Det bedste ved Pusher trilogien er, at de bliver bedre og bedre, selvom de ligger enormt tæt. Ingen af Refns film er decideret dårlige, på nær måske Fear X, hvor man tydeligt kan mærke, at Refn er på usikker grund. Den minder på nogle punkter om Only God Forgives, men i modsætning til denne, så har instruktøren fundet sin egen stil og tematiske standpunkt.
Fear X ser jeg på mange måder som en stiløvelse, der sine steder er interessant, men alligevel bliver for ambitiøs, til at kunne bære det. Og så virker det som om, instruktøren stjæler med arme og ben fra David Lynch - og det virker ikke rigtig. Det er først med Bronson, at jeg synes, Refn finder den rette vej; det er først her, han for alvor viser sig at være en mesterlig instruktør, som jeg faktisk synes, er undervurderet i dansk...