Efterfølger til “The Foreigner”.
En gruppe terrorister prøver at skaffe sig et atomvåben som de kan springe i USA og indblandet er agenten Jonathan Cold (Seagal), der er så dybt ”undercover” at ingen aner om han er ven eller fjende.
Endnu en direkte til DVD-produceret ”kuriositet” af en actionfilm med det afdankede stenansigt Seagal i hovedrollen. Hvorfor en ”kuriositet” kan man måske spørge sig selv? Ja fordi det er så ekstraordinært inferiørt og gudsjammerligt filmarbejde, at det næsten burde være uladsiggørligt.
Handlingen fortæller indrømmet en historie af en art. At den er spinkel bygget op kunne man måske så leve med, hvis den blot var nogenlunde fortalt, men den hænger knap nok sammen, selv om den er et skridt op i forhold til for eksempel ”Submerged” (men det siger al...