Fransk krigsfilm, der minder meget om den amerikanske "Glory", bortset fra at denne her foregår under 2. Verdenskrig og handler om arabiske soldater i stedet for sorte soldater under Den Amerikanske Borgerkrig.
Hovedpersonerne i "Indigènes" er unge nordafrikanske mænd, der lader sig indrullere i de frie franske styrker og kæmper mod den nazistiske besættelsesmagt i det "fædreland", de aldrig tidligere har sat fod i. Netop de mange begejstrede råb om fædrelandet understreger filmens pointe om, at man her havde nogle mennesker, der var villige til at kæmpe for en sag, der ærligt talt ikke var særligt vedkommende for dem - og som tak blev pisset på af det officielle Frankrig. Filmens arabiske soldater bliver nemlig brugt som kanonføde og får ingen anerkendelse for deres bedrifter i form...