til teknik og æstetik hos Carl Th. Dreyer (Nåede De Færgen), F. Truffaut (Silkehud), B. De Palma (Body Double og Femme Fatale, som i sig selv refererer til Sliding Doors, der udkom først) og sidst med ikke mindst til K. Kieslowski og alle hans fine værker om eksistens og valg, tid og tilfælde, såsom Blind Chance og Veronikas To Liv. I Silkehud når forretningsmanden ...

18/02-05skal ses
når jeg siger den skal ses er det ik fordi det er topundertholdning men den er absolut værd at bruge 100 min på. den giver dig noget at tænke på.

18/12-01Skæbne eller tilfælde eller kærlighed
Anonym
Sliding doors er lidt utraditionel, hvilket er med til at gøre den lidt mere spændende. Den ligner på ingen måde de amerikanske film. Godt nok er Sliding Doors en kærlighedsfilm, men der ligger også meget andet bag den end bare det. Peter Howitt har skrevet manuskriptet ud fra en oplevelse han selv havde engang. Og det viser sig at han rent faktisk har fået opbygget en skæbne-film. James og Helen er sjæle venner. De er meningen at det under alle omstændigheder skal møde hinanden. et bevis på dette er; Helen og Anna går tur på broen og da Helen ser roerne vidste hun godt på en eller anden måde at der var kapsejllads.

Fakta

Medvirkende
Helen Quilley Gwyneth Paltrow
James Hammerton John Hannah
Gerry John Lynch
Lydia Jeanne Tripplehorn
Anna Zara Turner
Russell Douglas McFerran
Clive Paul Brightwell
Claudia Nina Young
James' mor Virginia McKenna
David Kevin McNally
Bag kameraet
Instruktion Peter Howitt
Produktion Philippa Braithwaite, William Horberg, Sydney Pollack
Manuskript Peter Howitt
Fotografi Remi Adefarasin
Klip John Smith
Scenografi Maria Djurkovic
Musik David Hirschfelder
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Premieredatoer
Biograf 10.07.1998
Øvrige oplysninger
Land England, USA
Produktionsår 1998
Spilletid 106 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 86.797
Selskab Paramount Pictures, Miramax Films
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...