Casanova

Casanova er den dygtigste forfører i verden. Bestemmer han sig for at vinde en kvindes hjerte, så får han det. Der er ingen, som kan modstå hans charme. Men så møder han den smukke venetianske kvinde Francesca, og for første gang står Casanova over for en kvinde, som ikke lader sig indfange. Casanova tager udfordringen op, men ved at spille spillet, risikerer han også at miste den ægte kærlighed. © Scope

Produktionsår 2005
Genre Komedie
Instruktør Lasse Hallström
Medvirkende Heath Ledger, Sienna Miller, Jeremy Irons, Oliver Platt
Spilletid 108 min.
Biopremiere 03.03.2006
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lasse Hallström

(INSTRUKTØR)
Den svenske instruktør Lasse Hallström laver familievenlige film, der uvægerligt beskrives som varme, poetiske, bittersøde og underfundige. Efter den internationale succes med "Mit liv som hund" (1985) og et par film om børnene fra Bulderby tog han til Hollywood. Han lagde ud med det kærlige komediedrama ”Once Around” (1991), som var ...

Anmeldere

Politiken
"Livligt og hurtigt - og med Jeremy Irons i rollen som inkvisitionsbiskop Pucci - er der lagt op til løjer med Venezia som det strålende højdepunkt i komedien."

Berlingske Tidende
"...en tam kostumefilm, hvor det netop går mere ud på at se ud end at være en god historie. Endnu en middelmådig og fejlslagen forførelse fra Lasse Hallströms side."

Jyllands-Posten
"...fortaber sig i anstrengte optrin og stivbenet karneval, der snart udarter til søvndyssende ligegyldigheder."

Weekendavisen
"...en forviklingskomedie af den helt traditionelle slags med sjaskromantiske overtoner, og netop den klare og rene stil gør faktisk filmen til en af Hallströms bedste i rigtig mange år."

Information
"...selv med rejsefeber og lyst til romantisk flirten er Lasse Hallströms Casanova et temmelig formålsløst bekendtskab."

Ekstra Bladet
"Den har absolut intet på hjerte, men man er fint underholdt..."

B.T.
"Bemærkningerne er kække, og skuespillerne iler af sted på lette fjed i forfølgelsesscenerne."

Cinemazone
"For selvom skuespillerne forsøger at få det bedste ud af manuskriptet, så er det som om at historien – undskyld udtrykket – når sit klimaks for hurtigt."

Brugere

09/03-08Sød... men
Jo Casanova er da en meget sød historie. Men jeg synes at filmen er lidt for lang, og det gør, at filmen så småt bliver kedeligere og kedeligere jo længere du kommer ind i filmen.

Ikke fordi at hverken Heath Ledger, Sienna Miller eller nogle af de andre skuespillere spiller dårligt, men når en film begynner at mangle handling er det svært for skuespillerne at køre filmen hjem. Men de redder da filmen fra at blive en Katastrofe.

Men filmen er da også rigtig charmerende, og filmen har da også nogle ting man kan grine af.

Så Casanova er da en ok lille film en familie kan bruge en eftermiddag på at hygge sig med, og se Heath Ledger i hans måske mest charmerende rolle :)

30/05-07Av, Lasse Hallström ...
Nej. Ikke sjov nok, ikke romantisk nok, ikke sexet nok, ikke flot nok, ikke dramatisk nok. "Casanova" er en romantisk komedie baseret på ideen om, hvad der ville ske, hvis den berømte scorekarl faldt for en feminist. Det er ikke verdens bedste præmis til at begynde med, men filmen falder tungt til jorden, når den samtidig bliver uinspireret udført.

Lasse Hallström burde have holdt sig fra at instruere denne her, hvor det også viser sig, at Sienna Miller ikke har pondus til at bære sådan en hovedrolle. Heath Ledger er noget bedre, men stadig ikke imponerende som Casanova. Det værste er dog, at Jeremy Irons også har fået forvildet sig ind i filmen og leverer det dårligste skuespil, jeg nogensinde har set fra ham.

Plottet er fjollet og sejler rundt i mange retninger. Selvfølgelig er...

02/02-07tynd kop te
ringe romantisk komedie med heath ledger. historien er tynd og filmen er kedelig - desværre

16/07-06Sødt !
Ej , den var da sød , og sjov , men også en smule forudsigelig ! Men det der beskriver den bedst er sød!
Det er rigtig god underholdning .

26/03-06casanova
Anonym
god og underholdende film. godt skuespil.


Fakta

Medvirkende
Lord Jacomo Casanova Heath Ledger
Francesca Bruni Sienna Miller
Instigator Pucci Jeremy Irons
Lord Papprizzio Oliver Platt
Lady Bruni Lena Olin
Søster Beatrice Lauren Cohan
Giovanni Bruni Charlie Cox
Bernardo Grudi Philip Davis
Skønhed fra boghandlen Kristy DiBiccari
Omid Djalili
Bag kameraet
Instruktion Lasse Hallström
Produktion Betsy Beers, Mark Gordon, Leslie Holleran
Manuskript Jeffrey Hatcher, Kimberly Simi
Fotografi Oliver Stapleton
Klip Andrew Mondshein
Scenografi David Gropman
Musik Alexandre Desplat
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Periodefilm, Romance, Romantisk komedie
Nøgleord 1700-tallet, Duel, Inkvisition
Premieredatoer
Biograf 03.03.2006
Dvd 04.07.2006
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2005
Spilletid 108 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 18.799
Selskab Touchstone Pictures
Biodistributør United International Pictures

Se også...