Sange fra 2. sal (Sånger från andra våningen)

En aften indtræffer der på den nordlige halvkugle en række mystiske hændelser. Midt i kaoset står Karl. Han har sat ild til sin møbelforretning for at få udbetalt forsikringssummen. Dagen efter er der stadig tydelige tegn på kaos overalt. Det går op for Karl, at verden er absurd, og han forstår, hvor svært det er at være menneske. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Roy Andersson
Medvirkende Lars Nordh, Stefan Larsson, Torbjörn Fahlström, Sten Andersson
Spilletid 100 min.
Biopremiere 02.02.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Galgenhumoristisk samfundsrevsning

I den ambitiøse, og helt unikke, svenske film, "Sange fra anden sal", bliver menneskets dårskab og eksistens sat under lup via en solid portion vanvidshumor

Der findes film, man selv som inkarneret cineast har meget svært ved at sætte ord på og gengive essensen af. Den dybt metaforiske, og vanvittigt ambitiøse, "Sange fra anden sal", er et sådant værk. Ved sidste års Cannes Festival fik den Juryens Specialpris, og var dermed en skarp konkurrent til Lars von Triers Guldpalmevinder, "Dancer in the Dark" (2000).

Søgen efter mening
I 46 stærkt stiliserede tableauer, alle vist i faste totalindstillinger, bestræber instruktøren Roy Andersson sig på at sætte mennesket som fænomen under lup. Hele filmens ydre "handling" former sig som en søgen efter en højere mening med livet. Undervejs hudflettes den menneskelige dårskab og værdiernes sammenbrud: Religionens, pengenes, videnskabens. Det er visionært tænkt og uhyre konsekvent udført - men måske også lidt for metaforisk og tungsindigt til at fungere helt optimalt.

Der er ingen decideret hovedperson i filmen, men nogle af personerne er tilbagevendende elementer i fortællingen. En sådan er Karl (Lars Nordh), en midaldrende, glædesløs forretningsmand, som har en søn, der er indlagt på psykiatrisk afdeling. "Min søn er blevet skør af at læse digte", udbryder Karl hysterisk til alle, han møder på sin vej. Karl har brændt sin møbelhandel ned til grunden for at få udbetalt forsikringssummen. Det lykkes, men lykken udebliver. I stedet vandrer han sodsværtet og forvildet omkring i et svensk velfærdssamfund, der beskrives som absurd og kaotisk, på randen af et altomvæltende sammenbrud. Som sådan skal det vel sagtens ses som et billede på hele den vestlige civilisation.

Bizarre optrin og meningsløshed
Meningsløsheden levner heldigvis lejlighed til opløftende øjeblikke af absurd, sort vanvidshumor. Som da en gammel 100-årig general skal saluteres af magtens elite. Den tandløse, senile olding sidder dement på sin potte i en kravlegård, da hele militærkorpsets spidser møder frem og holder hyldesttale. Pludselig kommer der liv i den gamles øjne. Han udbryder med skinger stemme: "Hils Göring!" og gør 'sieg heil' med fremstrakt arm.

Filmen har flere bizarre optrin. Der er protestmarchen, hvor deltagerne går gennem byen, mens de pisker sig selv. Og scenen med tryllekunstneren, som - midt i opførelsen af det klassiske save-mand-over-trick - mister evnen til magi, og kommer til at save rigtigt hul i maven på sin assistent. Der er den lille pige, som må gå planken ud fra en højtliggende klippe, mens biskopper, politikere og andre øvrighedspersoner ser til. Tilsyneladende en metafor for den ungdom, der formålsløst ofres i krige verden over.

Ingen frelse
Krucifikser i hobetal kastes på bålet. Kristendommen har spillet fallit. Der er ingen syndsforladelse eller frelse mulig for mennesker, der ikke vil frelses. Man sidder ikke tilbage med meget håb for menneskehedens fremtid efter at have lagt øre til Roy Anderssons kulturpessimistiske sange fra anden sal. Om man føler sortsynet helt tager overhånd, er vel en smagssag. Kan man bære over med filmens misantropiske grundtone, er der rig mulighed for at få rørt lattermusklerne og i tilgift få nogle filosofiske, moralske og eksistentielle guldkorn med hjem i bagagen. Trods alt ikke så lidt!

Brugere

02/09-07en rejse
Jeg har set denne film et par gange nu, og er egentligt overhovedet ikke med på hvad den går ud på. Men Jeg har valgt at opfatte den som en rejse. En rejse hvor forskellige scener fortæller deres egen lille historie. En film uden lige. Jeg tror jeg vil få hovedpine hvis jeg skulle prøve at finde sammenhængen. Så derfor vil jeg sige som kunsteren Fuzzy engang har sagt: at nogle film skal føles med hjertet. Og det har jeg gjort med denne her. En underfundig rejse

04/11-06Skønsang i triste toner 10
En film som norske "Sange fra anden sal" er egentlig ikke mulig at beskrive med ord. Under filmen undrer man sig over synene af folk, der håbløst skriger om hjælp, folk der bogstaveligt talt er fanget i livets trafikprop og folk, der iagttager døden i øjenhøjde. Filmen vandt Juryens specialpris i Cannes, og selvom jeg personlig langt fra har fattet alle fortællingens facetter, er det lysende klart hvorfor. Stilen er filmisk forunderlig, larmende stillestående og symbolsk vidtfarende. Det er livets triste kompositioner, så gråt og mat illustreret som muligt og kun med få, tragikomiske opløftninger.

"Sange fra anden sal" viser gennemgående en lang række pasager fra livet. Manden der, til ingens foragtelse eller interesse stikkes ned for åben, befærdet gade, den aldrene oberst der til si...

25/03-05Genial
Filmen er virkeligt flot lavet, man kan nærmest se en personlig kamp i bagrunden af næsten hver scene. Filmen er meget indviklet, men jeg elsker at skulle sidde og have lidt tænke over efter filmen, f.eks. hvorfor ofre de hende den lille pige. Man må sige at filmen er rigtigt god, de får alt det negative frem i mennesker og udstiller det alligevel på en god måde. KANON FILM 6 Stjerner

01/02-05ayayayayay
Se den her film... Den er potent, spændende og voldsomt deprimerende! Still-scenerne er imponerende effektive og dialogen giver et stemningsfyldt indtryk af det håbløse univers Andersson prøver at beskrive

At jeg efter at have set filmen to gange, endnu ikke helt har fået alle aspekter med, giver det bare en ekstra dimension.

GO SEE

04/11-04Hvor er det en fornøjelse...
Anonym
...at se en film der tør!

Hver scene er som et maleri med lidt bevægelse og lidt tale på. Stort set fast kameraindstilling og mennesker foran baggrunde af Hoppersk enkelhed og karakter - bare uden sol.

Dialog og handling, der sætter tanker i gang. Morsom og underfundig, og samtidigt dybt tragisk og deprimerende.

Filmen er ikke engang halvvejs færdig endnu, og jeg elsker den allerede!

En klar favorit og en stor oplevelse - selv på mit lille tv.

12/07-02Et mesterværk
Anonym
Ikke mindre end et mesterværk. En ganske særlig blanding af Kafka og Marx Bros., som mødes i en morsom og tragisk film af episke dimensioner.


Fakta

Medvirkende
Kalle Lars Nordh
Stefan Stefan Larsson
Pelle Torbjörn Fahlström
Lasse Sten Andersson
Mia Hanna Eriksson
Sven Sture Olsson
Tomas Peter Roth
Den reddede mand Per Jörnelius
Bureaukraten Jöran Mueller
Bag kameraet
Instruktion Roy Andersson
Produktion Roy Andersson
Manuskript Roy Andersson
Fotografi István Borbás, Robert Komarek
Klip Roy Andersson
Musik Benny Andersson
Genrer og relationer
Genre Drama
Relaterede film En due sad på en gren og funderede over tilværelsen
Premieredatoer
Biograf 02.02.2001
Dvd 29.04.2002
Øvrige oplysninger
Land Danmark, Sverige, Norge
Produktionsår 2000
Spilletid 100 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab Danmarks Radio, SVT Drama, Nordisk Film & TV-Fond, Norsk Rikskringkasting (NRK), Roy Andersson Filmproduktion AB, Svenska Filminstitutet (SFI)
Biodistributør Camera Film
Priser Cannes 2000, Juryens pris
Bodil 2002, Bedste ikke-amerikanske film

Se også...