Troløs (Trolösa)

En aldrende instruktør er i gang med at skrive et manuskript og beder en ung skuespillerinde om hjælp til at give sine figurer liv. Hun optræder som skuespillerinden Marianne Vogler, der er gift med dirigenten Markus. Under en rejse til Paris er Marianne utro med en fælles ven, David. Da Markus forlanger skilsmisse, går det ikke alene ud over deres datter, det ender også fatalt for de tre voksne. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Liv Ullmann
Medvirkende Lena Endre, Erland Josephson, Krister Henriksson, Thomas Hanzon
Spilletid 150 min.
Biopremiere 12.01.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Liv Ullmann

(INSTRUKTØR)
Ja, det er sandt: Liv Johanne Ullmann er faktisk født i Tokyo. Da anden verdenskrig brød ud, flyttede hendes forældre fra Japan til Canada. Så selv om Liv blev født som norsk statsborger, satte hun først sine ben i Norge i 1946. Ullmann uddannede sig til skuespiller ved Webber-Douglas akademiet i London og begyndte at optræde på film i slutni...

Anmeldere

Scope
Bergmansk æskesystem

Den stilfærdige stil dækker over et stærkt drama i Liv Ullmanns "Troløs"

Det er som regel stærke sager, man udsættes for, når man bevæger sig i Ingmar Bergmans univers. Det bliver ikke mindre kraftfuldt, når det iscenesættes af Liv Ullmann. Hun har i høj grad helliget sig den stilfærdigt fængslende fortællestil fra Bergmans egne klassikere.

Æskesystem
Om man vil, er der mulighed for at åbne låg efter låg i dette kinesiske æskesystem og gå på jagt efter historien, der gemmer sig i endnu en historie. Det er op til den enkelte hvilken handlingstråd, der har mest betydning. I rammen følger vi en ældre instruktørs (alias Bergman, spillet af Erland Josephson) skriveblokering. En heftig en af slagsen, idet han ikke nedfælder et eneste ord på den fremlagte skriveblok. Der er tale om en mental blokering for den ældre herre, hvilket måske forklarer filmens snørklede fortællestil, der drager parallel til den mystik, der hviler over instruktørens sind og træhyttens dunkle stuer.

Musen kaldes til
Den ældre instruktør hidkalder - i ånden eller helt konkret - en skuespillerinde (Lena Endre), som hjælper ham til at fortælle den historie, der ligger instruktøren så voldsomt på sinde. Muse eller ej, denne skuespillerinde bliver, som filmen og hendes fortælling skrider frem, særdeles nærværende. Inden længe opløses fiktionen i fiktionen, og vi rives med i et frygtelig drama om en familie i opløsning. Hovedpersonen Marianne er gift med Markus (Thomas Hanzon) og sammen har de datteren Isabelle. Trods et fint ægteskab opdager Marianne nærmest ved en fejl, at hun er forelsket i parrets fælles ven David (Krister Henriksson), en skuespiller ansat ved samme teater som Marianne. De kaster sig ud i en skjult affære, hvis konsekvenser viser sig at være mere katastrofale, end først antaget.

Effektivt spændingsfelt
Til tider virker skriveblokeringsrammen hæmmende, idet ægteskabsdramaet beskrives mere end vises. Modsat skaber tilbageholdelsen af den visuelle side så stor spænding, at man sidder åndeløs tilbage med det eneste ønske at få billeder på Mariannes beskrivelser. På effektiv vis opstår og udnyttes spændingsfeltet mellem savnet på vist handling og forløsningen ved, at historien igen tager fat, hvor den slap. Det var ikke gået uden Josephson og Endres helt fantastiske spil i samtalescenerne. Josephsons replikker kan tælles på en hånd og det er hans udtryksfulde ansigt og Endres formidable indlevelse i rollen, der forhindrer scenernes totale stilstand.

Ullmann løfter arven
Liv Ullmann mestrer Bergmans intense manuskript og viderefører med egen kunstnerisk frihed arven efter Ingmar Bergman. Som den gamle mester ofte har gjort, skaber hun et stilfærdigt univers, der under overfladen beskæftiger sig med menneskets smerte og glæde. Det er gribende at være vidne til, især når de eneste virkemidler er ord, smil og tårer.


Fakta

Medvirkende
Marianne Lena Endre
Bergman Erland Josephson
David Krister Henriksson
Markus Thomas Hanzon
Isabelle Michelle Gylemo
Margareta Juni Dahr
Martin Goldman Philip Zandén
Petra Holst Thérèse Brunnander
Anna Berg Marie Richardson
Eva Stina Ekblad
Bag kameraet
Instruktion Liv Ullmann
Produktion Johan Mardell
Manuskript Ingmar Bergman
Fotografi Jörgen Persson
Klip Sylvia Ingemarsson
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 12.01.2001
Dvd 17.09.2001
Øvrige oplysninger
Land Sverige, Tyskland, Italien
Produktionsår 2000
Spilletid 150 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 62.808
Selskab SVT Drama, Norsk Rikskringkasting (NRK), Svenska Filminstitutet (SFI), AB Svensk Filmindustri, Classic Srl, Finnish Broadcasting Company (YLE)
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...


Sofie
1992
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Den gode vilje
1992
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Offeret
1986
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Dogville
2003
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Antichrist
2009
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk