"Der er vittige og potente scener, hvor Winding Refns talent ikke fornægter sig, men som helhed virker fortællingen distræt."

"...man må beundre Refn for den konsekvens, hvormed han ofrer al smartness for at søge dybere ind i sin kuldslåede skæbneskildring."

"Pusher-trilogien syner af noget, som den står helt for sig i nyere dansk film - kølig, kraftfuld og konsekvent."

"...det viser sig ganske umuligt at føle den frustration og det pres, som hovedpersonen står midt i."

Det bedste ved Pusher trilogien er, at de bliver bedre og bedre, selvom de ligger enormt tæt. Ingen af Refns film er decideret dårlige, på nær måske Fear X, hvor man tydeligt kan mærke, at Refn er på usikker grund. Den minder på nogle punkter om Only God Forgives, men i modsætning til denne, så har instruktøren fundet sin egen stil og tematiske standpunkt.

Fear X ser jeg på mange måder som en stiløvelse, der sine steder er interessant, men alligevel bliver for ambitiøs, til at kunne bære det. Og så virker det som om, instruktøren stjæler med arme og ben fra David Lynch - og det virker ikke rigtig. Det er først med Bronson, at jeg synes, Refn finder den rette vej; det er først her, han for alvor viser sig at være en mesterlig instruktør, som jeg faktisk synes, er undervurderet i dansk...

dum film klam film totalt blottet for alt godt. hvor er det her dog bare jordens største katastrofe af en film der nogensinde er blevet lavet!

gør dig selv den tjeneste at lade være med at se denne omgang lort

Med "Pusher 3" runder Nicholas Winding Refn sin filmtrilogi om den danske narkounderverden af, men spørgsmålet om to film ikke havde været nok, må siges stadig at agere løst i luften efter denne mest middelmådige del.

Omdrejningspunktet er i denne tredje og sidste omgang den jugoslavske pusher-bagmand Milo. En herre som de fleste der har set de to tidligere "Pusher"-film naturligvis vil huske for sin overkarakteristiske og næsten utydelige accent og sin utilregnelige linje mellem at være en elskværdig fætter og iskold forretningsmand. Milo er kommet op i årene, kiloene har sat sig og han har pådraget sig opgaven at sørge for mad til 50 mennesker på sin voksne datters fødselsdag. Og mens tidspresset øges, hober Milos yderligere problemer sig op til truende og uoverskuelige mængder.

...

Der kan vist ikke længere lægges skjul på, at de to gratificerede efterfølger til den egenrådige Nicolas Winding Refns hårdtslående og klassikerstatuerende debutfilm, den fremragende Pusher fra ´96, er blevet affødt af en økonomisk og kommerciel nødvendighed, ikke et kunstnerisk og oprigtigt ønske fra Refns side om at videreeksplorere Danmarks undergrundsverden. Refns produktionsselskab gik fallit efter det uberettigede publikumsflop Fear X, hvor Refn forsøgte at distingvere sig fra den konventionelle danske spillefilmsscene med en international produceret og Lynch-inspireret eksistentialistisk thriller om en virkelighedsopfattende diffus mand på jagt efter indre forløsning (en gennemgående tematik i Refns film). Fear X var en fremragende og dybt fascinerende film, der ikke fortjente fia...