Grinchen - Julen er stjålet (How The Grinch Stole Christmas)

Den grønne, grimme og grufulde Grinch truer julefreden i byen "Hvemstrup". Grinchen har nemlig svoret, at han vil hade alle byens beboere og ikke mindst den glade jul. Grinchen vil derfor sætte en stopper for det hele ved at stjæle julen. Men så kommer den lille pige, Cindy Lou Hvem, på tværs af Grinchens planer. Og hun står bestemt ikke øverst på Grinchens ønskeseddel! © Scope

Produktionsår 2000
Genre Komedie
Instruktør Ron Howard
Medvirkende Jim Carrey, Jeffrey Tambor, Taylor Momsen, Christine Baranski
Spilletid 105 min.
Biopremiere 01.12.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jim Carrey

Med de infantile 'Ace Ventura'-farcer skabte canadiske James Eugene Carrey sig sin egen niche, hvor han med sine spastiske tics og spændende motoriske paradokser fusionerede det platte med noget endnu plattere. Film som 'The Mask' (1994) og 'Dum og dummere' (1994) gjorde ham især populær hos det unge biografpublikum, der elskede hans overgearede,...

Anmeldere

Scope
Grinchen - tiden er stjålet

Verdens bedst betalte skuespiller er sminket til ukendelighed og hans stemme er Thomas Mørks. Hvad dælen er der så at gå i biffen efter i julefilmen "Grinchen - Julen er stjålet"?

Filmåret har budt på store familievenlige filmperler som de danske "Mirakel", "Hjælp, jeg er en fisk!" og ikke mindst den engelske "Flugten fra Hønsegården". Her, hvor året går på hæld, er det så amerikanernes tur til at prøve filmlykken. De har derfor kastet sig over en filmatisering af juleeventyret om den grønne Grinch. Et eventyr, der i USA er blevet udødeliggjort på tegnefilm, og som er en ligeså stor tradition som "Disneys juleshow" i "Mens vi venter". Men hvor årets familievenlige filmperler forstod at blande charme, varme og lækker humor, er "Grinchen - Julen er stjålet" en klam, kold og ikke særlig sjov film, der ligger milevidt fra god, dansk julehygge!

Hvem er hvem?
I fantasibyen "Hvemstrup" gør beboerne sig klar til årets største begivenhed: Julen! Der købes gaver, pyntes op og julebages til den helt store guldmedalje. Juletravlheden har også ramt familien "Hvem". Far "Hvem" er godt i gang med at sortere juleposten, mor "Hvem" er i gang med at overgå naboen i at pynte op, og lille "Hvem" har sat næsen op efter, at julen skal være hjerternes fest. Byen bliver sat på den anden ende, da den onde Grinch entrer og totalt spolerer byens gode stemning. Men lille "Hvem" øjner, at Grinchen har et hjerte, som alle andre, og det vil hun gerne være med til at flette. Hun opsøger derfor byens borgere, og det viser sig, at de ruger over en frygtelig hemmelighed. Flere af borgerne har nemlig gået i folkeskole med Grinchen, og her har de mobbet Grinchen så langt ud af klassen, at han har svoret at hade byens borgere og ikke mindst den hjertelige jul. Lille "Hvem" kæmper nu for, at Grinchens grønne og grimme gemyt vil blive accepteret i "Hvemstrup".

Flade jul
I den altoverskyggende hovedrolle som Grinchen ses Jim Carrey. Eller ses og ses? Jim Carrey er nemlig godt gemt bag en mageløs make-up. Til tider genkender man da med glæde Jim Carreys fysiske komik fra hans succesfilm som "Ace Ventura" (1994) og "The Mask" (1994), men da man i Danmark har valgt at lade skuespilleren Thomas Mørk (Cirkusrevyen) eftersynkronisere Carrey, fortaber både Grinchen og Jim Carrey sig voldsomt. Jim Carrey har beklaget sig til filmpressen over, at arbejdet med Grinchens kunstige tænder, fik ham til at lyde som Sean Connery, men det betyder vel ikke, at Thomas Mørk absolut skal lyde som en panisk Per Pallesen? Filmens danske dialog er mange steder svær at høre - især i flere af filmens hektiske optrin. "Grinchen - Julen er stjålet" er på ingen måder en hyggelig familiefilm. Grinch-figuren ligner coveret på en Iron Maiden-plade, og filmen har et så dræbende budskab, at børnene enten bliver skræmt til døde eller keder sig halvt ihjel. De voksne vil ryste på hovedet af al den pattede og polerede pjank, så børnefamilier opfordres til at bruge den søde tid på nogle rarere julerier

Brugere

25/12-09Grinch og grin
Det hele er så tilpas vanvittigt, at jeg more mig herligt hver eneste gang jeg ser den.
Ha, ha .., hvem kunne have spillet den rolle bedre end Jim Carrey?!!

Prøv i øvrigt at tjekke den "lille" pige - Taylor Momsen. Man må sige hun har "udviklet" sig siden dengang. :)
Grinchen og Momsen ... Ho! Ho! Ho!

08/12-08Flad, men hyggelig julefilm.
Filmen finder sted i en lille by ved navn "Hvemstrup", hvor julen står for døren. Hele byen er på den anden ende, og nyder den dejlige juletid... alle på nær en. Grinchen, der lever oppe i bjergene, hader julen og alt hvad den står for. Men da han er dag er nede og lave kaos i byen, møder han den søde "Cindy Lou" og hun prøver at få grinchen i godt humør.

Grinchen er en film, jeg føler at jeg godt kan tillade mig, at kalde en anelse latterlig. Menneskerne ser mærkelige ud/grimme, grinchen kan jeg kalde det samme og selve historien er også lidt mystisk.
Den har heller ikke ret meget at byde på, udover at den vil frem med det budskab alle julefilm vil: Julen er en dejlig tid, og alle skal være glade.

Det har de da også ret i, og de køre da budskabet hjem. Og så må man også give fi...

10/10-05Nej Nej hvad laver de?
Den er ikke for godt du skulle gøre sig mere umage

31/08-05Grinchen stjal julen
Jeg synds den er god nok men den kunne godt være lavt lidt bedre jim carrey spiller sin rolle i denne film godt men han havde måske fortjent bedre men den får 4 tal af mig for det er en god jule film til en sne storm!

02/10-04die grünes
Anonym
Instruktøren Ron Howard har med skiftende succes været inde og afprøve mange forskellige genrer, bedst er det gået med mesterværket A Beautiful Mind, der utvivlsomt vil komme til at stå som højdepunktet i hans lange karriere. The Grinch er naturligvis baseret på Dr. Seuss’ børnebog, der er fantastisk populær i Amerika, men nærmest ukendt i Danmark. Det manglende kendskab til universet gør velsagtens, at man ikke rigtig værdsætter Howards film, der mest af alt en overgearet, overlæsset og oversentimental julefilm.

Jim Carrey er det åbenlyse valg til den altdominerende hovedrolle som den julehadende Grinch, der ikke passer ind i det bemærkelsesværdige, men let genkendelige samfund. Filmen bærer alt for meget præg af at være studieproduceret, hvor scenografien ganske vist er betagende, ...

20/06-04...
Anonym
Jim Carrey er for god til denne film...

07/04-04Det kunne være bedre..!?
Anonym
Underholdende historie om en skabning der hader julen.. Jeg er selv den største julehader så jeg blev vildt glad da den blev sendt på tvdk1...

Man kan fandme blive skuffet.. det er da den mest latterlige slutning.. Det er rigtig synd, for det er ellers godt meget af det andet.. men når det er en "børnefilm" eller et slags eventyr skal det jo ende lykkeligt..

De kunne sq have gjort det bedre..

28/06-02Du har ret Line.
Anonym
Filmen holder vel hvad den lover, indfrier sine egne forventninger og leverer hvad den skal og så hellere intet mere. Men det gør den ikke til en god film i mine øjne (og jeg mener i mine og ikke i andres). Læs min anmeldelse for at se hvorfor. Men måske det var af samme grund som jeg, at hverken de danske eller de amerikanske kritikere kunne lide den (jeg er ellers ikke altid ening med filmkritikere). Men okay, jeg skal ikke gør den dårligere end den er, jeg morede mig skam, derfor hele 3 stjerner, som i mine øjne ikke er dårligt. Det er bare ikke rigtigt godt.

27/06-02Det bevidst overgearede
Anonym
Filmen er præcis, hvad filmen forventes at være. Den overdrevne brug af farver og musik er bevidst, og det overspillede skuespil er intenderet. Derfor lykkedes filmen. Ikke at jeg siger, at det er den bedste film jeg nogensinde har set. Men den har et mål og den følger og opnår det; i modsætning til mange andre film med mere dybde og så alligevel mindre rød tråd.

26/06-02Hysterisk Julefilm
Anonym
Typisk hysterisk og overgearet amerikansk julefilm, totalt blottet for nogen form for hygge, charme eller julestemning og med påduttet moraler af både gode og den mindre gode slags. Det er godt lavet, indimellem ganske sjovt og underholdende er det skam også, men forvent ikke at komme i en ægte sindstilstand af jul. Carrey gør det fint, på trods af at han er pakket godt ind i gummi. Filmen er baseret på Dr. Seuss' børnebog og den er filmatiseret før, i 1966 som en kort tegnefilm til Tv.


Fakta

Medvirkende
Grinch Jim Carrey
Borgmester May Who Jeffrey Tambor
Cindy Lou Who Taylor Momsen
Martha May Whovier Christine Baranski
Lou Lou Who Bill Irwin
Fortæller Anthony Hopkins
8 årig Grinch Josh Ryan Evans
Betty Lou Who Molly Shannon
Stu Lou Who T.J. Thyne
Christina Whoterberry Lacey Kohl
Bag kameraet
Instruktion Ron Howard
Produktion Brian Grazer, Ron Howard
Manuskript Jeffrey Price, Peter S. Seaman
Fotografi Donald Peterman
Klip Daniel P. Hanley, Mike Hill
Scenografi Michael Corenblith
Musik James Horner
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Julefilm
Nøgleord Misantrop, Monster
Premieredatoer
Biograf 01.12.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 105 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 44.318
Selskab Imagine Entertainment
Biodistributør United International Pictures

Se også...